Costa Rica

Costa Rica (den rige kyst) er en særlig perle i Mellemamerika. Mens de omkringliggende lande Nicaragua og Panama er temmelig turbulente er Costa Rica et roligt, fredfyldt land med en vidunderlig natur og et bemærkelsesværdigt dyreliv. Costa Rica har desuden nogle af de bedste strande i Mellemamerika, hvis man kan lide at surfe eller bare slappe af. Costa Rica ligger i Mellemamerika. Landet er en sand perle med hensyn til naturoplevelser, dyreliv. Desuden byder landet på skønne, hvide sandstrande med azurblåt hav, hvor man kan nyde livet eller surfe i bølgerne.
Fakta
Styreform
Republik
Hovedstad
San José (250.000)
Areal
51.060 kvadratkilometer
Indbyggere
3.533.000 (1999)
Største religion
Romersk katolsk
Primære sprog
Spansk
Lokalt navn
República de Costa Rica
Geografi
Costa Rica er det anden mindste land i Mellemamerika efter El Salvador. Landet er langt og smalt med Stillehavet mod vest og Det Caribiske Hav mod øst. Den nordlige nabo er Nicaragua, mens den sydlige er Panama. Costa Rica har tropisk klima og derfor også en regntidsperiode. Landet er meget grønt og frodigt med regnskovsområder.
Rejselitteratur
Rejsen rundt i Costa Rica Lonely Planet Costa Rica Explore Costa Rica Køb dine guidebøger hos Nordisk Korthandel.
Helbred og vaccinationer
Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.
Bedste rejsetid
Rent vejrmæssigt er perioden fra slutningen af december til midt i april det bedste tidspunkt for en tur til Costa Rica, for her er der ikke regntid. Til gengæld må man slås med højere hotelpriser og flere turister. Og Costa Rica kan også besøges resten af året, hvor man til gengæld for regntid får en billigere og mere rolig oplevelse.
Rejseforberedelse
Toldregler
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.
Pas og visum
Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.
Pakkeliste
Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd
Husk inden afrejse
Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.
Lokale forhold
Vægt og mål
I Costa Rica benytter man følgende måleenheder: Vægt: kilo Længde: meter Der kan være tilfælde, hvor nogle af de gamle spanske måleenheder har overlevet. I vejvisere bruges nogle gange længdeangivelsen varas. 100 varas svarer til 83 centimeter.
Mad og drikke
Maden i Costa Rica er simpel. Ris og bønner er de foretrukne ingredienser og basis i de fleste måltider. Gallo pinto er en nationalret bestående af stegte ris og sorte bønner. Ellers serveres der ofte kylling til risen (arroz con pollo). Nationaldrikken i Costa Rica er kaffe, prøv grano d'oro.
Opførsel
Til de fleste lejligheder kan man godt gå i afslappet tøj, men strandtøj bør man kun gå rundt i på stranden. Bliver man inviteret privat er det god tone at have en gave med til værterne. Man sætter Dona foran kvinders navne og Don foran mænds.
Elektricitet
I Costa Rica benytter man følgende strømkilde: 110/220 volt, AC/69 Hz.
Drikkevand
I de store byer kan man godt drikke vand fra hanen, men der er meget klor i. Uden for de store byer bør man købe vand på flaske eller koge vandet fra hanen. Det sikreste er generelt at købe vandet.
Fotografering
Der er ingen problemer i at fotografer i Costa Rica. Man skal dog være opmærksom på, at der kan gælde særlige regler, hvis man besøger hellige steder. Man bør heller ikke fotografere enkeltpersoner uden at spørge først.
Forhold for handicappede
Der er sjældent taget særlige hensyn til handicappede i Costa Rica. Til gengæld kan handicappede forvente et venligt folkefærd, der er villige til at hjælpe, hvis det kniber med at komme rundt. Handicappede bør nok tage på arrangerede ture til Costa Rica og ikke rejse på egen hånd.
Åbningstider
Banker har åbent fra 9.00 til 15.00 (mandag-fredag). Butikker har åbent fra 8.00/9.00 til 17.00/18.00 (mandag-lørdag). De fleste butikker holder dog frokostlukket fra 12-13.
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 04.00 i Costa Rica.
Netcaféer
Costa Rica har en del netcaféer, som er placeret i store og mellemstore byer. Cafeerne er som regel er billige at benytte. Nogle netcaféer har bar og café tilknyttet stedet.
Valuta
Colon (CRC) Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.
Nødhjælp
For at tilkalde hjælp i Costa Rica skal du ringe på følgende nummer: Politi, ambulance eller brandmyndigheder (911).
Drikkepenge
Det er ikke almindeligt at give drikkepenge i restauranter, fordi der bliver lagt service oveni regningen. Piccoloer på finere hoteller forventer cirka 100 colon per taske og guider forventer 300-400 colon per dag.
Helligdage
Nytårsdag, 1. januar Skt. Joseph's Dag, 19. marts Juan Santamaria Dag, 11. april Arbejderdag 1. maj Indlemmelsen af Guanacaste, 25. juli Los Angeles Moders Dag, 2. august Mors Dag, 15. august Uafhængighedsdag, 15. september Colombus Dag, 12. oktober Den Ubesmittedes Dag, 8. december, Juledag, 25. december Flytbare helligdage Påskedag, slutningen af marts eller starten af april Langfredag, slutningen af marts eller starten af april Kristi Dag, starten af juni.
Overnatning
Overnatning i Costa Rica kan være alt lige fra billige pensioner og "cabinas" ved stranden til junglehytter og store fem-stjernede hotelkæder med kasinoer i de store byer. Moteller i Costa Rica er billige hoteller, der ligger i udkanten af hovedstaden San José.
Vandrehjem
Vandrehjem findes der ikke rigtig nogen af i Costa Rica, men pensioner og hoteller er så billige, at det næsten heller ikke kan betale sig at bo på vandrerhjem.
Hoteller
Der findes masser af hoteller i alle prisklasser i Costa Rica. De billigste hoteller er sparsomt møblerede, men rene og udmærkede. De få luksushoteller landet har, lever op til det de lover.
Camping
Costa Rica er ikke oversået med campingpladser. Men man ser ofte turister campere på strandene. Flere nationalparker har også campingfaciliteter, ligesom der skyder campingpladser op ved de populære feriesteder.
Pension
Der åbner flere og flere Bed&Breakfasts i Costa Rica, og mange costaricanske familier byder udlændinge indenfor i deres hjem mod en beskeden betaling.
Andre overnatningsformer
Billige pensioner, "cabinas" på strandene og små jungle- og bjerghytter er blot nogle af de mange billige overnatningsmuligheder, Costa Rica byder på.
Lokal transport
Der flyves indenrigs til de større byer i Costa Rica. Hovedstaden San José er centrum for al offentligt transport, herfra kan man komme med bus til alle egne af landet. Der er ingen tog í Costa Rica, til gengæld er det almindeligt, at man lejer en taxa en halv eller en hel dag, da det er ret billigt.
Fly
To flyselskaber (SANSA og Travelair) har daglige indenrigsflyvninger i landet, men man skal sørge for at booke i god tid.
Tog
Der er ingen tog i Costa Rica.
Billeje
Man kan leje biler og motorcykler i San José.
Taxi
Taxier bliver ofte brugt til længere ture, fordi det er billigt. Mange hyrer en taxi en halv eller en hel dag.
Bus
Fra San José kan man komme med bus til alle egne af landet. Bussystemet kan være kaotisk og ukomfortabelt, men til gengæld er det billigt.
Specielle forhold
Der er mange fordele ved at tage til Costa Rica i regntiden fra slutningen af april til slutningen af december. Man skal ikke lade sig skræmme af at nogle veje lukkes i perioden, og det derfor er svært at komme frem i nogle regioner. Fordelene ved regntiden er nemlig mange: Der er utrolig grønt i landet, priserne falder voldsomt, og man kan vælge og vrage mellem hotellerne.


