Autoescape
Bestil billeje her:

    Sverige

     

     

     

    Sverige er et stort og varieret land. Det store land strækker sig langt geografisk såvel som kulturelt. Det begynder i Lund og fortsætter videre op i gennem den flotte gamle bydel i Stockholm for at ende i den svenske ødemark, det vide Lapland. Sverige rummer meget, og mere end man umiddelbart skulle tro.

    Fakta

    Lokalt navn

    Sverige

    Primære sprog

    Svensk

    Styreform

    Konstitutionelt monarki

    Største religion

    Evangelsk-lutheransk

    Indbyggere

    8.900.000

    Areal

    450.000 km2

    Hovedstad

    Stockholm

    Geografi

    Sverige er afgrænset af Norge i vest og af Finland i nordøst med en lang kystlinje ud til det baltiske hav til syd og øst. Omtrent halvdelen af landet er dækket af skov, og de fleste af de over tusinde søer er placeret i den sydlige og centrale del af Sverige. Den største sø er Vänern, som dækker over 5400 km2. Lapland i den nordlige del af landet er meget bjergrig og strækker sig ud over den arktiske cirkel. Mange danskere bestiller skiferie i Sverige da de på relativt kort tid kan køre til de svenske skiområder som Åre og Idra Fjäll.

    Rejseforberedelse

    Pas og visum

    Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

    Helbred og vaccinationer

    Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.

    Bedste rejsetid

    Sverige er et land, der med fornøjelse kan besøges året rundt. Den kolde vinter skaber perfekt ski- og vinterferie vejr. Om sommeren er der smukt overalt, og de mange søer og kyststrækninger lokker med sol- og fritidsferie. Stockholm er altid spændende og rummer et helårs kulturliv.

    Rejselitteratur

    Lonely Planet Sweden Rough Guide Sweden Turen Går Til Sverige Køb dine guidebøger hos Nordisk Korthandel.

    Toldregler

    Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.

    Husk inden afrejse

    Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

    Pakkeliste

    Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd

    Lokale forhold

    Valuta

    Svensk krona (Skr) Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.

    Drikkepenge

    I Sverige er der ikke tradition for drikkepenge. De fleste steder er der lagt et service gebyr oven i prisen, for eksempel på restauranter eller caféer. Dog forventer garderobe-personalet som regel et par kroner for tjenesten.

    Vægt og mål

    I Sverige benytter man følgende måleenheder: Længde: meter Vægt: kilo Væske: liter

    Elektricitet

    I Sverige benytter man følgende strømkilde: 220V 50Hz

    Drikkevand

    Vandet kan drikkes fra hanerne. På landet og i bjergene er det også normalt at drikke vandet i kilderne, som er smeltevand oppe fra bjergene.

    Fotografering

    Der er ingen specielle regler omkring fotografering, men vil man fotografere andre personer, bør man spørge først.

    Tidszone

    Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 12.00 i Sverige.

    Forhold for handicappede

    Sverige er et af de bedste lande i verden at rejse i som handicappet. Der er virkelig gode hjælpemuligheder undervejs, og mange campingpladser har gode faciliteter for handicappede, som en naturlig del af deres service.

    Mad og drikke

    En lille svensk specialitet er kartoffelmos (mos) med for eksempel en pølse (korv) eller rejesalat til. Det sælges på gaden og fortæres ofte som et mellemmåltid eller som frokost af svenskerne. Ellers byder landet på adskillige egnsretter som for eksempel Jansons fristelser og den berømte smorgås. Yderligere er der den store, nationale spise, krebs, som fortæres til festlige krebsegilder i august måned. Vin og øl må kun sælges i System Bolaget, som er underlagt statens kontrol og derfor noget dyr.

    Åbningstider

    Banker har åbent fra 9.30 til 15.00 (mandag-fredag). Dog holder banker i større byer åbent til 18.00. Butikker har åbent fra 9.00 til 17.00 (mandag-fredag) og fra 10.00 til 16.00 (lørdag). Nogle steder har de dog åbent lørdag og søndag..

    Opførsel

    Almindelig høflighed forventes af besøgende.

    Helligdage

    Nytårsdag, 1. januar Helligtrekongersdag, 6. januar Maj dag, 1. maj National dag, 6. juni Juledag, 25. december Anden juledag, 26. december Flytbare helligdage Midsommerdag, lørdagen efter 19. juni Allehelgensdag, lørdagen efter 30. oktober

    Nødhjælp

    For at tilkalde hjælp i Sverige skal du ringe på følgende nummer: Politi, ambulance og brandvæsen: (112).

    Overnatning

    Sverige har meget gode og veludviklede former for overnatning. Uanset om man vælger en meget billig løsning eller tilstræber mere luksuriøse forhold, er udbudet næsten altid af meget høj standard. Det er stort set altid muligt at finde ly for natten, også i de mindre svenske byer. For campister eller andet friluftsfolk er Sveriges alle-mands-ret værd at huske på. Det betyder, at man altid kan slå sit telt op for en enkelt nat, stort set hvor man ønsker det, også selvom det er på privat jord. Eneste betingelse er blot, at det skal være et godt stykke væk fra beboelses ejendom.

    Camping

    Familiecamping og familie ferie er virkeligt populært i Sverige, og der er derfor et stort og varieret udbud af campingområder og -pladser. Organiseret såvel som mere fritliggende i naturen. De fleste er placeret i billedskønne landskaber ofte omkring en sø eller ved havet og har billige eller gratis badefaciliteter tæt ved stedet.

    Hoteller

    De svenske hoteller har en meget høj standard, de fleste har restaurant eller cafeteria og en tv-stue. Der findes ingen formel kategorisering af de enkelte hoteller, men de bedste hoteller er mærket med et SHR-tegn, som indikerer, at hotellet er medlem af foreningen Sveriges Hotell & Restaurang Företagare

    Vandrehjem

    Sverige er fyldt med gode vandrerhjem, herberge eller små bjerghoteller. Og faciliteterne her er som regel godt vedligeholdt, og der ydes en god service.

    Andre overnatningsformer

    Der er over 310 af disse overnatningssteder for unge (de kaldes Youth Hostels), og de består af alt lige fra gamle ombyggede herskabslejligheder til renoverede sejlskibe. De lukker om dagen, men er åbne for nye gæster fra 8.00 til 9.30 og fra 17.00 til 22.00. De organiseres alle sammen centralt af Svenska Türistföreningen (SFT).

    Lokal transport

    Sverige har et fuldt udbygget kollektivt transport system, og der er gode landeveje til stort set alle byer. Ved de mindre byer har Sverige bibeholdt et grusvejssystem, som er en stor fordel i vinterperioden, hvor der kan være ganske glat.

    Billeje

    Der er biludlejningsfirmaer i de fleste byer i Sverige. Det er en god måde at komme rundt på, hvis man selv vil bestemme farten.

    Taxi

    Der findes taxier i stort set alle byer i Sverige. De kan hyres på gaden, eller man kan ringe efter en. De fleste chauffører kører efter taxameter.

    Fly

    SAS og Linjeflyg (LF) servicerer over 30 lokale lufthavne. Flyrejserne er relativt billige, og der er reducerede priser på en del afgange hos begge selskaber.

    Bus

    Der er gode busforbindelser mellem alle byer i Sverige, og de er forbavsende effektive. Også her er der rabat ordninger, særligt fredag/lørdag, og informationer kan fås fra de lokale turistbureauer.

    Rejser & Fly har primært til formål at formidle informationer om rejsedestinationer. Rejser & FLy sælger ikke rejser og billetter markedsført på denne side. Enhver bestilling der foretages på baggrund af en forespørgsel eller booking fra denne website, vil være underlagt de betingelser og regler, som de pågældende rejsebureauer eller rejsearrangører har oplyst ved bestilling. Rejser & Fly fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser købt og bestilt fra denne website. Rejser & Fly er kun en oplysningsside og er ikke medlem af rejsegarantifonden. Som ved al indkøb af rejser på nettet er du ikke omfattet af rejsegarantifonden og rejsepakkeloven, såfremt du ikke vælger at købe ét samlet pakkearrangement hos én leverandør. Rejser & Fly samarbejder med Auto Escape Nordic som kan kontaktes på info@autoescape.dk Søger  du tandlæge i Århus?