Letland

Letland er det midterste af de tre baltiske lande. Landet har sammen med Estland og Litauen efter kommunismens fald op gennem 1990'erne tiltrukket massevis af turister, der har ønsket at opleve den tidligere østbloks særlige kultur på nærmeste hold. Landet bærer stadig på godt og ondt præg af de mange år under Sovjetunionens indflydelse, men er både historisk og kulturelt et interessant rejsemål.
Fakta
Lokalt navn
Latvijas Republika
Styreform
Republik
Hovedstad
Riga (850.000)
Areal
64.589 km2
Indbyggere
2.600.000
Største religion
Protestantisk og Romersk-katolsk
Geografi
Letland er generelt et ret fladt land med store sletteområder. 17 floder gennemskærer landet, der også kan prale af sine mange søer.
Primære sprog
Lettisk
Rejseforberedelse
Bedste rejsetid
Letland nyder godt af sine varme somre og kolde vintre. Sneen sætter for alvor ind i oktober, og der stadig kan forekomme snebyger helt frem til omkring maj. Sommermånederne er så modsat ofte meget varme. Som turist kan man besøge Letland året rundt, men den egentlige højsæson strækker sig fra maj til oktober.
Helbred og vaccinationer
Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.
Toldregler
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.
Husk inden afrejse
Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.
Pakkeliste
Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd
Pas og visum
Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.
Rejselitteratur
Turen går til Estland, Letland & Litauen Lande i lommeformat - Letland Køb dine guidebøger hos Nordisk Korthandel.
Valuta
Lats Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.
Nødhjælp
For at tilkalde hjælp i Letland skal man ringe på følgende numre: Politi (02) Ambulance (03) Brandvæsen (01).
Åbningstider
Bankerne har åbent fra 9.00 til 12.30 (mandag-fredag), enkelte banker åbner igen et par timer om eftermiddagen. Butikker har åbent fra 10.00 til 18.00 (mandag-fredag), og fra 9.00 til 13.00 (lørdag). Nogle butikker holder frokostlukket. Kontorer har åbent fra 9.00 til 13.00 og fra 14.00 til 18.00 (mandag-fredag). Regeringskontorer har åbent fra 10.00 til 15.00.
Opførsel
Med almindelig høflighed og respekt for lokalbefolkningen kan man komme forbavsende langt i Letland.
Lokale forhold
Elektricitet
I Letland benytter man følgende strømkilde: 220V AC, 50Hz
Drikkevand
I Letland bør man hverken bruge vand fra hanen til at drikke eller børste tænder i.
Fotografering
Undlad at fotografere offentlige bygninger, og udvis almindelig høflighed ved generelt altid at spørge om lov før fotografering.
Vægt og mål
I Letland benytter man følgende vægt- og måleenheder: Længde: meter Vægt: kilo
Drikkepenge
Man forventer drikkepenge i Letland. Et servicebeløb er ofte inkluderet i regningen eksempelvis på restaurant, men man ser alligevel gerne, at god service belønnes med et mindre beløb. Eventuelt kan man runde op på regningen.
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 13.00 i Letland.
Mad og drikke
Spisekortene på de lettiske restauranter domineres af det russiske og østeuropæiske køkken, og kødretter i alle afskygninger udgør således det dominerende element. Af drikkevarer kan nævnes den lettiske vodka, lokale bitter og landets glimrende øl.
Helligdage
Nytårsdag, 1. januar Arbejdernes dag, 1. maj Midsommer, 23. og 24. juni Uafhængighedsdag, 18. november Jul, 25. og 26. december.
Netcaféer
Der er nogle få netcaféer i hovedstaden Riga.
Overnatning
Hoteller
Efter kommunismens fald har man i Letland virkelig arbejdet for at bringe hotellerne op på vestlig standard, og det er da også lykkedes nogenlunde flere steder. Specielt har invasionen af flere internationale hotelkæder øget standarden betydeligt. Det er dog stadig muligt at finde et lavkvalitets-hotel i Letland, men så ligger prisen som regel også derefter.
Camping
Estland råder over en række campingpladser af meget svingende kvalitet, og faktisk består nogle af pladserne stort set ikke af andet end en bar plads. Campingpladserne er som regel placeret i nærheden af en hovedvej, og specielt området omkring Jurmala har mange pladser.
Andre overnatningsformer
Det er muligt at holde ferie på en lettisk bondegård, oplysninger fås gennem landets turistbureau.
Letland har som de øvrige baltiske lande virkelig oppet sig efter kommunismens fald, og flere steder er både hotel- og campingstandarden oppe på europæisk niveau. Der findes dog stadig både hoteller og campingpladser af virkelig lav kvalitet.
Lokal transport
Bus
Bus er letternes foretrukne transportform, og landet er da også godt forbundet med busruter. I Letland kører både bumlebusser og ekspresbusser med meget få stop.
Taxi
En række private taxifirmaer kører rundt i Letlands byer. Taxierne er generelt billige, men chaufføren tager tillæg for kørsel i aften- og nattetimerne.
Fly
Letlands lufthavn ligger ved Jurmala et stykke uden for Riga, og der er god mulighed for transport til og fra lufthavnen. Letland rummer en række mindre flyvepladser, som forbinder landets indenrigsflyvning.
Det er nemt at komme rundt i Letland, men ikke altid lige komfortabelt. Landets veje er generelt i orden, men ujævne belægninger og huller forekommer alligevel ofte. Der ligger døgnåbne benzintanke på Letlands hovedveje, men da letterne selv er ret glade for at cykle, er to hjul også en oplagt transportform. Busser og tog dækker tilsammen næsten hele landet. Der kører tog mellem alle store byer, mens busnettet også dækker de mindre områder.
Billeje
Det er muligt at leje både bil og chauffør i Letland gennem sit hotel eller biludlejningsfirma. Det lettiske vejnet er generelt i orden, men mange mindre veje er kun belagt med grus, ligesom der også kan forekomme huller i vejene.
Tog
Letlands jernbanenet forbinder alle landets større byer, men skal man på landet, er bussen nok et klogere valg, selvom en række mindre byer forbindes med små eldrevne tog.



