Autoescape
Bestil billeje her:

    Barcelona

    Hvis man kun har tid til én by i Spanien, så bør man vælge Barcelona. Byen er unik med hensyn til alt, hvad der hedder kunst, kultur og historiske seværdigheder. Den er er et elegant mekka for shopping-freaks og kan skam også tilfredsstille den solhungrende turist, der bare vil slænge sig på en strand. Barcelona er sofistikeret, raffineret, romantisk og elegant, og ingen kan undgå at blive indfanget af dens sjæl

    Fakta

    Lokalt navn

    Barcelona

    Tidszone

    Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 12.00 i Barcelona

    Indbyggere

    2.000.000

    Bedste rejsetid

    Barcelona er dejlig hele året. Forår, sommer og langt hen på efteråret kan man nyde solen og badestrandene, og samtidig lokker de mange unikke kulturelle tilbud, byen kan diske op med. Vinteren kan bruges på at studere alle byens fantastiske seværdigheder.

    Kultur og underholdning

    Der er et bredt udbud af kulturelle seværdigheder i Barcelona i form af teatre, museer og kunstgallerier. Byen byder også på et væld af koncerter. Mange holdes i det hyggelige Poble Espanol ude ved det olympiske stadion. Man kan også gå på Camp Nou og se FC Barcelona spille, hvis man er sportsfreak, eller man kan kaste sig ud i Barcelonas hektiske natteliv

    Overnatning

    Der er et væld af hoteller i Barcelona. Og de findes lige fra luksusklassen til de mere ydmyge pensioner, hvor gadestøjen er enorm, men værelset billigt. Der er også campingpladser uden for byen, og der findes vandrerhjem i området.

    Lokal transport

    Der er et godt udbygget busnet i Barcelona. Det nemmeste er dog at tage metroen, der dækker et stort område. Man kan også komme til stranden med metroen.

    Taxi

    Det er nemt at få en taxi i Barcelona. Man kan praje en de fleste steder i byen, og det er billigt. Der køres efter taxameter

    Specielle forhold

    Barcelona har gode markeder. Det bedste er Els Encants, som er et second-hand marked. Men prøv også Placa de les Glòries Catalanes, hvor der sælges antikviteter. Læg mærke til at de taler catalansk i Barcelona og derfor kan være svære at forstå, selvom man taler spansk

    Rejser & Fly har primært til formål at formidle informationer om rejsedestinationer. Rejser & FLy sælger ikke rejser og billetter markedsført på denne side. Enhver bestilling der foretages på baggrund af en forespørgsel eller booking fra denne website, vil være underlagt de betingelser og regler, som de pågældende rejsebureauer eller rejsearrangører har oplyst ved bestilling. Rejser & Fly fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser købt og bestilt fra denne website. Rejser & Fly er kun en oplysningsside og er ikke medlem af rejsegarantifonden. Som ved al indkøb af rejser på nettet er du ikke omfattet af rejsegarantifonden og rejsepakkeloven, såfremt du ikke vælger at købe ét samlet pakkearrangement hos én leverandør. Rejser & Fly samarbejder med Auto Escape Nordic som kan kontaktes på info@autoescape.dk Søger  du tandlæge i Århus?