Rejser til USA
|
New Orleans
På trods af New Orleans beskedne befolkningstal på godt 1.000.000 er byen fødested for utrolig mange berømtheder, især mange musikere har trådt deres barnesko i New Orleans. Der bor mange forskellige folkeslag i New Orleans, hvilket giver en blandet og spændende kulturel oplevelse i byen, der yderligere er kendt for fremragende arkitektur og en kombination af en gammel verden og en ny industrialiseret verden. I New Orleans holder man fast i bygninger og begreber fra gammel tid, hvilket giver byen et helt specielt præg.
Fakta
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 05.00 i New Orleans.
Indbyggere
1.200.000
Lokalt navn
New Orleans
Bedste rejsetid
New Orleans kan besøges året rundt. Der er for det meste varmt, men luftfugtigheden kan blive høj. Fra februar til april er det mest optimale tidspunkt, hvor temperaturen er behagelig.
Litteratur
New Orleans Fodors 2000 New Orleans Access New Orleans
Kultur og underholdning
En af de største begivenheder i New Orleans er Mardi Gras, der er en romersk katolsk begivenhed, der finder sted før påske. I april eller maj er der Jazz Fest, mens der i marts er the Black Heritage Festival og the Tennessee Williams Literary Festival. I april er der French Quarter Festival, og i maj er der the Greek Festival.
Overnatning
I New Orleans er der en del moteller, gæstehuse, B&B og vandrehjem. Yderligere er der også en del hoteller i forskellige prisklasser. Det er generelt ikke et problem at få et værelse, men omkring festivaler og lignende kan det være en god ide at booke i forvejen.
Lokal transport
Taxi
Der kører mange taxier i byen. De kan nemt hyres på gaden og kører alle med taxameter.
Der kører busser over stort set hele byen. Yderligere kører der to sporvognslinier, der dækker en del af byen.
content provided by







