Autoescape
Bestil billeje her:

    Grønland

     

     

     

    Grønland er myternes land. Selv ikke nutidens teknologiske fremskridt har kunnet mane de fantastiske fortællinger i jorden. Et af de steder, der har været med til at holde liv i myten er det nordlige Grønland med de langstrakte tundraområder og de enorme, lunefulde gletschere. En anden er hundeslæderne, vinterkulden, igloerne og det grønlandske folk. Ingen anden Inuit-kultur har formået at holde så mange af deres traditioner og elementer af oprindelig levevis i hævd som grønlænderne,

    Fakta

    Styreform

    Selvstyret dansk territorium

    Primære sprog

    Grønlandsk og dansk

    Lokalt navn

    Kalaallit Nunaat

    Største religion

    Evangelisk-lutheransk

    Indbyggere

    56.309 (2000)

    Areal

    2.175.600 km2

    Geografi

    Grønland er verdens største ø. Langt den største del af den enorme ø, hvis nordligste punkt ligger 700 kilometer fra nordpolen, er dækket af evig is. Indlandsisen er på de højeste steder 3300 meter tyk. Øen har over 40.000 kilometer kyststrækning.

    Hovedstad

    Nuuk (Godthåb)

    Rejseforberedelse

    Pas og visum

    Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

    Helbred og vaccinationer

    Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.

    Rejselitteratur

    Lonely Planet Iceland, Greenland & the Faroe Islands Turen går til Grønland

    Bedste rejsetid

    Grønland har to årstider, sommer og vinter. Det er i vintermånederne, at man oplever den natur og det sceneri, de fleste forbinder med landet. Men Grønland er også spændende om sommeren, hvor man kan tage på vandretur i fjeldene eller sejle langs kysten.

    Pakkeliste

    Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd

    Husk inden afrejse

    Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

    Toldregler

    Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.

    Valuta

    Dansk krone (Dkr), 1 Dkr = 100 ører Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.

    Lokale forhold

    Netcaféer

    Det vrimler ikke lige frem med netcafeer på indlandsisen, men i Nuuk og i Sisimut kan det lade sig gøre at finde en. Ellers kan man spørge på det lokale bibliotek.

    Helligdage

    Nytårsdag, 1. januar Hellige tre kongers aften, 6. januar Arbejdernes internationale kampdag (halv fridag), 1. maj Grundlovsdag, 5. juni Grønlands nationaldag, 21. juni Juleaften, 24. december 1. Juledag, 25. december 2. Juledag, 26. december Nytårsaften, 31. december Flytbare helligdage Påske, marts eller april Pinse Kristi Himmelfart Store bededag

    Tidszone

    Grønland er inddelt i tre tidszoner: Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 08.00 i Nuuk området. Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 07.00 i Qaanaaq området. Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 10.00 i Ittoqqortoormiit området.

    Mad og drikke

    Traditionel grønlandsk mad består af helt friskfangede fisk, sæler og hvalrosser. Det nyslagtedes dyrs mest delikate dele så som hjerte, nyrer og øjne var forbeholdt den jæger, der var øverst i hiarkiet. Er man ikke til varme indvolde, men mere til tilberedt fisk er der et rigt udbud af både torsk, laks hellefisk, sæl, hval og mange andre gode fisk. Frugt og grøntsager er der ikke så mange af, og dem man kan købe i supermarkederne, er sjældent helt friske på grund af den lange transporttid.

    Åbningstider

    Butikker har åbent fra 9.00 til 17.30 (mandag-torsdag), fra 9.00 til 19.00 (fredag) og fra 9.00 til 13.00 (lørdag). Banker har åbent fra 10.00 til 16.00 (mandag-fredag). Kontorer har åbent fra 10.00 til 16.00 (mandag-fredag).

    Opførsel

    Almindelig god opførsel forventes i Grønland.

    Elektricitet

    I Grønland benytter man følgende strømkilde: 220 Volts / 50Hz

    Drikkevand

    Man kan drikke vandet fra hanerne i hele Grønland. Endvidere kan man trygt drikke vandet i elve og søer.

    Fotografering

    Det er ikke tilladt at fotografere i kirker under gudstjenester. Vil man fotografere grønlænderne, er det altid en god ide at spørge først.

    Forhold for handicappede

    Grønland er ikke det mest velegnede rejsemål for handicappede. Den barske natur stiller store krav til fysikken, hvis man vil opleve landet på nærmeste hold.

    Vægt og mål

    I Grønland benytter man følgende måleenheder: Længde: meter Vægt: kilo Temperatur: celsius Rumindhold: liter

    Drikkepenge

    Man giver drikkepenge på restauranter svarende til cirka 10 procent. Man kan også give sin turfører drikkepenge, hvis oplevelsen har været ud over det sædvanlige.

    Andre overnatningsformer

    Sømandshjem Findes kun i nogle byer. Er som regel i god stand og har veludrustede værelser. Der serveres udmærket mad på sømandshjemmene, og de er billigere end hotellerne.

    Overnatning

    Der er mange forskellige former for overnatning i Grønland, men udbuddet er meget forskelligt fra by til by. I nogle byer kan man overnatte på byens kollegium, og andre steder kan man bo på luksushotel. Det er også tilladt at slå sit telt op over alt, så man kan altid få et sted at sove.

    Hoteller

    Grønland har alt fra store internationale hoteller til små familiedrevne hoteller med få værelser. Det er dyrt at overnatte på hotel i Grønland.

    Vandrehjem

    I sommerhalvåret kan man finde vandrerhjem i stort set alle byer. Ofte er det værelser på skoler, der bliver lejet ud til turister. Der er altid adgang til køkken og bad, men mere fælles kan der ikke siges om standarden.

    Lokal transport

    Al indenrigstrafik i Grønland foregår enten til vands eller i luften. Jernbaner og veje, der forbinder byer og bygder, findes simpelthen slet ikke. Det hurtigste er selvfølgelig at flyve, men de smukkeste naturoplevelser får man, hvis man sejler. Samtidig skal nævnes at de fleste flyveture foregår med helikopter.

    Camping

    Man må slå sit telt op alle steder i Grønland, men man skal ikke regne med at finde campingpladser, som man kender dem fra resten af Europa. De fleste har ingen faciliteter overhovedet. Nogle steder er der opstillet skurvogne med toilet- og badefaciliteter

    Billeje

    Der er ikke meget at bruge en bil til i Grønland

    Båd eller færge

    Bådtrafikken er meget udbygget i Grønland, og man sejler fra by til by. Man kan rejse med alt fra små joller til store passagerskibe alt efter pengepung og temperament.

    Fly

    Der er flyforbindelse eller rettere helikopterforbindelse mellem de større byer. Det er rimelig dyrt at flyve på Grønland.

    Tog

    Der kører ikke tog i Grønland

    Taxi

    Der kører taxi i de fleste Grønlandske byer.

    Bus

    Der kører bybusser i de største byer, men ingen langtursbusser.

    Andre transportformer

    Hundeslæde er et yndet transportmiddel blandt grønlænderne når de bevæger sig på indlandsisen. Som turist kan man leje en slæde med fører. Snescootere er et udmærket transportmiddel i vintermånederne. De kan lejes i flere byer og bygder.

    Rejser & Fly har primært til formål at formidle informationer om rejsedestinationer. Rejser & FLy sælger ikke rejser og billetter markedsført på denne side. Enhver bestilling der foretages på baggrund af en forespørgsel eller booking fra denne website, vil være underlagt de betingelser og regler, som de pågældende rejsebureauer eller rejsearrangører har oplyst ved bestilling. Rejser & Fly fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser købt og bestilt fra denne website. Rejser & Fly er kun en oplysningsside og er ikke medlem af rejsegarantifonden. Som ved al indkøb af rejser på nettet er du ikke omfattet af rejsegarantifonden og rejsepakkeloven, såfremt du ikke vælger at købe ét samlet pakkearrangement hos én leverandør. Rejser & Fly samarbejder med Auto Escape Nordic som kan kontaktes på info@autoescape.dk Søger  du tandlæge i Århus?