Hamilton
Bermudas hovedstad er en lille by ved Hamilton havn, der dagligt anløbes af store krydstogtskibe. Byen hæver sig på bakkerne omkring byen, hvorfra man kan se de travle gader med to- og treetagers butikker og kontorbygninger malet i de karakteristiske pastelfarver. Mange af husene har buegange, og man ser smalle gyder slynge sig mellem byens to hovedgader Front og Reid Street. Mange turister når kun at besøge byens restauranter, når de ankommer med skib, men den lille by, som man sagtens kan se til fods, er bestemt værd at udforske lidt nøjere.
Bermudas hovedstad er øens foretrukne anløbshavn for krydstogtskibe. Den er mest kendt for sine gode shoppingmuligheder og mange restauranter. Byen er øens trafikale knudepunkt, og der er gode forbindelser til resten af øen.
Fakta
Lokalt navn
Hamilton (blandt de lokale "town")
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark er den 07.00 i Hamilton.
Indbyggere
1100
Bedste rejsetid
Hamilton kan besøges året rundt. Fordelen ved at rejse lidt uden for sæsonen er, at det er op til 40% billigere at bo på øen
Kultur og underholdning
Der er gode natklubber i Hamilton, hvor man kan høre calypsoens eller olietøndernes rytmer. Byen har to biografer, hvor der vises amerikanske film. Der afholdes flere festivaler i byen, blandt andet en international filmfestival.
Lokal transport
Taxi
Der kører en del taxier i Hamilton. Det er nemt at hyre en taxi på gaden
Alternativ transport
Der er flere cykel- og scooterudlejere i byen
Specielle forhold
Der er primært hoteller i Hamilton. De er alle af god standard, og man skal ikke forvente, at de er billige. Det er ikke på alle hoteller, at man kan betale sit depositum med kreditkort. Man kan i stedet betale med personlige checks.


