Autoescape
Bestil billeje her:

    Zambia

     

     

     

    Zambia byder på storslåede naturoplevelser. Tag på safari i en af de mange nationalparker og oplev Afrikas vilde dyreliv. Eller opsøg naturen udenfor parkerne, hvor du også vil opleve, at de gamle afrikanske traditioner lever i bedste velgående. Dansen er en ældgammel afrikansk skik, der ikke er glemt i Zambia. Ønsket om naturoplevelser bør være årsagen til at besøge Zambia. Landet byder ikke på mange andre større attraktioner. Naturen og dyrelivet er helt unikt og giver uforglemmelige oplevelser. Gå ikke glip af Victoria vandfaldene.

    Fakta

    Lokalt navn

    Zambia

    Primære sprog

    Engelsk

    Styreform

    Republik

    Hovedstad

    Lusaka (1.100.000)

    Indbyggere

    9.400.000

    Største religion

    Kristendom, desuden er der en del muslimer og hinduer i landet

    Geografi

    Kolonialismen skabte Zambia, som det ser ud i dag. Der tales derfor i dag mange forskellige lokalsprog og landets befolkning er tilknyttet forskellige stammer. Landet gennemstrømmes af mange store floder. Zambias sydlige og vestlige områder ligger på et plateau, mens områderne i nordøst i vid udstrækning er højland

    Areal

    753.000 km2

    Rejseforberedelse

    Pas og visum

    Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium på: http://www.um.dk Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

    Helbred og vaccinationer

    Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.

    Bedste rejsetid

    Regnsæsonen varer fra november til april. November og december måned er den bedste tid at observere fugle i. Fra maj til August er klimaet koldt og tørt, mens det er varmt og tørt fra september til oktober

    Rejselitteratur

    Lonely Planet Africa - the South Lonely Planet Africa on a Shoestring Spektrum Guide to Zambia

    Pakkeliste

    Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd

    Husk inden afrejse

    Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

    Toldregler

    Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på: http://www.rejsehandel.dk

    Lokale forhold

    Valuta

    Zambisk kwacha (Zk) Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.

    Fotografering

    De zambiske myndigheder er meget ømtålelige med hensyn til fotografering af offentlige bygninger samt bygningsværker af strategisk værdi. Spørg hvis du er i tvivl.

    Elektricitet

    220/240 volt AC, 50 Hz

    Åbningstider

    Forretninger har åbent fra 9.00 til 17.00 (mandag-lørdag), tiderne kan variere med en time i begge ender, ligesom der er nogle butikker, der holder frokostlukket mellem 12.00 og 14.00. Kontorer har åbent fra 9.00 til 16.00 (mandag-fredag). Banker har åbent fra 8.00 til 14.00/15.00 (mandag-fredag), torsdag lukker bankerne til frokost. Postkontorer har åbent fra 9.00 til 16.00 (mandag-fredag), i Lusaka er postkontorerne yderligere åbne fra 9.00 til 12.00 (lørdag).

    Netcaféer

    Der er meget få netcaféer i Zambia. De fleste ligger i enten Lusaka eller Livingstone.

    Helligdage

    Nytårsdag, 1. januar Ungdomsdag, 11. marts Arbejdernes internationale kampdag, 1. maj Afrikas frihedsdag, 24. maj Heltenes dag, 5. juli Enhedsdag, 8. juli Landmændenes dag, 5. august Uafhængighedsdag, 24. oktober Juledag, 25. december Påske, marts eller april

    Forhold for handicappede

    Der er ikke mange faciliteter for handicappede i Zambia.

    Vægt og mål

    Vægt: kilo Længde: meter Rumindhold: liter

    Tidszone

    Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 13.00 i Zambia.

    Drikkepenge

    På hotellerne bliver service lagt til prisen. Ellers er det normal praksis at give 10 procent i drikkepenge.

    Mad og drikke

    Zambias mange floder forsyner det lokale køkken med utallige arter af ferskvandsfisk. Det store udbud af spændende fisk præger de fleste spisesteders menukort. Øl er meget udbredt. Prøv et af de udmærkede lokale mærker.

    Opførsel

    Udvis almindelig høflighed og skilt ikke for meget med dine værdigenstande. Især ikke i Lusaka.

    Drikkevand

    Drikkevand: Man bør undgå vand fra hanen også til tandbørstning og isterninger. Drik og brug kun vand af flaske.

    Overnatning

    Zambia tilbyder de fleste overnatningsformer, men generelt er der få indkvarteringssteder. I de senere år er der dog kommet flere og flere til. Priserne er dyre, og lokale betaler mindre end turister. Det er dog muligt at finde billige overnatningssteder over det meste af Zambia.

    Hoteller

    På de bedre hoteller skal man forvente at servicetillæg på 10 procent og moms på 20 procent bliver lagt oven i prisen. Dette undgår man de billigere steder. Her kan man også spare mange penge ved at dele værelse med andre.

    Pension

    Der findes få gæstehuse spredt ud over landet. Som regel ligger de ikke i nærheden af de allerstørste turist attraktioner.

    Camping

    Der findes mange udmærkede campingpladser i og omkring de mange nationalparker. Flere er på vej, og priserne er rimelige.

    Andre overnatningsformer

    Al trafik på landjorden i Zambia er relativ billig. Vejnettet er, med undtagelse af få hovedstrækninger, dårligt. Togene afgår ikke særligt tit og er lidt dyrere end busserne. Til gengæld er komforten højere i togene. At flyve er den hurtigste og mest behagelige transportform. Til gengæld er priserne høje.

    Vandrehjem

    Mange hostels og vandrerhjem er i de senere år blevet renoveret. Det har gjort dem mere komfortable, men også dyrere.

    Lokal transport

    Fly

    Zambia er et stort land, og man sparer tid ved flyvning. Det er dog ikke billigt. Der går fly imellem de fleste større byer og til mange nationalparker.

    Bus

    Al busdrift i Zambia er på private hænder. Priserne er dog standardiserede. Zambias vejnet er dårligt, og kan gøre buskørsel plagsomt.

    Tog

    Tognettet i Zambia er ikke særligt veludbygget, og der er langt mellem togafgangene. Togene er dog mere komfortable end busserne.

    Taxi

    I de store byer kører der taxier, og priserne er meget rimelige. De anerkendte taxier har numre på siden af døren.

    Billeje

    I Lusaka er der flere biludlejningsselskaber. Vær opmærksom på at vejnettet i Zambia, med undtagelse af få strækninger, er dårligt.

    Andre transportformer

    Hvis du ønsker at blaffe, skal du være opmærksom på at lokale ofte forventer betaling. Aftal en pris på forhånd. Det kan desuden være usikkert at blaffe.

    Specielle forhold

    Der er fare for kolera, malaria, polio, tyfus og gulfeber. Kontakt din læge vedrørende vaccinationer inden afrejsen. Vær opmærksom på at der er fare for at blive berøvet. Især i Lusaka.

    Rejser & Fly har primært til formål at formidle informationer om rejsedestinationer. Rejser & FLy sælger ikke rejser og billetter markedsført på denne side. Enhver bestilling der foretages på baggrund af en forespørgsel eller booking fra denne website, vil være underlagt de betingelser og regler, som de pågældende rejsebureauer eller rejsearrangører har oplyst ved bestilling. Rejser & Fly fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser købt og bestilt fra denne website. Rejser & Fly er kun en oplysningsside og er ikke medlem af rejsegarantifonden. Som ved al indkøb af rejser på nettet er du ikke omfattet af rejsegarantifonden og rejsepakkeloven, såfremt du ikke vælger at købe ét samlet pakkearrangement hos én leverandør. Rejser & Fly samarbejder med Auto Escape Nordic som kan kontaktes på info@autoescape.dk Søger  du tandlæge i Århus?