Seværdigheder
Almourol slottet
Almourol er Portugals mest romantiske slot. Slottet ligger cirka 130 kilometer nord for Lissabon nær byen Tomar. Slottet ligger meget smukt ved Tejo floden. I Tomar ligger også en kirke fra det 12. Århundrede, der er værd at besøge.
Baixa og Alfama kvartererne
Kvartererne er nogle af de ældste i Lissabon. Her finder man nogle af byens ældre monumenter og går af hyggelige brostensbelagte gader og pladser. Kvartererne har mange markeder, hvor man kan købe håndlavede varer, og gemmer i øvrigt på nogle af de mest farvestrålende bygninger I Lissabon.
Batalha klosteret
En god dagstur fra Lissabon kan man besøge på Batalha klostret, som det tog 100 år at bygge. Klosteret var i mere end to århundreder residens for det portugisiske monarki. Med bygningen af Batalha blev en national gotisk arkitektur dannet.
Byen Faro
Vil man have et historisk og kulturelt supplement til badeferien, skal man besøge Faro. Faro er Algarvekystens hovedstad og har en masse monumenter at vise frem. Blandt andet den romerske katedral, Sâo Francisco Kirken og Nossa Senhora da Assuncâo. Byen byder også på museer, blandt andet Infante Dom Henrique, Antoniano og Ramalho Ortigâo museet.
Byen Funchal
Funchal er Madeiras næsten fem hundrede år gamle hovedstad og er med sine 120.000 indbyggere øens største by. Byen siges at have fået sit navn, fordi der engang voksede enorme mængder fennikel i området. Funchal ligger helt unikt, på toppen af noget, der har form som et amfiteater, og som starter på stranden og rejser sig op imod byen.
Byen Fátima
Fatima er et af de mest berømte og besøgte religiøse steder i verden. Byen ligger 30 kilometer sydøst for Leiria. Fátima er opkaldt efter den mauriske prinsesse af samme navn. I 1917 så en stor forsamling i Fátima en "mirakuløs solformørkelse", og siden har stedet været besøgt af tusinder af pilgrimme.
Byen Portimâo
Portimâo er en af de største byer og fiskerihavne ved Algarvekysten. Under et besøg I byen behøver man dog ikke nøjes med at se på fisk. Byen er nemlig også kendt for sine møbler og kurveting, og der er basis for at gøre en god handel.
Cascais bugten
I Cascais er bugten hovedattraktionen i byen. Det er en oplevelse at gå på stien, der løber langs bugten, og betragte kontrasterne imellem farvestrålende lokale fiskerbåde og de hvide millionyachter, der også ankommer til havnen.



