Autoescape
Bestil billeje her:

    Vilnius

    Et besøg i Litauens hovedstad Vilnius er en arkitektonisk oplevelse ud over det sædvanlige. Byens mange gamle smukke huse er efter kommunismens omfattende misvedligeholdelser blevet restaureret, og store dele af Vilnius fremstår i dag som en smuk gammel by fyldt med stemning og charme.

    Fakta

    Lokalt navn

    Vilnius

    Tidszone

    Når klokken er 12.00 i København, er den 13.00 i Vilnius.

    Indbyggere

    597.000

    Bedste rejsetid

    Vilnius kan besøges året rundt, men højsæsonen ligger i forårs-, efterårs- og sommermånederne fra maj til oktober.

    Kultur og underholdning

    Vilnius er rig på museer, teatre og hyggelige caféer, og for natteravnene er Vilnius også en spændende by, i det nattelivet er blomstret gevaldigt op efter kommunismens sammenbrud. Foruden sine teatre har Vilnius også et spændende operahus og en mængde koncertsale. Byen er hvert femte år vært for den Baltiske Sangfestival, som er en både kulturel og musikalsk stor oplevelse. Oplysninger om festivalen kan fås gennem Litauens turistbureau.

    Overnatning

    Vilnius råder over en lang række hoteller i alle kvalitets- og prisklasser, ligesom byen også kan tilbyde sine gæster overnatning på vandrehjem og campingplads. Ved at kontakte det lokale turistbureau kan man endvidere leje sig ind hos en privat familie, og det er ofte en stor oplevelse på den måde at opleve den litauiske kultur på nærmeste hold.

    Lokal transport

    Vilnius har sin egen lufthavn et par kilometer uden for byen. Transport rundt i selve Vilnius sker med bus eller taxi. Begge dele er generelt billige, men man bør aftale prisen med taxichaufføren på forhånd, ligesom taxiselskaberne kører med tillæg i aften- og nattetimerne. Taxitransport til og fra lufthavnen kan ikke anbefales, da man på denne rute kører med ganske anderledes høje priser end i selve Vilnius.

    Rejser & Fly har primært til formål at formidle informationer om rejsedestinationer. Rejser & FLy sælger ikke rejser og billetter markedsført på denne side. Enhver bestilling der foretages på baggrund af en forespørgsel eller booking fra denne website, vil være underlagt de betingelser og regler, som de pågældende rejsebureauer eller rejsearrangører har oplyst ved bestilling. Rejser & Fly fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser købt og bestilt fra denne website. Rejser & Fly er kun en oplysningsside og er ikke medlem af rejsegarantifonden. Som ved al indkøb af rejser på nettet er du ikke omfattet af rejsegarantifonden og rejsepakkeloven, såfremt du ikke vælger at købe ét samlet pakkearrangement hos én leverandør. Rejser & Fly samarbejder med Auto Escape Nordic som kan kontaktes på info@autoescape.dk Søger  du tandlæge i Århus?