Nicaragua

Borgerkrig i 1979 er, hvad de fleste forbinder med Nicaragua. Men nu er det et nyt årtusind, og Nicaragua er et anderledes land, som skal ses på med friske øjne. Der er stadig mange steder, der vil appellere til den politisk og historisk interesserede, men Nicaragua er meget mere. De smukke regnskove og fantastiske strande er også en del af alt det, som landet kan tilbyde turister. Nicaragua byder på alt fra Managuas storbyfornemmelser til ensomheden på de små øer i Lago del Nicaragua.
Fakta
Areal
129.494 km2
Primære sprog
Spansk
Største religion
Romersk-katolsk
Indbyggere
4.812.569
Geografi
Nicaragua ligger mellem Honduras og Costa Rica i Mellemamerika. Isabella-bjergene dominerer den nordlige del, mens Lago de Nicaragua breder sig over 148 kilometer i længden og 55 kilometer i bredden i den sydvestlige del af landet. Der ligger 310 øer i Mellemamerikas største sø. Øerne er meget berømt for deres naturlige skønhed.
Hovedstad
Managua
Styreform
Republik
Lokalt navn
Republica de Nicaragua
Rejseforberedelse
Rejselitteratur
Lonely Planet Central America on a Shoestring Køb dine guidebøger hos Nordisk Korthandel.
Bedste rejsetid
Klimaet er tropisk i det meste af landet, men bjergegnene i det nordlige Nicaragua er noget køligere end resten af landet. Det er regntid fra juni til november, hvor der også er størst fare for orkaner.
Husk inden afrejse
Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.
Pakkeliste
Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd
Pas og visum
Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.
Toldregler
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.
Helbred og vaccinationer
Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.
Valuta
Gold cordoba, 1 cordoba = 100 centavos Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.
Elektricitet
I Nicaragua benytter man følgende strømkilde: 110 V AC, 60 Hz
Fotografering
Det er ikke tilladt at fotografere militære installationer. Ellers er tommelfingerreglen om at spørge først også gældende i Nicaragua.
Vægt og mål
I Nicaragua benytter man følgende måleenheder: Vægt: kilo Temperatur: grader Afstande: kilometer Rumindhold: liter, men benzin måles i gallons.
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 04.00 i Nicaragua
Drikkepenge
Det er normalt at lægge omkring ti procent til regningen på restauranter og hoteller. Piccoloer, der slæber bagage, forventer også en lille anerkendelse.
Mad og drikke
Der bruges mange ris og bønner i maden i Nicaragua. Ofte bruges en tortilla til at skovle maden ind i stedet for kniv og gaffel. Den lange kyststrækning sikrer friske forsyninger af fisk og skaldyr. Der sælges grillede majskolber på gaden mange steder.
Åbningstider
Bankerne har åbent fra 8.00 til 16.00 (mandag-fredag) og fra 8.30 til 11.30 (lørdag). Butikkerne har åbent fra 9.00 til 18.00 (mandag-fredag) og fra 9.00 til 13.00 (lørdag).
Opførsel
Almindelig høflighed er en god ting. Desuden skal man ikke lade sig gå på af, at alle tiltaler hinanden med "mi amor", det er ikke fordi, de er ude på noget. Det er bare sådan, man tiltaler folk af det andet køn.
Drikkevand
Det er ikke klogt at drikke vandet fra hanerne. Det skal koges eller steriliseres inden brug, også selvom det kun er til at børste tænder eller lave isklumper med. Der kan købes vand på flaske de fleste steder.
Forhold for handicappede
De mange ødelæggelser efter jordskælvene og orkanerne Mitch og Joan har ikke gjort det lettere at være handicappet i dette land. Den ødelagte infrastruktur gør det temmelig uforudsigeligt, hvorvidt der er muligheder for at komme rundt som handicappet. Det vigtigste er altid at ringe til hoteller og transportselskaber i forvejen for at sikre sig, at der er de fornødne faciliteter.
Lokale forhold
Netcaféer
I Managua og Granada er der en hel del netcaféer.
Nødhjælp
For at tilkalde hjælp i Nicaragua skal du ringe på følgende numre: Politi (118) Brandvæsen (265 0162) Ambulance (265 1761)
Helligdage
Nytårsdag, 1. januar Fridag, 1. maj Mors Dag, 30. maj National befrielsesdag, 19. juli Fiesta-dag, 1. august San Jacinto kampdag, 14. september Uafhængighedsdag, 15. september Alle Sjælesdag, 2. november Den ubesmittede undfangelse, 8. december Juledag, 25. December Flytbare helligdage Skærtorsdag, marts eller april Langfredag, marts eller april Påskesøndag, marts eller april
Overnatning
Nicaragua mistede en del hoteller og andre overnatningsmuligheder under jordskælvet i 1972, og der er stadig mangel på hoteller i landet. Men det kan lade sig gøre at finde badehoteller eller moteller i de fleste byer. Yderligere er der enkelte vandrerhjem, B&B og campingpladser i landet.
Pension
Der er enkelte bed and breakfast stedet i Nicaragua.
Camping
Der er camping i en del af nationalparkerne, og så kan der være camping i forbindelse med strandene rundt i landet.
Hoteller
Der er moteller langs den pan-amerikanske motorvej, og der er badehoteller og resorts langs kysten.
Vandrehjem
Der er enkelte vandrerhjem i Nicaragua. Ved at henvende sig til dette bureau, kan man få oplysninger om vandrerhjem og andre faciliteter mest for unge i Nicaragua.
Lokal transport
Der flyves indenrigs mellem de større byer i Nicaragua. Landet har også et godt udbygget busnet, der dækker alle de store byer i landet. Taxier finder man i byerne, hvor det de fleste steder også er muligt at leje en bil.
Billeje
Der kan lejes biler i lufthavnen eller i Managua. Det er ofte den bedste måde at komme frem på, da den offentlige trafik kan være langsom og upålidelig.
Båd eller færge
Både er det eneste transportmiddel til nogle steder på den caribiske kyst og til øerne i Lago del Nicaragua. Der går både til Islas del Maiz to gange om ugen fra Bluefields.
Fly
Det nationale luftfartsselskab er Nica Air, men der er to andre selskaber, der også tilbyder flyrejser, især mellem Managua, Bluefields og Puerto Cabezas.
Tog
Der er ingen jernbaner med passagertog i Nicaragua.
Taxi
Der er taxier i de større byer, især i Managua. Der er ikke taxameter i bilerne, så der skal aftales en pris på forhånd, hvis man ikke vil risikere at blive snydt.
Bus
Der går busser mellem de fleste store byer, men det kan være klogt at booke sæder i god tid. Busserne er berygtede for antallet af lommetyverier, så det er klogt ikke at lade sine ting ude af syne, mens man rejser.



