Maldiverne

Turiststeder i Maldiverne lover, at det er det sidste paradis på jorden, og de har i hvert fald ret i, at det er et paradis. Maldiverne er et paradis af tropiske øer med palmetræer, hvide sandstrande og azurblåt hav. Yderligere er øerne et fremragende sted for dykkere, der kommer for at se de berømte koralrev omkring øerne og de farvestrålende fisk i havet.
Fakta
Lokalt navn
Dhivehi Raajjeyge Jumhooriyyaa
Største religion
Islam
Hovedstad
Malé (62.973)
Styreform
Republik
Primære sprog
Dhivehi
Indbyggere
263.189 (1997)
Areal
298 km2
Geografi
Maldiverne ligger 500 kilometer sydvest for den sydligste del af Indien. Landet består af 1190 lavtliggende koraløer, hvoraf kun de 200 er beboet. De fleste øer er dækket af tropiske vegetation og palmetræer. Alle øerne er dækket af farvestrålende koralrev.
Pas og visum
Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.
Helbred og vaccinationer
Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.
Rejseforberedelse
Rejselitteratur
Lonely Planet Maldives Dive Maldives, A Guide to the Maldives Archipelago Turen går til Sri Lanka og Maldiverne Køb dine guidebøger hos Nordisk Korthandel.
Bedste rejsetid
Det mest optimale tidspunkt af besøge Maldiverne på i forhold til vejret er fra december til april, hvor der er mest sol og næsten ingen regn. Det er dog også højsæson, og der kan være mange turister. Øerne kan også besøges mellem maj og november, der er stadig varmt, men der er mere skyet, og luftfugtigheden er højere.
Toldregler
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.
Pakkeliste
Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd
Husk inden afrejse
Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.
Valuta
Rufiya (Rf) Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.
Forhold for handicappede
I nogen af turistområderne er der nogenlunde forhold for handicappede. Der er mulighed for at få en kørestol rundt og ofte personale til at hjælpe. Det er dog en god ide at tjekke, hvilke steder forholdene er bedst, inden man rejser.
Lokale forhold
Mad og drikke
Ris og fisk udgør hovedingredienserne i de fleste måltider på Maldiverne. Ved specielle lejligheder bliver der serveret kød og kylling til. Der er et par lokale restauranter i Malé, ellers er det et internationalt køkken, der præger maden. Her importerer man alt bortset fra de fremragende fisk og skaldyr. Med hensyn til drikkevarer er der mange variationer både med og uden alkohol. Der er få lokale drikkevarer, men de fleste er importeret.
Åbningstider
Butikker har åbent fra 8.30 til 23.00 (lørdag-torsdag) og fra 13.30 til 23.00 (fredag). Kontorer har åbent fra 7.30 til 14.30 (søndag-torsdag), fredag og lørdag er der lukket. Banker har åbent fra 8.00 til 13.30 (søndag-torsdag).
Opførsel
Størstedelen af befolkningen er muslimer, og man bør derfor klæde sig, så tøjet dækker hele kroppen. Dette gælder især, hvis man besøger religiøse steder.
Elektricitet
På Maldiverne benytter man følgende strømkilde: 220-240V, 50 Hz
Drikkevand
I turistområderne er vandet i hanerne generelt sikkert at drikke. I andre områder bør alt vand til at drikke, børste tænder i eller til isterninger koges inden brug.
Fotografering
Der er ingen specielle regler omkring fotografering, man skal dog være forsigtig, hvis man vil fotografere personer eller religiøse steder.
Vægt og mål
På Maldiverne benytter man følgende måleenheder: Vægt: kilo Længde: meter
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 15.00 på Maldiverne. Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 16.00 på Maldiverne.
Drikkepenge
Officielt er giver man overhovedet ikke drikkepenge, men uofficielt gør man det ofte, hvis servicen er god. Nogle enkelte restauranter lægger et 10 procent servicebeløb oveni regningen.
Helligdage
Nytårsdag, 1. januar Uafhængighedsdag, 26. juli Uafhængighedsdag fejres, 27. juli Sejrens dag, 3. november Republik dag, 11. november Republik dagen fejres, 12. november
Nødhjælp
For at tilkalde hjælp på Maldiverne skal du ringe på følgende numre: Politi (119) Ambulance (102) Brandvæsen (118).
Netcaféer
Der er netcaféer i hovedstaden Malé, ligesom der er mulighed for at komme på nettet i de fleste turist centre.
Overnatning
Camping
Der er ikke campingpladser på Maldiverne.
Andre overnatningsformer
Der er over 70 turist områder, der varierer fra helt ekstrem luksus til ganske almindelig standard. De fleste overnatningsmuligheder består af hytter eller hotelværelser. Enkelte øer har mere end et turist område, men generelt dækker et turist område en hel ø.
Stort set alle turister er henvist til at overnatte i de såkaldte turist resorter. Her der masser af overnatningsmuligheder, det mest normale er dog en hytte eller bungalow på stranden. Udenfor turist områderne er der kun få hoteller og gæstehuse.
Hoteller
Der er tre hoteller i Malé og et på Gan. Ellers bor man på hoteller i turist områderne. Her er der alt fra meget luksuriøse hoteller til almindelige, komfortable hoteller.
Vandrehjem
Der er ikke vandrehjem på øerne.
Pension
Der er cirka 23 gæstehuse på Malé, men der er ingen gæstehuse eller andre steder med eget køkken og lignende i turistområderne. At leje sig ind hos private er forbudt på øerne.
Lokal transport
Når man besøger Maldiverne, bliver man ofte i det turist område, hvor man bor. Men det er muligt at flyve indenrigs til et par af de andre øer, ligesom der er mulighed for at sejle mellem nogle af øerne.
Fly
Der flyves fra Malé til tre af de andre øer. Det er også muligt at leje en helikopter eller et vandfly og flyve til nogle af de omkringliggende øer.
Tog
Der er ingen jernbane på Maldiverne.
Billeje
Der er for tiden ingen biludlejningsfirmaer på Maldiverne.
Andre transportformer
Øerne er så små, at det som regel ikke tager meget mere end en time at gå fra den ene ende til den anden, så benene er den mest optimale transportform på de enkelte øer.
Båd eller færge
Der sejler en del både mellem øerne, det mest normale er en dhoni, en sejlbåd, der dog som regel har en diselmotor på. Mange turist områder tilbyder også gæsterne, at de kan sejle med speedbåd. Det er hurtigere end med dhoni, men også en hel del dyrere.
Taxi
Der kører få taxier i Malé. Det nemmeste er at bestille en fra et hotel.
Bus
Der kører ikke busser på øerne.
Specielle forhold
Man skal være opmærksom på, at det ikke er alle øerne, man kan besøge, når man rejser på Maldiverne. En del øer kræver en speciel tilladelse, som man kan søge om på stedet, men man får ofte afslag. Regeringen ser helst at turister holder sig til turistområderne.



