Autoescape
Bestil billeje her:

    Nordamerika

    Bermuda

    På Bermuda lægger mange af de store krydstogtskibe til, hvilket giver den lille ø i Atlanterhavet et eksklusivt ry. Øen har bevaret sit aristokratiske islæt som Britisk kronkoloni, og her er det kutyme at klæde om til middagen. På Bermuda finder man den største koncentration af golfbaner per kvadratkilometer, hvor der året rundt arrangeres turneringer. Bliver man træt af at spille golf, kan man slappe af på sydkystens røde sandstrande. De er et fantastiske udgangspunkt for vragdykkere, da der langs kysten ligger et utal af forliste skibe på havets bund. Læs mere

    Canada

    Canada er verdens næststørste land. Kombinationen mellem den alsidige geografi og rige kultur gør Canada til en uudtømmelig kilde af smukke naturoplevelser og fascinerende møder med den nuancerede befolkning. Fra gletschere til varme kilder, fra mægtige bjerge til fladt prærielandskab, fra nåle- og løvskov til regnskov. Alt det har Canada i store mængder. De 30 millioner indbyggere er ligeledes et ubeskriveligt væld af kontraster. Godt to procent har indianer- eller eskimoblod i årerne, mens den øvrige befolkning består af efterkommere af briter, franskmænd, kinesere, italienere, tyskere, ukrainere, polakker, spaniere og portugisere.

    Læs mere

    Costa Rica

    Costa Rica (den rige kyst) er en særlig perle i Mellemamerika. Mens de omkringliggende lande Nicaragua og Panama er temmelig turbulente er Costa Rica et roligt, fredfyldt land med en vidunderlig natur og et bemærkelsesværdigt dyreliv. Costa Rica har desuden nogle af de bedste strande i Mellemamerika, hvis man kan lide at surfe eller bare slappe af. Costa Rica ligger i Mellemamerika. Landet er en sand perle med hensyn til naturoplevelser, dyreliv. Desuden byder landet på skønne, hvide sandstrande med azurblåt hav, hvor man kan nyde livet eller surfe i bølgerne. Læs mere

    Cuba

    Cubanerne er et folk med rytme. Der bliver spillet jazz og salsa, danset meringue, son og chachacha i Havanas svedige barer, på åbne pladser på landet og i store ballrooms. På Bacardis fødeø blomstrer livsglæden til lyden af steeldrums og larmen fra store amerikanske biler fra 50erne og 60erne, der cruiser langs Havanas afskallede bygninger. Udenfor byerne er der palmer, det Caribiske Hav og kilometervis af hvide sandstrande, hvor det vedvarende tropeklima sikrer evigt behagelige temperaturer og et badevand, der aldrig når under 25 grader. Læs mere

    Dansk Vestindien

    USA gjorde et godt køb, da landet i 1917 erhvervede Jomfruøerne af Danmark for 25 millioner kroner. Jomfruøerne, der består af St. Croix, St. John og St. Thomas, råder nemlig over nogle af de mest fantastiske kyststrækninger i verden, samtidig med at klimaforholdene er ideelle året rundt. Hvert år besøger næsten to millioner turister øerne for at slappe af og for at smage en bid af paradis. Et paradis, der råder over mange levn fra tiden som dansk koloni. Læs mere

    Den Dominikanske Republik

    Den Dominikanske Republik ligger på øen Hispaniola i det tropiske Caribien. Et palmekranset ferieparadis, der lokker med flere hundrede kilometer hvide sandstrande. For varmehungrende turister er udsigten til helårssol mere end grund nok til at komme til øen. Den karismatiske hovedstad Santo Domingo forbinder gammelt og nyt i en by, der runger af salsa og merengue. Kolonitiden har sat sit præg på landet, hvis antikke huse, kirker, universitet og fort minder om Colombus' indtræden i historien. Læs mere

    Grønland

    Grønland er myternes land. Selv ikke nutidens teknologiske fremskridt har kunnet mane de fantastiske fortællinger i jorden. Et af de steder, der har været med til at holde liv i myten er det nordlige Grønland med de langstrakte tundraområder og de enorme, lunefulde gletschere. En anden er hundeslæderne, vinterkulden, igloerne og det grønlandske folk. Ingen anden Inuit-kultur har formået at holde så mange af deres traditioner og elementer af oprindelig levevis i hævd som grønlænderne Læs mere

    Guatemala

    I Centralamerika er Guatemala det centrale Maya-land. På trods af at regeringen har gjort meget ondt mod Maya indianerne, har de formået at bevare deres kultur og farvestrålende påklædning. En rejse rundt i landet vil byde på adskillige mayaruiner fra gammel tid. Ruiner der har overlevet diverse jordskælv og vulkaner i udbrud. Læs mere

    Haiti

    På trods af at Haiti er et besværligt land at rejse i på grund af den dårlige infrastruktur, kommer de fleste rejsende tilbage for at opleve landet igen og igen. Årsagen er at finde i landets særegne kultur, der er en blanding af afrikansk og fransk, samt landets spændende historie. Det spirituelle lever i Haiti, og ældgamle voodooritualer føres stadig ud i livet. Trods utrolig fattigdom er haitianerne et humørfyldt og drilagtigt folk, som man fascineres af fra første færd. Læs mere

    Honduras

    Honduras grænser op til Nicaragua, Guatemala og El Salvador. Ydermere har landet kyststrækninger ved både Det Caribiske Hav og Stillehavet. Inde i landet finder man lange bjergstrækninger, der løber fra øst til vest kun delt af brusende floder, der løber ud i havene. I mange af lavområderne i landet er der god og frugtbar jord, og man vil se et utal af bananplantager dukke op i disse regioner. Læs mere

    Jamaica

    Jamaica er tropeøernes fader med grønne palmer, svimlende vandfald og brede hvide sandstrande. I reggaens hjemland repræsenterer indbyggerne et væld af kulturer, der tilsammen skaber den specielle jamaicanske stemning. For turister er der feriemuligheder for enhver smag. Der er festlige mega-badehoteller med egen bar og privat strand, hvor det er muligt at holde ferie sammen med andre turister uden nogensinde at støde på lokalbefolkningen. Der er private villaer, hvor man kun skal dele stranden med sig selv, eller der er hoteller i hovedstaden Kingston, hvor reggaen regerer i gaderne sammen med småhustlerne og lommetyvene. Læs mere

    Martinique

    Martinique er varmen fra de Caribiske øers tropiske folkeslag tilsat en portion fransk charme. Selvom øen ligger mange tusinde kilometer fra sit moderland, kan man stadig nyde rødvin, som var man i Frankrig og høre det franske sprog iblandet en snert af det lokale patois. Men Martinique har meget, Frankrig ikke har. De fantastiske regnskove, de rygende vulkaner og caribisk tempererede badestrande gør øen til et perfekt ferieparadis, der ikke findes magen til på den franske side af Atlanterhavet. Læs mere

    Mexico

    Mexico var oprindeligt indianernes land. Her fødtes storslåede kulturer, hvis spor man stadig ser, når man besøger landet, der binder USA sammen med Latinamerika. De prægtige pyramider, templerne og ruinerne efter maya-indianerne står klar til at forbløffe turisterne, der også må undres over de store kontraster landet kan fremvise. Mexico er på mange måder et ekstremt land med enorme afgrunde mellem rig og fattig. Her er de rige overdådigt rige og de fattige skræmmende fattige. Mexico er et frugtbart, farverigt, pulserende og fantastisk spændende land. Læs mere

    Nicaragua

    Borgerkrig i 1979 er, hvad de fleste forbinder med Nicaragua. Men nu er det et nyt årtusind, og Nicaragua er et anderledes land, som skal ses på med friske øjne. Der er stadig mange steder, der vil appellere til den politisk og historisk interesserede, men Nicaragua er meget mere. De smukke regnskove og fantastiske strande er også en del af alt det, som landet kan tilbyde turister. Nicaragua byder på alt fra Managuas storbyfornemmelser til ensomheden på de små øer i Lago del Nicaragua. Læs mere

    Panama

    Panama er en stolt nation, der sætter pris på sine syv indianer stammer og har en stor spansk arv fra kolonitiden. Denne blanding af forskellige etniske grupper gør landet til en utrolig interessant kulturel oplevelse. Yderligere har landet en skøn natur med tropisk regnskov, store græsområder, bjerge og lange kyststrækninger. Læs mere

    Puerto Rico

    Puerto Rico byder på smukke strande, et hektisk natteliv og regnskove. Øen, der er 153 kilometer lang, emmer af historie og venter bare på at blive opdaget. Her er kort sagt alt lige fra rommuseet og den gamle bydel i San Juan til massevis af skovreservater, museer og smukke restaurerede bygninger. Ved vandet findes nogle af de bedste strande i Caribien, og længere inde mod land er der masser af natur at gå på opdagelse i. Læs mere

    USA

    USA er landet, der har alt. Amerikanerne siger selv, at de er en succes historie, der viser, hvordan så mange folkeslag kan leve sammen i et land. USA er et storslået land, både menneskeligt og landskabsmæssigt. Man finder alle kulturer repræsenteret, når man rejser gennem landet, ligesom man møder en mangfoldighed af landskabsbilleder, som man ikke finder andre steder i verden.

    Læs mere

    Rejser & Fly har primært til formål at formidle informationer om rejsedestinationer. Rejser & FLy sælger ikke rejser og billetter markedsført på denne side. Enhver bestilling der foretages på baggrund af en forespørgsel eller booking fra denne website, vil være underlagt de betingelser og regler, som de pågældende rejsebureauer eller rejsearrangører har oplyst ved bestilling. Rejser & Fly fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser købt og bestilt fra denne website. Rejser & Fly er kun en oplysningsside og er ikke medlem af rejsegarantifonden. Som ved al indkøb af rejser på nettet er du ikke omfattet af rejsegarantifonden og rejsepakkeloven, såfremt du ikke vælger at købe ét samlet pakkearrangement hos én leverandør. Rejser & Fly samarbejder med Auto Escape Nordic som kan kontaktes på info@autoescape.dk Søger  du tandlæge i Århus?