Seværdigheder
Billedet af Den Sorte Madonna
I industribyen Czestochowa, 100 kilometer fra Krakow, ligger Jasna Góra-klostret, der er Polens vigtigste samlingspunkt for katolikker. På pilgrimsdage er der tusinder og atter tusinder, der kommer for at se billedet af Den Sorte Madonna, der ifølge sagnet blev malet af evangelisten Lukas.
Bjergsøen Morskie Oko
Bjergsøen Morskie Oko ligger i 1393 meters højde og betragtes af mange som det smukkeste sted i Tatrabjergene. Man kan ikke køre direkte til stedet, men der arrangeres i stedet vandreture til den flotte bjergsø og de omkringliggende områder.
Bydelen Stare Miastro
Warszawas største seværdighed er den gamle bydel, Stare Miastro, der blev genopbygget mellem 1949 og 1963. Det historiske kvarter er omhyggeligt restaureret så det ligner byens udseende i 1600- og 1700-tallet.
Byen Zamosc
I det sydvestlige Polen, 320 kilometer fra Krakow, ligger renæssancebyen Zamosc, der næsten ikke har forandret sig i 400 år. Byen blev i 1500- og 1600-tallet opbygget og styret af den magtfulde Zamoyski-slægt, der har adskillige gader opkaldt efter sig.
Czartoryskimuseet
Museet der ligger i Czartoryski-paladset, betragtes som en af Krakows fineste kunstsamlinger. Museet råder over værker af Leonardo da Vinci og Rembrandt samt oldtidsfund fra Egypten og Asien.
Den røde rute
Følger man den røde rute, kommer man nemt rundt til Szczecins forskellige seværdigheder. Den syv kilometer lange rute starter ved hovedbanegården, og er nem at følge via de røde pile, der er tegnet på fortovet.
Domkirkeøen Ostrów Tumski
Domkirkeøen eller Ostrów Tumski, som den hedder på polsk, er den ældste del af Wroclaw med rødder helt tilbage til den tidlige middelalder. Den stemningsmættede bydel råder over nogle af Europas smukkeste eksempler på sakral arkitektur.
Domkirkeøen Ostrów Tumski
Domkirkeøen eller Ostrów Tumski, som den hedder på polsk, er den ældste del af Wroclaw med rødder helt tilbage til den tidlige middelalder. Den stemningsmættede bydel råder over nogle af Europas smukkeste eksempler på sakral arkitektur.
Fyrsterne af Pommerns Slot
Szczecins vigtigste seværdighed er slottet der, siden det blev bygget i 1300-tallet, har huset Pommerns fyrster. Slottet blev genopbygget efter krigen som det så ud i 1500-tallet, og fungerer i dag som kulturhus.
Kasprowy Wierch bjerget
Den 1985 meter høje bjergtop, Kasprowy Wierch, er forbundet med Zakopane via en svævebane, der er 4181 meter lang. Fra toppen er der flere flotte klatreture ned, hvoraf den sværeste og smukkeste er Ørnestien.



