Autoescape
Bestil billeje her:

    Colombia

     

     

     

    Colombia har ry for kun at indeholde kokainfremstilling og masser af kriminalitet, men bag denne facade dækker landet over den mest utrolige natur samt nogen af verdens skønneste badestrande både ved Stillehavet og Det Caribiske hav. Derudover vil du finde, at de fleste mennesker i Colombia er utrolige gæstfri og venlige og gerne byder dig indenfor i deres fascinerende land.

    Fakta

    Areal

    1.141.748 km2

    Primære sprog

    Spansk

    Største religion

    Romersk katolsk

    Indbyggere

    40.214.723 (1997)

    Hovedstad

    Santa Fe de Bogotá (6.004.782)

    Styreform

    Republik

    Lokalt navn

    Republica de Colombia

    Geografi

    Den vestlige del af landet består primært af bjerge. Andesbjergene løber hele vejen gennem Sydamerika, og i det øjeblik de når Colombia, bliver de splittet op i tre bjergkæder. Imellem bjergkæderne er der to store dale med hver sin flod, der løber nordpå og ud i det Caribiske Hav. Udover Andesbjergene har Colombia verdens højeste bjergkæde beliggende ved en kyst. Øst for Andesbjergene er over 50 procent af området lavland eller dækket af regnskov og floder. Den nordøstlige del af landet er dække af ørken, mens Stillehavskysten næsten er dækket med jungle.

    Rejseforberedelse

    Bedste rejsetid

    Det mest behagelige tidspunkt at rejse på er i den tørre vinterperiode. Der er dog ingen store hindringer for at rejse i den mere våde sommerperiode, bortset fra at det til tider regner. Landet ligger tæt på ækvator, og der er varmt det meste af tiden.

    Pas og visum

    Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

    Husk inden afrejse

    Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

    Pakkeliste

    Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd

    Toldregler

    Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.

    Helbred og vaccinationer

    Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.

    Rejselitteratur

    Lonely Planet Colombia South America on a Shoestring Central & South America Køb dine guidebøger hos Nordisk Korthandel.

    Valuta

    Colombian Peso (peso) ($) Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.

    Mad og drikke

    Landet er ikke kendt for dets kogekunst. Maden er nogenlunde, men ikke særlig varieret. Aftensmaden består som regel af en suppe med en efterfølgende hovedret. Hovedretten er ofte kylling eller bøf med kartofler eller bønner. En af de mere eksotiske retter, der dog kan fås mange steder er stegte myrer! I forhold til drikkevarer er kaffe absolut nummer et. Det drikkes overalt og i flere variationer. Derudover har Colombia gode og billige øl, mens vinen ikke er noget specielt.

    Åbningstider

    Banker har åbent fra 8.00 til 11.30 og fra 14.00 til 16.00 (mandag-torsdag). Bankerne i Bogotá åbner en time senere og lukker en time tidligere uden middagspause. Butikker har åbent fra 9.00 til 12.30 og fra 14.30 til 19.00 (mandag-lørdag). Nogle butikker har åbent få timer søndag, ligesom andre har lukket lørdag eftermiddag. Kontorer har åbent fra 8.00 til 12.00 og fra 14.00 til 17.30/18.00 (mandag-fredag).

    Opførsel

    Der er ingen konkrete regler omkring opførsel, men på grund af den høje kriminalitetsrate er det en god ide ikke at gå alene rundt, specielt ikke om aftenen.

    Elektricitet

    I Colombia benytter man følgende strømkilde: 110/120 volts AC, 60Hz

    Netcaféer

    Der findes en del netcaféer i de større byer. Hvis du ikke kan finde en, så prøv at gå på biblioteket. Det fleste biblioteker i Colombia tilbyder internetservice.

    Lokale forhold

    Nødhjælp

    For at tilkalde hjælp i Columbia skal man ringe på følgende nummer: Ambulance (277-6666)

    Helligdage

    Nytårsdag, 1. januar Helligtrekongersdag, 6. januar Arbejdernes internationale dag, 1. maj Uafhængighedsdag, 20. juli Slaget ved Boyacà, 7. august Undfangelsesdag, 8. december Juledag, 25. december

    Forhold for handicappede

    Der er ikke gode forhold for handicappede, og det kan være svært at komme rundt. Hvis man som handicappet ønsker at rejse i landet, er det en god ide at kontakte alle de steder, man ønsker at opholde sig og forhøre sig om forholdene.

    Drikkepenge

    På hotel og restauranter bliver der ofte lagt 10 procent oven i regningen, hvis ikke bør man selv give 10-15 procent i drikkepenge.

    Tidszone

    Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 06.00 i Colombia. Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 07.00 i Colombia.

    Vægt og mål

    I Colombia benytter man metersystemet.

    Fotografering

    Der er ingen regler for fotografering, men på grund af den høje kriminalitetsrate i landet er det mest sikkert at bevæge sig rundt uden kamera.

    Drikkevand

    Alt vand til at børste tænder i, drikke, til isterninger eller til at skylle madvarer i bør koges først.

    Hoteller

    Der findes mange hoteller i Colombia, de har alt fra store femstjernede hoteller til meget billige og mindre hoteller. Mange billige hoteller i Colombia fungerer også som hjemsted for prostituerede. Hvis man vil undgå dette, er det en god ide at tjekke, før man bestiller et værelse.

    Pension

    Der findes ikke B&B og gæstehuse ved navn, men de hospedajas, (se vandrehjem) der er i landet, kan til tider fungere som sådan.

    Overnatning

    I Colombia kan du finde et sted at overnatte både i de helt store byer og i de helt små landsbyer. Du kan finde femstjernede hoteller eller billige gæstehuse med værelser. Der er dog stor forskel på pris og kvalitet, så det kan være en god ide at tjekke et par steder ud, før man beslutter sig.

    Vandrehjem

    Der findes en hel del vandrehjem/hostels i Colombia. De går også under navnet hospedaja, som er steder, der lejer værelser ud til rimelige penge. Rejsende skal være opmærksomme på, at der kan være stor forskel på pris og kvalitet, og det er en god ide at tjekke priser og faciliteter, før man lejer et værelse.

    Camping

    Camping er ikke den mest benyttede form for overnatning i Colombia, og der findes kun et fåtal af campingpladser. På nogle af øerne ud for kysten kan det dog lade sig gøre at finde ret gode pladser.

    Lokal transport

    De to hoved transportformer i Colombia er fly og bus. Der er et godt net af indenrigsflyruter og flere forskellige selskaber at vælge imellem. Transportsystemet til busserne er også godt udviklet. Der kører stort set busser til alle byer, der går en vej til. Busserne er af forskellig kvalitet, men generelt er de gode og komfortable.

    Taxi

    Der kører masser af taxier i de større byer. Det er en god ide at insistere på, at taxameteret bliver benyttet eller at aftale en fast pris på forhånd. Det kan til tider lade sig gøre at hyre en taxi til en længere tur til rimelig pris. De officielle taxier i Bogotá er gule og grønne, og de er helt klart de dyreste taxier. Det kan betale sig at finde en uorganiseret taxi.

    Billeje

    Alle de større biludlejningsfirmaer finde i Colombia. Man skal være i besiddelse af et internationalt kørekort for at leje en bil.

    Fly

    Colombia har et godt udviklet flysystem til indenrigsflyvning. Der er stor forskel på priser ved de forskellige selskaber, op til 40 procent, så det er en god ide at kigge lidt rundt, inden man køber en billet.

    Tog

    Der kører ikke noget tog i Colombia, der tager passagerer med.

    Bus

    Bussystemet i Colombia er godt udviklet. Der kører busser til stort set alle byer og landsbyer. Langdistance busserne er som regel i god stand og komfortable at køre i. Der er ikke mindre en 42 firmaer, der kører de lange distancer.

    Specielle forhold

    Colombia står på det Danske Udenrigsministeriums liste over farlige rejselande. Ministeriet fraråder i øjeblikket danskere at rejse i Colombia.

    Rejser & Fly har primært til formål at formidle informationer om rejsedestinationer. Rejser & FLy sælger ikke rejser og billetter markedsført på denne side. Enhver bestilling der foretages på baggrund af en forespørgsel eller booking fra denne website, vil være underlagt de betingelser og regler, som de pågældende rejsebureauer eller rejsearrangører har oplyst ved bestilling. Rejser & Fly fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser købt og bestilt fra denne website. Rejser & Fly er kun en oplysningsside og er ikke medlem af rejsegarantifonden. Som ved al indkøb af rejser på nettet er du ikke omfattet af rejsegarantifonden og rejsepakkeloven, såfremt du ikke vælger at købe ét samlet pakkearrangement hos én leverandør. Rejser & Fly samarbejder med Auto Escape Nordic som kan kontaktes på info@autoescape.dk Søger  du tandlæge i Århus?