Autoescape
Bestil billeje her:

    Egypten

     

     

     

    Historisk interesseret eller mest til badeferie? Prisbillige Egypten har det hele. Pyramiderne ved hovedstaden Kairo og Kongernes Dal tæt på byen Luxor er nogle af de unikke historiske skatte landet disker op med. Samtidig kan man tage en svømmetur side om side med forunderlige fisk og farvestrålende koraller i Rødehavet.

    Fakta

    Geografi

    Bortset fra nogle grønne områder ved Middelhavet og Nilen består Egypten af ørken. Det betyder, at temperaturen inde i landet om sommeren kan nå op over 50 grader. Til gengæld kan der visse steder i ørkenen blive ganske koldt om vinteren (helt ned til 8 grader). Ørkenlandskabet betyder også, at der kan ske dramatiske temperatursvingninger i landet.

    Primære sprog

    Arabisk. Fransk og engelsk tales dog mange steder.

    Største religion

    Islam. Men kristendommen er også repræsenteret i flere former.

    Indbyggere

    67.273.906 (2000)

    Areal

    997.739 km2

    Hovedstad

    Kairo (14.000.000)

    Styreform

    Republik

    Lokalt navn

    Jumhuriyat Misr al-Arabiyah

    Helbred og vaccinationer

    Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.

    Husk inden afrejse

    Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

    Rejseforberedelse

    Rejselitteratur

    Lonely Planet Egypt Turen går til Ægypten Fodor's Egypt

    Pas og visum

    Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

    Bedste rejsetid

    Egypten kan besøges året rundt, men er mindre behageligt fra juni til august, hvor temperaturen kommer op over 40 grader. Forår og efterår er gode rejsetidspunkter. Her varmer solen tilpas til, at man også orker at opleve landets mange historiske og kulturelle seværdigheder.

    Pakkeliste

    Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd

    Toldregler

    Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.

    Elektricitet

    I Egypten benytter man følgende strømkilde: 220 volt, 50 Hz. Enkelte landdistrikter bruger dog stadig 110-130 volt, 60 Hz.

    Netcaféer

    Der er kun få netcaféer i Egypten. De nuværende findes hovedsagelig i Kairo, Alexandria og Dahab.

    Vægt og mål

    I Egypten benytter man følgende måleenheder: Vægt: kilo Længde: meter

    Tidszone

    Når klokken er 12.00 i Danmark. er den 13.00 i Egypten.

    Drikkepenge

    Det forventes som hovedregel, at man giver drikkepenge i Egypten. På hoteller og restauranter lægges der 12 procent oveni regningen, men det er almindelig praksis at give cirka fem procent ekstra. Også taxichauffører forventer at få drikkepenge, 10 procent er ikke ualmindeligt. Mange egyptere har brug for Drikkepenge: drikkepenge til at supplere deres indkomst. Det er derfor en god idé altid at have småpenge på sig.

    Helligdage

    Nytårsdag, 1. januar Sinais Befrielsesdag, 25. april Arbejdernes Dag, 1. maj Evakueringsdagen, 18. juni Revolutionsdagen, 23. juni Nationaldagen, 6. oktober Den nationale Befrielsesdag, 24. oktober Sejrsdagen, 23. december Flytbare helligdage Ramadanen, en måned lang fasteperiode, datoen varierer. Slutningen på Ramadanen kaldet Eid al-Fitr, en tre dages fest, datoen varierer. Islamisk nytår, datoen varierer. Profeten Mohammads fødselsdag, fejres på forskellige datoer fra år til år.

    Drikkevand

    Det betragtes i dag som sikkert at drikke vand fra hanen i Kairo, Alexandria, Luxor og Aswan. Men vil du være helt sikker på ikke at få en maveinfektion, bør man alligevel holde sig til at købe vand i flasker. Her er det en god idé at tjekke, om kapslen sidder ordentlig fast. Skal man ud i landdistrikterne, bør alt vand koges, før man bruger det.

    Fotografering

    Det er tilladt at fotografere over alt i Egypten. Men du skal dog være opmærksom på særlige regler i moskéer og andre hellige steder. I det hele taget bør du spørge først, inden du fotograferer folk.

    Forhold for handicappede

    Der er ikke specielt godt faciliteter for handicappede i Egypten. Til gengæld er der en udbredt vilje til at støtte og hjælpe handicappede med at komme omkring. Vil man som handicappet selv arrangere sin tur, bør man undersøge forholdene hjemmefra. Men er man med på en arrangeret tur, er der ingen problemer.

    Mad og drikke

    Egyptisk mad er en skøn blanding af det tyrkiske, libanesiske, græske og syriske køkken. Der er et rigt udbud af fiskeretter i landet. Saltvandsfisk serveres under betegnelsen samak. De bedste fås nær kysterne eller i Aswan, hvor de fanges i Nasser søen. Til at læske ganen må man ikke snyde sig selv for en asiir som er en frisk frugt- og grøntsagsjuice.

    Valuta

    Egyptiske pund (EGP) Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.

    Nødhjælp

    Får du brug for at tilkalde nødhjælp i Egypten, skal du ringe på følgende numre: Ambulance (123) Politi (122) Brandvæsen (125) Et godt tip er at ringe til turistpolitiet i stedet for det almindelige politi, da de ofte er mere behjælpsomme over for turister. Turistpolitiets hovedkvarter i Kairo har: 926028.

    Lokale forhold

    Åbningstider

    Åbningstiderne i Egypten varierer efter årstiderne. Om vinteren har butikker åbent fra 9.00 til 18.00 (lørdag-torsdag). Om sommeren har butikker åbent fra 9.00 til 12.30 og 17.00 til 20.00 (lørdag-torsdag). Enkelte butikker har åbent fredag. Banker har åbent fra 8.30 til 14.00 (søndag-torsdag). Normale åbningstider og offentlige transportmidler ændres under de muslimske fester og helligdage. For eksempel er restauranter ofte lukkede fra solopgang til solnedgang under Ramadanen, da muslimerne faster.

    Opførsel

    Egypten er et muslimsk land, og derfor klæder man sig tækkeligt. I byerne og på religiøse steder bør både mænd og kvinder bære tøj der dækker skuldre og knæ. Det er især vigtigt for kvinder. På de større turiststeder ude ved kysterne kan man dog sagtens optræde i badetøj.

    Andre overnatningsformer

    Hotellerne inde i landet er ofte meget ydmyge steder sammenlignet med de store moderne hoteller ved kysterne. Her er rindende varmt vand luksus. Til gengæld er det billigt at bo inde i landet.

    Pension

    Flere af de mindre private hoteller fungerer som en slags B&B. Her spiser man sammen med værterne og kan ofte komme til at lære dem at kende.

    Vandrehjem

    Vandrerhjem eller hostels findes de fleste steder i landet. Kvaliteten er meget svingende, men det er generelt en billig overnatningsmulighed.

    Overnatning

    Egypten er efterhånden blevet et stort turistland, og mange hoteller i alle prisklasser er skudt op de seneste år. Yderligere er der en del hostels og vandrerhjem i landet, hvor der også er enkelte campingpladser. Generelt er Egypten et billigt land både at rejse og bo i.

    Camping

    Campingmuligheder er der ikke mange af i Egypten. Det er dog muligt at finde campingpladser ved de større byer.

    Hoteller

    Hoteller er der masser af i landet. Mange af de store internationale hotelkæder er skudt op ved feriestederne. Ønsker man et billigere alternativ, findes der en række mindre private hoteller.

    Lokal transport

    Bus er det almindeligste offentlige transportmiddel i Egypten. Det er en billig, men ofte ukomfortabel oplevelse. Tognettet mellem de store byer er godt udbygget, og der er daglige indenrigsflyvninger mellem de store byer og feriesteder. Bil og taxi er selvfølgelig de nemmeste måder at komme rundt på, men ofte en halsbrækkende oplevelse.

    Billeje

    Mange af de store biludlejningsfirmaer er repræsenteret i Egyptens større byer og på feriedestinationerne

    Båd eller færge

    Cruises på Nilen er en god og populær måde at se landet på, og der er da også et rigt udbud af færger og både, som især sejler mellem Luxor og Kairo.

    Taxi

    Taxi er et godt transportmiddel í Egypten. Det er som regel billigt, men det er en god idé at aftale en pris med chaufføren, før turen starter.

    Fly

    Der er daglige indenrigsflyvninger mellem de store byer og feriesteder i Egypten. Billetter er billigere, når de købes i Egypten end i ens hjemland.

    Bus

    Busser er det vigtigste offentlige transportmiddel i Egypten. Mange, især bybusser, er dog i en elendig stand. Til gengæld er de billige.

    Tog

    Både større og mindre byer i Egypten er bundet sammen af tognet. Man kan vælge mellem fire forskellige klasser, når man skal med toget.

    Specielle forhold

    Egypten er blevet et stort turistland de senere år, og de fleste egyptere har opdaget, at der er penge i turisterne. På turiststederne bliver man derfor ofte overfaldet af ivrige egyptere, der vil sælge alt fra skarabæer til kamelhår. Vil man gerne være fri for dem, skal man lade være med at vise nogen form for interesse for deres varer. Der har gennem tiden været et par angreb på turister i Egypten. Antallet af overfald er dog faldet de sidste par år.

    Rejser & Fly har primært til formål at formidle informationer om rejsedestinationer. Rejser & FLy sælger ikke rejser og billetter markedsført på denne side. Enhver bestilling der foretages på baggrund af en forespørgsel eller booking fra denne website, vil være underlagt de betingelser og regler, som de pågældende rejsebureauer eller rejsearrangører har oplyst ved bestilling. Rejser & Fly fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser købt og bestilt fra denne website. Rejser & Fly er kun en oplysningsside og er ikke medlem af rejsegarantifonden. Som ved al indkøb af rejser på nettet er du ikke omfattet af rejsegarantifonden og rejsepakkeloven, såfremt du ikke vælger at købe ét samlet pakkearrangement hos én leverandør. Rejser & Fly samarbejder med Auto Escape Nordic som kan kontaktes på info@autoescape.dk Søger  du tandlæge i Århus?