Brno
Tjekkiets næststørste by, Brno, er vokset op omkring sine rige kulminer, siden kelterne i det 4. århundrede grundlagde en by på stedet. Brno rummer en mængde fascinerende bygninger, der vidner om byens omtumlede historie. Byens borg Spilberk vidner om både Napoleons besættelser og om nazisternes, der brugte borgen som fængsel. Brno kan dog prale af sin fantastiske katedral og mange kulturelle tilbud og historiske seværdigheder. Det var i området omkring Brno, at Napoleon i 1805 vandt sin enestående sejr i slaget ved Austerlitz, og for den historisk interesserede vil et besøg på slottet i den nærliggende by Slavkov, hvor de efterfølgende forhandlinger fandt sted, være et must. I Brnos omegn er det værd at nævne Moravsky kras, der med sine vældige drypstenshuler er en enestående og ganske imponerende oplevelse.



