Autoescape
Bestil billeje her:

    Norge

     

     

     

    Den barske natur, midnatssolen og de mange fjorde gør en rejse til det skandinaviske bjergland til en uforglemmelig oplevelse. Norge er utrolig smukt og tilbyder fremragende vandremuligheder og udfordrende bjergbestigning, fantastisk skiløb og masser af historiske seværdigheder. Og Norge er ikke kun for vinter-fanatikere. Landet har pragtfulde lange somre, hvor man i den nordlige del kan nyde lyset hele døgnet.

    Fakta

    Største religion

    Kristendom

    Hovedstad

    Oslo (494.793)

    Indbyggere

    4.417.599

    Areal

    323.758 km2

    Lokalt navn

    Kongeriket Norge

    Styreform

    Monarki

    Primære sprog

    Norsk

    Geografi

    En stor del af Norge er ubeboet, fordi landskabet består af bjerge, gletschere, klipper, floder og vandfald. Den norske østkyst er grøn med blinkende floder og søer, mens vestkysten, der nyder godt af golfstrømmen, ind imellem hjemsøges af voldsomme regnbyger. Tager man helt nordpå op til Nordkap, vil man opleve et meget barskt og øde landskab, hvor planter og træer har svære vækstbetingelser. Danskere bestiller i stor stil skiferie i Norge både pga. nemme transport men ikke mindst fordi Norge byder på familievenlige skiportsområder som bla. tæller Trysil og Hemsedalen.

    Rejseforberedelse

    Bedste rejsetid

    Norge kan besøges hele året rundt. Om vinteren lokker de udfordrende alpine skiområder og de smukke langrendsruter, mens sommeren byder på dejlige lyse nætter, hyggelige fisketure og vandreture i det fantastiske landskab. Norge er fantastisk året rundt og har noget for enhver smag.

    Husk inden afrejse

    Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

    Rejselitteratur

    Turen går til Norge Lonely Planet Norway Fordor's Norway Køb dine guidebøger hos Nordisk Korthandel.

    Pakkeliste

    Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd

    Toldregler

    Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.

    Helbred og vaccinationer

    Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.

    Pas og visum

    Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

    Valuta

    Norske kroner (NOK) Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.

    Nødhjælp

    For at tilkalde hjælp i Norge skal du ringe på følgende numre: Politiet og brandvæsen (112) Ambulance (113)

    Lokale forhold

    Mad og drikke

    Kan man ikke lide fisk og skaldyr, er det knap så sjovt at komme til Nordnorge og Vestlandet. For det er den helt store spise. Sardiner bør prøves, eftersom det nærmest var nordmændene, der opfandt dem, og gravad laks skal man heller ikke snyde sig selv for. Men størst er torsken og kveite, som bør spises når den er helt fersk. Drikkevarerne er dyre i Norge, i hvert fald hvis man vil have alkohol. Men der er et stort udvalg. Synes man, det er for dyrt, kan man kaste sig over det dejlige rene drikkevand, som landet byder på.

    Opførsel

    Læg mærke til at der er rygeforbud i de fleste offentlige bygninger. Nordmænd er som regel meget punktlige, og det er ikke velset at komme for sent.

    Elektricitet

    I Norge benytter man følgende strømkilde: 220volt AC/50Hz

    Drikkevand

    Man kan sagtens drikke vandet fra hanen i Norge.

    Fotografering

    Man må fotografere alt det, man vil i Norge. Dog bør man spørge først, inden man fotograferer enkeltpersoner.

    Vægt og mål

    I Norge benytter man følgende vægt- og måleenheder: Længde: meter Vægt: kilo Væske: liter

    Forhold for handicappede

    Forholdene for handicappede er eminente i Norge. Man finder ikke et land, der har bedre faciliteter, og det er stort set lige meget hvor i landet, man befinder sig, så er der indrettet særlige forhold for handicappede. Hvis man vil vide mere om faciliteterne, kan man få en særlig brochure fra: Det norske Turiskontor Vestbaneplassen 1 0250 Oslo Telefon:             +47 (22) 83-00-50      

    Åbningstider

    Banker har åbent fra 9.00 til 15.30 (mandag-fredag), de fleste banker lukker dog 17.00 torsdag. Butikkerne har åbent fra 9.00 til 17.00/18.00 (mandag-fredag) og fra 9.00 til 15.00/16.00 (lørdag). Det er i øvrigt almindeligt, at butikkerne holder sent åbent én aften om ugen. I Oslo er det om torsdagen.

    Helligdage

    Nytårsdag, 1. januar Arbejdernes dag, 1. maj Nationaldag, 17. maj Juledag, 25. december Anden Juledag, 26. december. Flytbare helligdage Skærtorsdag, Langfredag og Påskedag, marts eller april måned Kristi himmelfartsdag, maj Pinsedag, maj eller juni.

    Tidszone

    Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 12.00 i Norge.

    Netcaféer

    Det er ikke svært at finde en netcafé i Norge. De fleste ligger i større byer som Oslo og Bergen, men også i mere afsidesliggende egne er der netadgang. Det er ikke billigt, men til gengæld er forholdene gode med mange computere og tilhørende bar og café.

    Overnatning

    Der er masser af hoteller i Norge, og standarden er høj. Mange steder i Norge kan man også leje gæstehuse eller bjerghytter. Der er omkring 100 hostels/vandrerhjem spredt over hele landet, og der er også gode muligheder for campister. En særlig overnatningsmulighed er en Rorbu. Det er en slags hytte, som fiskere bruger i vintersæsonen. De Robuer, der lejes ud, har moderne faciliteter.

    Pension

    Man kan leje gæstehuse og bjerghytter mange steder i Norge. De er ofte små og tilbyder knap så moderne faciliteter som hoteller, men har alligevel god standard.

    Camping

    Der er masser af campingpladser med gode faciliteter i Norge, og samtidig er der flere steder muligheder for at campere ude i naturen.

    Hoteller

    Der er masser af hoteller i Norge, og standarden er høj. Luksushoteller findes overalt i landet, mens det er sværere at finde noget helt billigt.

    Vandrehjem

    Der er omkring 100 vandrehjem/hostels spredt over hele landet. Alle kan leje sig ind, men medlemmer af Den norske Sammenslutning af Hostels har første prioritet.

    Andre overnatningsformer

    Rorbuer er en slags fiskerhytter, som bliver brugt af fiskere i vintersæsonen. Om sommeren lejes de ud til turister. De er billige og har udmærkede faciliteter.

    Lokal transport

    Bus

    Der kører adskillige langdistancebusser i Norge, og de fleste byer har desuden et lokalt busnet.

    Fly

    Der er gode indenrigsforbindelser mellem de store byer i Norge, men det er en meget dyr måde at komme rundt på.

    Der er indenrigsflyvninger mellem de store byer i Norge, og der er et godt udbygget tognet, en behagelig og smuk måde at rejse på. Der kører dog ikke tog helt op nordpå. Til gengæld er der udmærkede busforbindelser de fleste steder i Norge også i den nordlige del. Det er meget almindeligt at sejle i Norge, og der er mange og gode færgeforbindelser. Man kan også leje en bil, hvilket kan være en udfordring på grund af det bjergrige landskab.

    Tog

    Der er et godt udbygget tognet i Norge, og man kan tage tog mellem stort set alle store og mellemstore byer. Vil man med et af eksprestogene, bør man booke i forvejen.

    Taxi

    Man kan få en taxi ved taxiholdepladserne eller ved at ringe efter en. Der køres stort set altid efter taxameter, og taxier kan fås i stort set alle byer i Norge.

    Billeje

    Man kan leje biler i alle større byer og i lufthavne. Men det er en dyr og ofte besværlig måde at komme rundt på i Norge.

    Båd eller færge

    er sejler færger, katamaraner og flyvebåde fra alle kystbyer i Norge. Hurtigruten fra Bergen til Kirkeness (tæt ved den russiske grænse) er en spændende tur, der tager 11 dage.

    Specielle forhold

    Norge har en fantastisk natur, og hvis man vil se den fra sin smukkeste side, skal man prøve at tage den 470 kilometer lange togtur fra Oslo til Bergen.

    Rejser & Fly har primært til formål at formidle informationer om rejsedestinationer. Rejser & FLy sælger ikke rejser og billetter markedsført på denne side. Enhver bestilling der foretages på baggrund af en forespørgsel eller booking fra denne website, vil være underlagt de betingelser og regler, som de pågældende rejsebureauer eller rejsearrangører har oplyst ved bestilling. Rejser & Fly fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser købt og bestilt fra denne website. Rejser & Fly er kun en oplysningsside og er ikke medlem af rejsegarantifonden. Som ved al indkøb af rejser på nettet er du ikke omfattet af rejsegarantifonden og rejsepakkeloven, såfremt du ikke vælger at købe ét samlet pakkearrangement hos én leverandør. Rejser & Fly samarbejder med Auto Escape Nordic som kan kontaktes på info@autoescape.dk Søger  du tandlæge i Århus?