Autoescape
Bestil billeje her:

    Cuba

     

     

     

    Cubanerne er et folk med rytme. Der bliver spillet jazz og salsa, danset meringue, son og chachacha i Havanas svedige barer, på åbne pladser på landet og i store ballrooms. På Bacardis fødeø blomstrer livsglæden til lyden af steeldrums og larmen fra store amerikanske biler fra 50erne og 60erne, der cruiser langs Havanas afskallede bygninger. Udenfor byerne er der palmer, det Caribiske Hav og kilometervis af hvide sandstrande, hvor det vedvarende tropeklima sikrer evigt behagelige temperaturer og et badevand, der aldrig når under 25 grader.

    Fakta

    Primære sprog

    Spansk

    Styreform

    Kommunistisk republik

    Hovedstad

    Havana

    Areal

    110.860 km2

    Geografi

    Cuba er den største ø i det Caribiske Hav med en kyststrækning på over 3.000 kilometer. Nordpå findes hvide sandstrande omkranset af koralrev, mens det sydlige Cuba er præget af sump og marskområder. Derudover består en stor del af landet af klippefyldte bjergområder med fyrre- og mahogniskov.

    Indbyggere

    11.142.000 (2000)

    Største religion

    Officielt er Gud ikke forenelig med den kommunistiske tanke, men man beregner, at mindst 40 procent af øens beboere er katolikker. Der er også en del protestanter, jøder og Jehovas Vidner i landet, der også dyrker en del voodoo-lignende animistiske retninger.

    Lokalt navn

    Republica de Cuba

    Pakkeliste

    Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd

    Husk inden afrejse

    Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

    Pas og visum

    Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

    Rejselitteratur

    Lonely Planet Cuba Lonely Planet Central America on a Shoestring Turen går til Cuba

    Bedste rejsetid

    Cuba er dejlig året rundt. De tropiske temperaturer ændrer sig ikke meget i løbet af året, men der er regntid fra maj til oktober. Cuba ligger også i et område, der er offer for en del orkaner. I gennemsnit rammer én orkan om året den caribiske ø.

    Rejseforberedelse

    Toldregler

    Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.

    Helbred og vaccinationer

    Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.

    Lokale forhold

    Tidszone

    Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 05.00 på Cuba. Cuba har sommertid, men skifter ikke altid den samme dato som resten af verden.

    Forhold for handicappede

    På de helt store hoteller er der faciliteter for handicappede, men generelt er Cuba ikke et handicap-venligt sted.

    Mad og drikke

    Den over 3.000 kilometer lange kyststrækning garanterer alt godt fra havet, men ellers kan det cubanske køkken tilbyde et køkken, der er funderet på tunge råvarer som heftige kød- og bønneretter og omeletter med masser af ris. Den lokale rom er verdenskendt og udover klassikeren Cuba Libre (rom og cola), puttes det i velsmagende cocktails som mojitos og daiquiries.

    Åbningstider

    Bankerne har åbent fra 8.30 til 12.00 og fra 13.30 til 15.00 (mandag-fredag) og fra 8.30 til 10.30 (lørdag). Butikkerne har åbent fra 9.00 til 19.00 (mandag-fredag).

    Opførsel

    Man hilser på hinanden ved at give hånd. Mænd bør ikke gå med shorts, medmindre man befinder sig i nærheden af en strand.

    Elektricitet

    På Cuba benytter man følgende strømkilde: 110-230 V AC, 60 Hz

    Drikkevand

    Vandet fra hanen må ikke bruges som drikkevand. Vandet kan være inficeret med lidt af hvert, og er i bedste fald heftigt kloret. Det er mest fornuftigt at koge vandet eller købe drikkevand.

    Fotografering

    Det er forbudt at tage billeder af militære installationer, af det lokale politi, af havne samt af jernbaner og lufthavne. Ved nogle monumenter og museer er der et gebyr for at fotografere.

    Vægt og mål

    Følgende måle- og vægtenheder bruges på Cuba: Vægt: kilo Temperatur: Celsius Afstande: meter Rumindhold: liter

    Netcaféer

    Der er internetadgang på de fleste store hoteller, derudover er der kun få steder, man kan få adgang til nettet.

    Valuta

    1 cubansk peso = 100 centavos Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.

    Nødhjælp

    Du kan ringe efter hjælp på Cuba på følgende numre: Politi (116) Brandvæsen (115)

    Helligdage

    Befrielsesdag, 1. januar Arbejdernes festdag, 1. maj Revolutionens årsdag, 25.-27. juli Uafhængighedskrigenes dag, 10. oktober

    Drikkepenge

    En lille påskønnelse er forventet de fleste steder. Beregn 10 procent på restauranter og hoteller. Det er ikke nødvendigt at give drikkepenge til taxichauffører, men det er værdsat. Musikere og entertainere på barer lever tit kun af drikkepenge, så her er det godt at være lidt rundhåndet.

    Overnatning

    På Cuba er den mest almindelige overnatningsform hotel. Der er mange hoteller i Havana i forskellige prisklasser. Yderligere er der en del campingpladser på øen, hvor der også er enkelte gæstehuse.

    Camping

    Der er en del campingpladser rundt omkring på øen, hvoraf en del er udstyret med masser af faciliteter som tennisbaner, pool, biludlejning og cykeludlejning. Det er forbudt at campere på strande og marker.

    Pension

    Det er muligt at finde enkelte B&B på øen, men det er kun lovligt, hvis familien har en tilladelse fra myndighederne. Tilladelsen har form af et trekantet klistermærke, der er blåt i kanten og hvidt i midten, der vil hænge på døren.

    Hoteller

    De fleste hoteller på Cuba ligger i Havana og på Varadero Beach. Hotellerne er generelt i god stand med et rimeligt kvalitetsniveau. I turistsæsonen er det klogest at booke hoteller i forvejen eller senest før middag, da der er ellers kan være fyldt op.

    Taxi

    Taxier er generelt i dårlig stand, og de er ikke altid sådan lige at opdrive. Normalt er det bedst at bestille dem i forvejen fra hotellet. Der er også en del private taxier, hvor det er vigtigt at aftale prisen i forvejen, da de ikke har taxametre.

    Tog

    To gange dagligt afgår der tog fra Havana til Santiago de Cuba. Der er også forbindelser fra Havana til alle de regionale hovedstæder. Det er en stressfri måde at se Cubas provinser folde sig ud på, selvom det ofte tager meget længere tid med tog end med bus eller bil. Det er klogest at indfinde sig på stationen mindst en halv time før afgang

    Bus

    Der er billige og pålidelige busser mellem de fleste byer i Cuba. Der kan dog være overfyldt i en del af dem, især i myldretiden.

    Fly

    Det nationale luftfartsselskab er Cubana, Empresa Consolidada de Aviacíon, der flyver mellem de største byer. Det er vigtigt at booke i forvejen, fordi der er få pladser. Til gengæld er det ikke særligt dyrt.

    Billeje

    Der er mange biludlejningsselskaber i området, det er en nem og ikke for dyr måde at komme rundt på det velfungerende vejnet.

    Andre transportformer

    Mange cubanere blaffer rundt, og det er pålagt alle statslige køretøjer at samle blaffere op, hvis der er plads i bilen.

    Lokal transport

    Der flyves indenrigs mellem alle de større byer i landet, og det er som regel ikke dyre at flyve rundt i landet. Tog- og busnettet dækker tilsammen stort set hele landet, og man kan med disse transportformer nå alle områder. Yderligere er det rimeligt billigt at leje en bil på Cuba.

    Specielle forhold

    Turister må forvente, at skulle betale alt undtagen småbeløb i US dollars. Det er forbudt at indføre pornografi i landet. Det kan være klogt at medbringe toiletpapir udenfor byerne. Det er vigtigt at have et sted at sove den første nat på Cuba, fordi man skal kunne udfylde adressefeltet på det turistvisum, der bliver udstedt ved tolden.

    Rejser & Fly har primært til formål at formidle informationer om rejsedestinationer. Rejser & FLy sælger ikke rejser og billetter markedsført på denne side. Enhver bestilling der foretages på baggrund af en forespørgsel eller booking fra denne website, vil være underlagt de betingelser og regler, som de pågældende rejsebureauer eller rejsearrangører har oplyst ved bestilling. Rejser & Fly fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser købt og bestilt fra denne website. Rejser & Fly er kun en oplysningsside og er ikke medlem af rejsegarantifonden. Som ved al indkøb af rejser på nettet er du ikke omfattet af rejsegarantifonden og rejsepakkeloven, såfremt du ikke vælger at købe ét samlet pakkearrangement hos én leverandør. Rejser & Fly samarbejder med Auto Escape Nordic som kan kontaktes på info@autoescape.dk Søger  du tandlæge i Århus?