Seværdigheder
Anton Chekhovs liv og museum
Den berømte forfatter Chekhov boede i Yalta i de sidste år af hans liv. I Yalta kan man se den skole, hvor han underviste. Man kan komme ind i det hus, han boede i og i det museum, hans søster lavede for ham efter hans død, hvor flere af hans værker er udstillet. Man kan stort set følge hvert skridt, han tog i sin tid i Yalta.
Archaeology Museum
Archaeology museet blev bygget i 1875. Museet indeholder en imponerende samling af artefakter fra de tidligere civilisationer ved Sortehavet. Udstillingen indeholder blandt andet en stor samling af juveler og mønter fra gammel tid, og museet er et godt sted, hvis man er interesseret i landets tidligere historie.
Bessarabsky Markedet
Bessarabsky marked ligger i den gamle bydel i Kiev. Markedet har en livlig og kaotisk atmosfære og kan være et morsomt sted at handle. Det er specielt frugt og grøntsager, man kan købe på markedet, hvor der også er god mulighed for at falde i snak med de lokale.
Byen Chernihivs imponerende bygningsværker
Byen Chernihiv blev grundlagt helt tilbage i det 8. århundrede. Byen er hjemsted for nogle af landets mest imponerende religiøse bygningsværker fra det 11. og det 12. århundrede. De fleste bygninger er kirker og katedraler - alle med en fantastisk arkitektur og en imponerende udsmykning. Er man interesseret i byens historie, er et godt sted Chernihiv History Museum, der har en fremragende udstilling om byens historie samt en samling af artefakter fra gammel tid.
Byen Kamyanets-Podilsky
Kamyanets-Podilsky er en lille landsby, der har bestået siden det 11. århundrede. Byen ligger på en lille ø i Smotrych floden, og broen, der i århundreder var den eneste vej til fastlandet, bliver bevogtet af det ni-tårnede stenslot fra det 16. århundrede. Det er muligt at komme op i det fleste tårne, og det giver en fremragende udsigt over resten af området. Desuden byder landsbyen på adskillige bygninger, der er flere hundrede år gamle, specielt er der mange gamle kirker og katedraler i byen.
Byen Simferopol
Simferopol er den mest centralt beliggende by på Crimea. Alle veje krydses her, og alle rejsende kommer gennem Simferopol, hvis man vil længere ned sydpå. Simferopol er ikke stedet, der er fyldt med imponerende seværdigheder, men byen er hyggelig og har en charmerende atmosfære. Der er mange grønne parker i byen, hvor man kan slappe af og møde de lokale, der som regel gerne vil snakke lidt.
Chernivtsi
Chernivtsi er en hyggelig by med en blandet historie, byen har en stor variation af arkitektur lige fra byzantinsk til barok og små gamle kvarterer med smukke huse. Chernivtsi er en blanding af gammel og nyt og mødes i en fascinerende forening i byens bygningsværker. Tsentralna Ploshcha er centrum i den gamle bydel, hvor man kan se en mængde gamle og æstetisk smukke bygninger. Vulitsys O Kobylyanska hører derimod til den nyere bydel, hvor en spadseretur vil byde på hyggelige caféer, restauranter og masser af butikker.
Den gamle bydel Old Town
Lviv er ikke et sted med mange specifikke seværdigheder, men en by hvor det er rart at spadsere rundt og kigge på den gamle bydel og de gamle bygninger for at få et indtryk af byens historie. Den gamle bydels centrum er Town Hall, der er fra det 19. århundrede. Bygningen er omringet af smukke bygninger fra det 16. til det 18. århundrede. I området finder man også den imponerende gotiske katedral, der kan dateres helt tilbage til det 14. århundrede.
Gaden Andriyivsky vzviz
Andriyivsky vzviz er en af Kievs mest charmerende gader, den strækker sig nordpå fra den gamle bydel til the Podil distrikt. Gaden er kendt for smukke gallerier, hyggelige caféer og restauranter og butikker. Lige i nærheden af Andriyivsky vzviz finder man Chernobyl Museum, der fortæller historien om den værste atomulykke i historien.
Havnebyen Sevastopol
Sortehavet skærer en bugt ind i den sydvestlige del af Crimea og former en perfekt havn. Det har gjort Sevastopol til en populær by blandt mange lande, og Rusland og Ukraine diskuterer stadig, hvem der ejer byen og dens flåde. Havnepromenaden er også det sted, der som regel sker noget i byen, her er hyggelige caféer, restauranter og butikker, og det er her folk som regel samles.



