Rejser og Fly til hele verden – gør det selv!

Rejser til USA

 
Afrejse
Rejsemål
By
Fra
Til
Voksne
Børn
USA

Seværdigheder

Aquarium of the Americas

I akvariet kan man se kæmpe store tropiske dyr fra the Amazon basin, der er blandt andet forskellige ål og havskildpadder. Det er muligt at gå gennem en tunnel og gå lige ved siden af et rev fra det Caribiske hav. I akvariet kan man også se dyr og miljø fra the Mississippi River, ligesom stedet har udstillinger om næsten alle dyr og naturområder i hele Amerika.

Bjerget med Crazy Horse Memorial

Ud af en bjergside i den sydvestlige del af South Dakota rejser der sig en massiv statue af Crazy Horse. Crazy Horse var en berømt Sioux leder, der ledte sine mænd i kamp mod General George Custer i Little Bighorn slaget. Statuen bliver hugget ind i en kæmpe bjergside, og Crazy Horse statuen bliver meget større en ansigterne på Mount Rushmore, der ligger i nærheden. Statuen er stadig under opførelse, og det varer mange år endnu, før den er færdigbygget.

Bydelen Buckhead

Buckhead er et af Atlantas mest fashionable kvarterer med dyre hoteller og restauranter, men det er også her, man finder noget af Atlantas smukkeste arkitektur. Her er blandt andet the Brookwood Railway Station fra 1917, der er et af landets sidste tog paladser. I området finder man også the Cathedral of Christ the King fra 1938, der også er en imponerende æstetisk oplevelse.

Bydelen Charlestown

Charlestown er et levende museum fra tiden, hvor skibsbyggeri var det helt store i Boston. I området kan man opleve adskillige gamle skibe, der ligger hen, for eksempel ligger der en del gamle krigsskibe blandt andet Thomas Jeffersons tid. Yderligere kan man se selve værftet og landets første tørdok.

Bydelen Chinatown

Chinatown er den mest farvestrålende del af San Francisco. Her bor cirka 30.000 kinesere tætpakket i deres eget lille Kina med farvestrålende butikker og monumenter. Et godt tidspunkt at besøge området er under det kinesiske nytår i januar, hvor hele bydelen forvandler sig til en stor parade.

Bydelen French Quarter

The French Quarter er byens centrum og tiltrækningspunkt for turister. Området indeholder de fleste af byens seværdigheder såsom museer og andre udstillinger. Yderligere er kvarterer en oplevelse værd på grund af de mange gademusikanter og kunstnere, der optræder i området, der på trods af navnet i høj grad er præget af spansk arkitektur.

Bydelen Hollywood

Los Angeles er kendt som et mekka indenfor filmindustrien, og det betyder, at der er mange kendte personer og steder i byen. Hvis man er interesseret i film og kendte mennesker skal man en tur omkring Hollywood. En tur ned af Hollywood Boulevard byder på hånd- og fodaftryk fra mere end 150 kendte mennesker, og hvis man ikke får et glimt at nogen kendte skuespillere på gåturen, kan man besøge Hollywood Wax Museum, hvor man kan få et glimt af de populære filmfolk.

Bydelen Sweet Auburn

I mange år var Sweet Auburn en by i byen i Atlanta. Det var her afrikanerne boede, og de blev ikke lukket ind i det hvide Atlanta. Sådan er det ikke længere, men bydelen er stadig hjemsted for de afrikanske amerikaneres liv og kultur, og der er mange interessante steder at besøge. En af dem er the African American Panoramic Experience, der har flere udstillinger om områdets historie. Det er også her, man finder the Martin Luther King Jr National Historic Site, der er bygget for at ære Martin Luther King, der blev født her i 1929. Det er muligt at komme på rundtur i Martin Luthers fødehjem.

Byen Anchorage

I byen Anchorage bor cirka halvdelen af Alaskas befolkning. Byen er faktisk modsat resten af staten, der primært består af vild og barsk naturområder. Byen Anchorage er en livlig og hektisk by med masser af trafik og indkøbscentre. Der er dog en del gode seværdigheder i byen, blandt andet The Anchorage Historical & Fine Arts Museum, der præsenterer Alaskas historie, kultur og kunst. Yderligere er der the Heritage Library Museum, hvor der er en flot samling af gammelt værktøj, gamle beklædningsdragter og våben.

Byen Appomattox

Appomattox i Virginia er stedet, hvor General Robert E. Lee overgav sig til kommandør Ulysses S. Grant i april 1865, overgivelsen var slutningen på borgerkrigen i USA. Overgivelsen fandt sted i Appomattox's retsbygning, der i dag er en del af en national historie park, der inkluderer restaurerede bygninger fra gammel tid og masser af andre historiske artefakter.

Tilbage til toppen

content provided by

Tilbage til Rejseguiden