Rejser og Fly til hele verden – gør det selv!

Rejser, flybilletter Brisbane, Australien

 
Afrejse
Rejsemål
By
Fra
Til
Voksne
Børn
Australien

Queensland

Queensland er bedst kendt som solskinsstaten. Her finder du verdens største levende organisme, the Great Barrier Reef, der ligger i det azurblå hav ud for den australske Gold Coast, der har nogle helt fantastiske sandstrande. Udfor kysten finder du utallige lækre småøer. Vejret er tropisk og mulighederne for at bade, dykke, snorkle og feste igennem er uudtømmelige på den australske guldkyst.

Fakta

 

Lokalt navn

Queensland

Indbyggere

3.280.000

Rejseforberedelse

 

Bedste rejsetid

I den nordlige del af staten bliver der meget varmt i den australske sommer, og luftfugtigheden bliver høj. Om vinteren er der mere behageligt og stadig masser af solskin. Den sydlige del af staten er ikke plaget af den høje luftfugtighed om sommeren, og er et behageligt sted at opholde sig både sommer og vinter.

Litteratur

Lonely Planet Queensland

Lokale forhold

 

Tidszone

Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 20.00 i Queensland. Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 21.00 i Queensland.

Kultur og underholdning

På Australiens dag den 26. januar er Queensland vært ved 'the cockroach races'. Brisbanes store kunstfestival og den udendørs Brisbane festival bliver afholdt over to uger i midten af september. Derudover er der rig mulighed for at opleve markeder i de forskellige byer langs kysten.

Overnatning

I Queensland er der gode muligheder for at finde den overnatningsform, man ønsker. Især på hele kyststrækningen er der mange muligheder. Rejsende kan let finde alt fra femstjernede hoteller til hostels/vandrehjem

Lokal transport

Taxi

I alle byer er der mange taxier, de kan hyres på gaden, eller man kan ringe efter en. Man skal dog være opmærksom på, at det koster et lille beløb at bestille en taxi over telefonen.

Alternativ transport

Området har et godt udbygget bussystem, der dækker stort set hele staten. Man kan købe buspas og stå af og på efter behov. Derudover er der mange arrangerede ture, man kan deltage i, hvis man ønsker at se specifikke områder.

Tilbage til toppen

content provided by

Tilbage til Rejseguiden

Australien Aussie Specialist