Autoescape
Bestil billeje her:

    Paraguay

     

     

     

    Paraguay er den oversete juvel i Sydamerikas skatkiste med prangende rubiner. Klemt inde mellem Argentina og Brasilien ligger et land på størrelse med Californien. Landet er hjemsted for kæmpe områder med uberørt natur, der ikke overrendes af turister, men også med hovedstaden Asunción, der kan byde på store oplevelser i en autentisk atmosfære og med utroligt venligt stemte mennesker. Paraguay har så meget at give af, men der er stadig få, der tager det.

    Fakta

    Primære sprog

    Spansk. Indianersproget guaraní er også meget udbredt.

    Hovedstad

    Asunción (600.000)

    Største religion

    Katolicisme

    Styreform

    Republik

    Lokalt navn

    Républica del Paraguay

    Indbyggere

    5.000.000

    Geografi

    Paraguay deles af den store flod Río Paraguay. Øst for floden ligger et frodigt landskab, der jævnligt modtager regnskyl. Landet her er forholdsvist fladt med subtropiske skovområder. Vest for floden ligger det tyndt befolkede område El Chaco. Her regner det mindre, og sommertemperaturerne er meget høje. Fra floden og op mod den bolivianske grænse bliver landet højere.

    Areal

    407.000 km2

    Rejseforberedelse

    Bedste rejsetid

    Der bliver meget varmt i Paraguay om sommeren, og derfor er det rent klimamæssigt mest behageligt at besøge landet fra maj til september. Selvom disse måneder rent faktisk er vintermåneder, virker alt på dette tidspunkt friskt og forårsagtigt. I februar er der karneval, der fejres over hele landet, men er absolut mest festligt i Asunción.

    Pakkeliste

    Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd

    Husk inden afrejse

    Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

    Toldregler

    Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.

    Helbred og vaccinationer

    Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.

    Pas og visum

    Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

    Rejselitteratur

    Lonely Planet Argentina, Uruguay & Paraguay Fodors South America Rejsen rundt i Sydamerika Køb dine guidebøger hos Nordisk Korthandel.

    Lokale forhold

    Valuta

    Guaraní (G), 1 Guaraní = 100 céntimos Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.

    Åbningstider

    Banker har åbent fra 7.30 til 11.00 (mandag-fredag). Butikker har åbent fra 7.00 til 19.00 (mandag-lørdag), mange forretningsdrivende holder dog stadig et par timers siesta midt på dagen. Kontorer har åbent fra 7.00 til 19.00 (mandag-fredag), også en del kontorer holder siesta midt på dagen. Offentlige kontorer har åbent fra 9.00 til 16.00 (mandag-fredag).

    Opførsel

    Menneskene fra Paraguay er som regel meget imødekommende og ivrige efter at snakke med gringos. Det gælder imidlertid ikke altid for indianerstammerne, som det er klogt ikke at være alt for frembusende overfor. Om sommeren er det i orden at klæde sig temmeligt uformelt.

    Elektricitet

    I Paraguay benytter man følgende strømkilde: 220 V / 50Hz

    Drikkevand

    Man bør ikke drikke vandet fra hanen i Paraguay. Det er kun meget få steder, vandet er rent nok til at drikke, så det mest sikre er at drikke vand på flaske.

    Netcaféer

    Det kan være lidt af en udfordring at finde netadgang i Paraguay. I hovedstaden Ansunción er der dog enkelte netcaféer.

    Fotografering

    Det er klogt at bede om lov, inden man tager billeder af mennesker. Især i mere primitive landsbyer vil folk, hvor maleriske de end måtte være, finde det ubehageligt at blive fotograferet i deres daglige gøremål. Vær desuden meget forsigtig med at fotografere i nærheden af militære anlæg.

    Vægt og mål

    I Paraguay benytter man følgende måleenheder: Vægt: kilo Længde: meter

    Forhold for handicappede

    Paraguay er ikke særligt handicapvenligt. End ikke i hovedstaden Asunción er der gjort ret meget for at gøre livet lettere for handicappede.

    Mad og drikke

    Nationalretten sopa paraguaya er trods navnet ikke en suppe, men en slags majsbrød med ost og løg. Grillet kød er ligeledes en national favorit, der ofte efterfølges af desserten mbaipy he-é lavet af majsmælk og sirup. Urteteen mate, der drikkes i rigelige mængder landet over, er ikke blot en drik, men ligeså meget et socialt ritual. Sig aldrig nej til en kop.

    Tidszone

    Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 07.00 i Paraguay.

    Drikkepenge

    På restauranter og hoteller er der som regel allerede lagt 5 eller 10 procent oveni, når du modtager regningen. Er der ikke det, forventes det alligevel, at der gives drikkepenge. Taxichauffører regner som regel ikke med drikkepenge, men er der meget bagage, vil det være fint at give ham en lille smule ekstra.

    Helligdage

    Nytårsdag, 1. januar Helligtrekongersdag, 6. januar Heltedagen, 1. marts 1. maj, 1. maj Uafhængighedsdag, 15. maj Paz del Chaco (enden på chaco-krigen), 12. juni Asuncións grundlæggelse, 15. august Victoria de Boquerón (sejren i Boqueronslaget), 29. september Día de la Virgen, 8. september Juledag, 25. december Flytbare helligdage Påske, marts eller april

    Nødhjælp

    For at tilkalde hjælp i Paraguay skal du ringe på følgende nummer: Politi (445 008)

    Overnatning

    De rigtig gode hoteller ligger i Asunción. Andre steder lever kvaliteten ikke altid op til en vesterlændings forventninger. Priserne er derimod lave, og du vil sjældent komme til et sted, hvor du ikke kan finde en eller anden form for indkvartering.

    Hoteller

    Hoteller i Paraguay er en temmelig uhomogen størrelse. Der findes luksuriøse hoteller, men andre steder kan et rum med en seng kaldes et hotel. Der er dog hoteller i de fleste byer.

    Pension

    Hospedajes, pensiones og residenciales hedder mulighederne i denne kategori. Sparsomt møblerede værelser oftest med bad på gangen. Billigt og simpelt og ofte med et spartansk morgenmåltid inkluderet i prisen.

    Vandrehjem

    Der er to vandrerhjem i Paraguay. De ligger begge i Asunción. Du vil ofte kunne få en seng, selvom du ikke er medlem af Hostelling International.

    Camping

    Der findes stort set ikke campingpladser i Paraguay. Derimod kan man i mere øde egne slå sit telt op næsten hvor som helst.

    Lokal transport

    Transportsystemet er generelt pålideligt, men ikke nær så komfortabelt som i nabolandene Brasilien og Argentina. Få veje er ordentligt asfalteret. Tognettet fungerer endnu, men er mere en attraktion end en effektiv transportform. Busser er det mest brugte transportmiddel, og det fungerer temmeligt godt.

    Tog

    Togtrafikken varetages af oldgamle damptog og er meget upålidelig. Togruten mellem Asunción og Areguá er en skøn og underholdende tur.

    Bus

    Servicio removido stopper og samler passagerer op overalt. Det kan gøre rejsen langsommelig. Servicio directo stopper kun få gange på sin rute. Den når hurtigere sit mål og er en smule dyrere. Ved længere busrejser kan det være nødvendigt at købe sin billet et par dage i forvejen.

    Fly

    Indenrigsflyvning varetages af ARPA og LADESA. Der flyves kun til enkelte destinationer, og fly er i det hele taget noget, der bruges, når man skal krydse landegrænsen.

    Taxi

    Taxierne i Paraguay kører på taxameter. Slæber du meget bagage med, kræver chaufføren tit lidt ekstra mønter. Kørsel sent om natten er nogle gange også dyrere end ved højlys dag.

    Billeje

    Benzinen er billig, og det er det også at leje en bil. Det er derimod kun 10 procent af vejene, der er asfalterede, men bilisterne i Paraguay synes alligevel at være i besiddelse af en vis dødsforagt, når de sidder bag rattet. Pas på dit køretøj, biltyveri er almindeligt.

    Andre transportformer

    Det er forbudt at blaffe i Paraguay. Men i mere afsides liggende regioner ses der stort på dette forbud.

    Rejser & Fly har primært til formål at formidle informationer om rejsedestinationer. Rejser & FLy sælger ikke rejser og billetter markedsført på denne side. Enhver bestilling der foretages på baggrund af en forespørgsel eller booking fra denne website, vil være underlagt de betingelser og regler, som de pågældende rejsebureauer eller rejsearrangører har oplyst ved bestilling. Rejser & Fly fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser købt og bestilt fra denne website. Rejser & Fly er kun en oplysningsside og er ikke medlem af rejsegarantifonden. Som ved al indkøb af rejser på nettet er du ikke omfattet af rejsegarantifonden og rejsepakkeloven, såfremt du ikke vælger at købe ét samlet pakkearrangement hos én leverandør. Rejser & Fly samarbejder med Auto Escape Nordic som kan kontaktes på info@autoescape.dk Søger  du tandlæge i Århus?