Autoescape
Bestil billeje her:

    Tyskland

     

     

     

    Tyskland er efterhånden et velsmurt turistland, der tilbyder noget for enhver smag. På trods af de nederlag tyskerne har lidt i løbet af 1900-tallet, har de alligevel formået at restaurere deres naturskatte og historiske områder. Landet kan i dag tilbyde en geografisk og kulturel variation, der ikke ses magen til andre steder i Europa. Det store land, der ligger i hjertet af Europa, byder på alt lige fra sandstrande, bjergtinder, skove og søer til middelalderlige havnebyer, moderne metropoler og et utal af kulturelle arrangementer.

    Fakta

    Geografi

    Tyskland strækker sig fra Nordsøen og det Baltiske hav i nord til Alperne i syd. Det mægtige land grænser op til ni nabostater og er således et meget centralt, men også varieret land i Europa.

    Lokalt navn

    Deutschland

    Primære sprog

    Tysk

    Hovedstad

    Berlin (3.470.000)

    Største religion

    Protestantisme

    Styreform

    Forbundsrepublik

    Indbyggere

    82.797.408 (2000)

    Areal

    357.021 km2

    Rejseforberedelse

    Toldregler

    Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.

    Bedste rejsetid

    Det tyske klima varierer meget, så det er nok en god idé at have tøj med til lidt af hvert. Det mildeste og varmeste vejr ligger mellem maj og oktober, men vejret kan også være særdeles behageligt på andre tidspunkter af året.

    Husk inden afrejse

    Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

    Pakkeliste

    Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd

    Rejselitteratur

    Turen går til Sydtyskland Turen går til Nordtyskland Lonely Planet Germany Fodors Germany 2000 Køb dine guidebøger hos Nordisk Korthandel.

    Helbred og vaccinationer

    Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.

    Pas og visum

    Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

    Lokale forhold

    Drikkepenge

    Der gives drikkepenge på slotte og museer og der rundes op på restauranter. Desuden er det kutyme at give taxichauffører ti procent ekstra.

    Tidszone

    Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 12.00 i Tyskland.

    Fotografering

    I Tyskland kan man fotografere lige så meget, man vil, men det er høfligst at spørge, før man fotograferer lokalbefolkningen.

    Elektricitet

    I Tyskland benytter man følgende strømkilde: 220V, 50 Hz

    Drikkevand

    Det tyske drikkevand anses for at være sikkert at drikke. Der kan dog være tunge industriområder og forurenede områder i det tidligere Østtyskland, hvor man bør holde sig til vand på flaske.

    Vægt og mål

    I Tyskland benytter man følgende måleenheder: Vægt: kilo Afstand: kilometer Areal: kvadratkilometer Væske: liter

    Forhold for handicappede

    Under mottoet turisme uden grænser har Tyskland markedsført sig som et meget handicapvenligt land. Der findes adskillige indkvarterings- og transportmuligheder for handicappede, og flere organisationer der hjælper handicappede turister på vej.

    Mad og drikke

    Tyskerne har en lang og kødfyldt madtradition bag sig. Tager man på restaurant består menukortet ofte af meget kød, navnlig svinekød en udbredt spise. Hvis bratwurst, sauerkraut og wienerschitzel bliver for meget, er der hjælp at hente hos de mange etniske restauranter, der er skudt op i Tyskland de sidste 20 år. Og så må man selvfølgelig ikke glemme, at øl er tyskernes nationaldrik.

    Åbningstider

    Butikker har åbent fra 9.00 til 18.30 (mandag-fredag), torsdag dog ofte til 20.30, samt fra 9.00 til 13.00/14.00 (lørdag). Banker har åbent fra 8.00 til 16.00 (mandag-fredag), torsdag dog ofte til 17.30. Enkelte banker har middagslukket.

    Opførsel

    Punktlighed er måske den vigtigste dyd i Tyskland.

    Valuta

    Valutaen er Euro.

    Helligdage

    Nytårsdag, 1. januar 1. maj Den tyske Enhedsdag, 3. oktober Juledag, 25. december 2. Juledag, 26. december Flytbare helligdage Bods- og bededag, 3. onsdag i november Langfredag, marts eller april Påskedag, marts eller april 2. Påskedag, marts eller april Kristi himmelfart Pinsedag 2. pinsedag

    Nødhjælp

    For at tilkalde hjælp i Tyskland skal du ringe på følgende numre: Politi og ambulance (110) Brandvæsen (112)

    Overnatning

    Uanset om man leder efter fem-stjernede hoteller i byen eller træ-gæstehuse på landet, er der indkvarteringsmuligheder for en hver smag i Tyskland. Og hvis man ser godt efter, kan man ofte finde et godt tilbud.

    Camping

    Der findes store veletablerede campingpladser over hele Tyskland. Selv de mest skrabede af slagsen har toiletter, badefaciliteter og en lille butik, mens de mere veludrustede næsten kan karakteriseres som værende open-air hoteller med svømmepøl og supermarked. Priserne afhænger af beliggenhed og faciliteter, og de fleste er optaget mellem juni og september.

    Hoteller

    Der er et stort udvalg af hoteller i Tyskland. Fælles for dem alle er, at de er rene, komfortable og funktionelle. Man skal dog se sig for, når der er messe eller festival i byen, hvor hotellerne kan finde på at fordoble priserne.

    Pension

    Kører man på de tyske landeveje, støder man ofte på skilte med ordene "Zimmer frei". De henviser til nogle af de mange private gæstehuse, der ligger spredt ud over Tyskland. Disse Bed & Breakfast/gæstehuse bliver ofte billigere, jo længere man kommer ud på landet.

    Vandrehjem

    I Tyskland er der sjældent langt til det nærmeste "Jugendherberge", men de fleste har en stor belægning, så det er en god idé at reservere plads lang tid i forvejen. Desuden skal man være medlem af Deutschen Jugendherbergswerk, for at nyde godt af vandrerhjemmene.

    Andre overnatningsformer

    Ferie på landet er en mulighed, hvis man ønsker at komme væk fra byens stress og jag.

    Lokal transport

    Transport i Tyskland er måske ikke det billigste i verden, men det er noget af det mest effektive. Tyskerne har en yderst veludbygget infrastruktur, der gør, at man let kan komme rundt også med offentlig transport. Vælger man at tage sin egen bil med, er det en god idé at lytte til trafikradioen, der melder om færdselsuheld og kødannelser på autobahnen.

    Tog

    Togene er nok den mest effektive transportform i Tyskland. Man kan eksempelvis benytte sig af ICE-togene ,der med 250 kilometer i timen. De kører fra Hamburg til München på seks timer. Omkring de større byer findes der desuden S-togsforbindelser.

    Billeje

    Det er ikke noget problem at leje en bil i bilernes land Tyskland. Overalt står kendte og mindre kendte biludlejningskæder parat til at udleje bilen til netop dit behov.

    Andre transportformer

    Cykelferie i Tyskland er ikke en dårlig idé. Adskillige turistbureauer sælger deciderede cykelrejser, hvor man både får kost og logi med i pakken. De fleste tyske veje har afmærkede cykelstier både på landet og i byen. Desuden kan man fragte sin cykel med toget samt leje cykler på de tyske togstationer.

    Båd eller færge

    Regelmæssige færgeforbindelser opererer på de fleste floder, søer og kyststrækninger i Tyskland.

    Taxi

    Det er let at få fat i en taxi i Tyskland. Alene i Berlin er der cirka 350 taxiholdepladser.

    Bus

    Busserne i Tyskland er lige så effektive som togene. Det skyldes, at mange busselskaber samarbejder med, eller er en del af de tyske statsbaner (Deutsche Bahn).

    Fly

    Indenrigsflyvningen styres af Lufthansa og en del regionale luftfartsselskaber. Lufthavnen ved Frankfurt am Main er midtpunkt for al indenrigsflyvning, og alle andre store lufthavne i Tyskland kan nås på cirka 50 minutter.

    Specielle forhold

    Siden 1. januar har det været muligt at betale med Euro i Tyskland. Det foregår på nuværende tidspunkt med plastikkort eller checks, men allerede i 2002 bliver Euroen indført i form af sedler og mønter med den tyske ørn på bagsiden.

    Rejser & Fly har primært til formål at formidle informationer om rejsedestinationer. Rejser & FLy sælger ikke rejser og billetter markedsført på denne side. Enhver bestilling der foretages på baggrund af en forespørgsel eller booking fra denne website, vil være underlagt de betingelser og regler, som de pågældende rejsebureauer eller rejsearrangører har oplyst ved bestilling. Rejser & Fly fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser købt og bestilt fra denne website. Rejser & Fly er kun en oplysningsside og er ikke medlem af rejsegarantifonden. Som ved al indkøb af rejser på nettet er du ikke omfattet af rejsegarantifonden og rejsepakkeloven, såfremt du ikke vælger at købe ét samlet pakkearrangement hos én leverandør. Rejser & Fly samarbejder med Auto Escape Nordic som kan kontaktes på info@autoescape.dk Søger  du tandlæge i Århus?