Autoescape
Bestil billeje her:

    Japan

     

     

     

    Japan er kontrasternes og paradoksernes land. Her finder man både storslået natur og pulserende storbyer. Her lever årtusinde gamle traditioner side om side med den mest moderne teknologi. I Tokyo og Japans andre storbyer eksisterer et utal af shopping og forlystelsesmuligheder. Det japanske køkken er tillige et af verdens mest spændende. Japansk mad er eksotisk ligesom resten af den japanske kultur. Her er alt som intet andet sted i verden, og japanernes venlighed overrasker positivt.

    Fakta

    Styreform

    Konstitutionelt monarki

    Primære sprog

    Japansk

    Hovedstad

    Tokyo (12.000.000)

    Areal

    377829 km2

    Geografi

    Japan er et bjergrigt land med mere end 40 aktive vulkaner. Den største af Japans 4 hovedøer er Honshu. Øen, som også kaldes fastlandet, er tæt befolket. Det er her Japans industri er koncentreret. I kontrast hertil står den nordligste af hovedøerne, Hokkaido med sine relativt få indbyggere og store smukke naturreservater.

    Indbyggere

    126.965.000 (1997)

    Største religion

    Shintoisme og buddhisme

    Lokalt navn

    Nippon

    Helbred og vaccinationer

    Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.

    Toldregler

    Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.

    Husk inden afrejse

    Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

    Pas og visum

    Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

    Rejseforberedelse

    Rejselitteratur

    Turen går til Japan

    Bedste rejsetid

    Om foråret og efteråret indbyder Japans milde vejr og naturens farveskift til store cykeloplevelser. Sommeren giver rig mulighed for store dykker- og snorkeloplevelser. Skisport kan dyrkes vinter og forår. Japan kan besøges hele året rundt. Dog skal man være opmærksom på megen regn i juni og tidlig juli og kolde vintre helt mod nord.

    Pakkeliste

    Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd

    Lokale forhold

    Netcaféer

    Både i de større og mindre byer er det forholdsvis let at finde internetcaféer. Dog gør den store udbredelse af hjemmecomputere blandt japanerne netcaféerne mindre udbredte, end man måske vil forvente.

    Tidszone

    Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 19.00 i Japan. Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 20.00 i Japan.

    Drikkepenge

    Giv aldrig drikkepenge i Japan, det anses for krænkende. Ønsker man at takke for service og hjælp, der går ud over det sædvanlige, kan man sende et postkort fra næste destination eller diskret overrække en lille gave ved afskeden.

    Helligdage

    Nytårsdag, 1. januar De voksnes dag, 15. januar National grundlæggelsesdag, 11. februar Forårsjævndøgn, 20.-21. februar Forfatningsdag, 3. maj Børnenes dag, 5. maj. Respekt for de Ældre dag, 15. september Efterårsjævndøgn, 23. september Sportsdag, 10. oktober Kulturdag, 3. november Arbejdernes takkedag, 23. november Kejserens fødselsdag, 23. december

    Nødhjælp

    For at tilkalde hjælp i Japan skal du ringe på følgende numre: Brand og ambulance (119) Politi (110) På gaden kan man desuden henvende sig til den nærmeste "Police Box" (Koban). Taler man ikke japansk og har brug for lægehjælp eller ambulancetilkald, er det nemmeste at ringe til Tokyo English Life Line ((03) 3403-7106)

    Opførsel

    Japanerne forventer ikke, at turister er bekendte med landets etikette. Man når langt med almindelig høflighed. Japanere giver ikke hånd, men bukker i stedet ved hilsen og afsked. Gaver er en vigtig del af den sociale omgang i Japan. Det er derfor vigtigt at medbringe en gave ved førstegangsbesøg. Ved præsentation bør man altid nævne efternavn først. Alt for personlige meninger og ironi anses ikke for god tone. I øvrigt bør man huske at tage sine sko af ved besøg i private hjem og buddhistiske templer.

    Elektricitet

    I Tokyo og det østlige Japan benytter man følgende strømkilde: 100 volt AC, 50 Hz. I det vestlige Japan (Osaka) benytter man følgende strømkilde: 100 volt AC, 60 Hz.

    Drikkevand

    Drikkevandet er rent næsten alle steder i Japan. I storbyerne anbefales det dog at drikke vand af flaske.

    Fotografering

    Udvis almindelig høflighed og spørg altid før fotografering.

    Vægt og mål

    I Japan benytter man følgende måleenheder: Vægt: kilo Længde: meter

    Mad og drikke

    Det japanske køkken er knyttet til den zen buddhistiske tankegang, hvor maden skal tilfredsstille både krop og sjæl. Det japanske køkken åbner en verden af varieret og eksotisk mad. Fisk, skaldyr, tang og ris præger retterne. Kød er mindre udbredt på grund af prisen. Nyd udbudet af drikkevarer og gå endelig ikke glip af en traditionel teceremoni.

    Åbningstider

    Banker har åbent fra 9.00 til 15.00 (mandag-fredag) og fra 9.00 til 12.00 (lørdag). Kontorer har åbent fra 9.00 til 15.00 (mandag-fredag) og fra 9.00 til 12 (lørdag, dog lukket den 2. lørdag i måneden). Forretninger har åbent fra 10.00 til 20.00 (mandag-søndag).

    Valuta

    Yen (Y) Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.

    Overnatning

    Japan tilbyder en mangfoldighed af spændende overnatningsmuligheder. En nat på et traditionelt ryokan med japansk mad, fællesbad og skydedørsindretning bør man ikke gå glip af. Priserne varierer meget fra sted til sted. Omkring nytår og sommermånederne anbefales værelsesreservationer.

    Camping

    Campingmulighederne i Japan er begrænsede, og der findes kun få campingpladser.

    Vandrehjem

    Japanske vandrerhjem er uden aldersbegrænsning. Ophold skal reserveres i forvejen og er begrænset til 3 overnatninger per vandrerhjem.

    Pension

    Kokumin shukusha er herberge placeret i naturskønne områder. Priserne minder om businesshotellernes. Privatpensioner er derimod billige, men uden bad.

    Hoteller

    Japans hoteller (herunder Ryokan) inddeles i 3 kategorier og kan være meget dyre. Businesshoteller er rimelige i pris og er ikke kun for forretningsfolk.

    Andre overnatningsformer

    Kabinehoteller er ikke for de klaustrofobiske. Værelset er på størrelse med en seng. Kabinehotellerne er billige og kun for mænd. I visse templer (Shukubo) kan man overnatte. Overnatninger skal reserveres igennem den lokale turistinformation.

    Lokal transport

    Japan har en meget veludbygget infrastruktur. Indenrigsflyvning er effektiv og ikke meget dyrere end super-ekspres togene. Togforbindelserne i Japan er ligeledes særdeles gode, og billetter kan fås til fordelagtige priser. I byerne anbefales det glimrende S-togsnet frem for bybusserne, hvis ruter er forvirrende. Bilkørsel er uoverskueligt og dyrt.

    Billeje

    Ved biludlejning kræves internationalt kørekort, men bilkørsel i Japan frarådes. Bilkørsel er upraktisk, kompliceret og dyr.

    Båd eller færge

    Utallige rederier forbinder Japans mange øer. Den lange rejsetid kompenseres af smukke udsigter undervejs.

    Taxi

    Taxichaufførerne i storbyerne har ofte problemer med at finde en specifik adresse. Det kan hjælpe at nævne nærmeste S-togsstation.

    Tog

    Tog er en meget effektiv måde at komme rundt i Japan på. Køber man et Japan Rail Pass kan man spare mange penge.

    Fly

    Flere store flyselskaber ligger i fast rutefart mellem de fleste større byer og kan anbefales til folk, der har travlt.

    Specielle forhold

    Svage og korte jordskælv er almindelige i Japan. Endvidere forekommer tyfoner hyppigt i sensommeren, (særligt i det sydvestlige Japan).

    Rejser & Fly har primært til formål at formidle informationer om rejsedestinationer. Rejser & FLy sælger ikke rejser og billetter markedsført på denne side. Enhver bestilling der foretages på baggrund af en forespørgsel eller booking fra denne website, vil være underlagt de betingelser og regler, som de pågældende rejsebureauer eller rejsearrangører har oplyst ved bestilling. Rejser & Fly fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser købt og bestilt fra denne website. Rejser & Fly er kun en oplysningsside og er ikke medlem af rejsegarantifonden. Som ved al indkøb af rejser på nettet er du ikke omfattet af rejsegarantifonden og rejsepakkeloven, såfremt du ikke vælger at købe ét samlet pakkearrangement hos én leverandør. Rejser & Fly samarbejder med Auto Escape Nordic som kan kontaktes på info@autoescape.dk Søger  du tandlæge i Århus?