Autoescape
Bestil billeje her:

    Kroatien

     

     

     

    Trods den tragiske borgerkrig i det tidligere Jugoslavien i slutningen af det 20. århundrede fremstår Kroatien om umuligt endnu smukkere, end det gjorde for ti år siden. Strandene, bjergene og naturen i øvrigt er lige så betagende som altid, men mange af de historiske byer og seværdigheder har gennemgået en omfattende genopbygning og renovering, og det har i flere tilfælde gjort dem endnu flottere, end de var. Det er således et Kroatien i fuld flor og fremdrift, der møder besøgende.

    Fakta

    Geografi

    Kysten langs Adriaterhavet er meget bjergrigt særligt den sydlige del af kysten. Inde i landet er der mere fladt, men med mindre bjerge i visse områder.

    Lokalt navn

    Republika Hrvatska

    Primære sprog

    Kroatisk

    Største religion

    Romersk-katolsk

    Indbyggere

    4.800.000

    Areal

    56.538 km2

    Hovedstad

    Zagreb (1.000.000)

    Styreform

    Republik

    Rejselitteratur

    Lonely Planet Croatia Køb dine guidebøger hos Nordisk Korthandel.

    Pas og visum

    Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

    Helbred og vaccinationer

    Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.

    Toldregler

    Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.

    Husk inden afrejse

    Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

    Bedste rejsetid

    Klimaet i Kroatien varierer dels fra sommer til vinter, dels fra nord til syd. I syd er det generelt Middelhavstemperaturer og -klima i øvrigt, der dominerer, mens den nordlige del af landet mere ligner Centraleuropa, hvad vejret angår. Vintrene kan være temmelig kolde. Men typisk ligger temperaturerne omkring frysepunktet og lidt over.

    Rejseforberedelse

    Pakkeliste

    Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd

    Mad og drikke

    Det kroatiske køkken er påvirket af mange af de omgivende landes madtraditioner. Blandt specialiteterne hører Sarma, der er farserede kålblade, Kulen, en stærk pølse og forskellige slags fiske- og svinekødsretter. Dertil kommer, at alle regioner har deres specielle egnsretter. Til den gode kroatiske mad drikker kroaterne landets egen vin.

    Tidszone

    Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 12.00 i Kroatien

    Fotografering

    Man bør altid passe på med at fotografere folk i færd med at praktisere deres religion. Og militære installationer skal man selvfølgelig holde sig fra, men derudover er der ingen grund til specielle forholdsregler.

    Elektricitet

    I Kroatien benytter man følgende strømkilde: 220 volts AC, 50Hz.

    Åbningstider

    Butikker har åbent fra 8.00 til 19.00 (mandag-fredag) samt fra 8.00 til 14.00 (lørdag). Kontorer har åbent fra 8.00 til 16.00 (mandag-fredag). Banker har åbent fra 8.00 til 16.00 (mandag-fredag).

    Netcaféer

    I hovedstaden Zagreb og i de fleste store byer er der internetcaféer og nye skyder op jævnligt.

    Drikkepenge

    På hoteller og i restauranter forventer man at få ti procent i drikkepenge. Det er også normalt at give taxichauffører cirka ti procent.

    Helligdage

    Nytårsdag, 1. januar Helligtrekongersdag, 6. januar Maj dag, 1. maj Uafhængighedsdag, 30. maj Antifascistisk kampdag, 22. juni National Thanksgiving Day, 5. august Allehelgensdag, 1. november Juledag, 25. december Boxing day, 26. december Flytbare helligdage Påske, marts eller april

    Nødhjælp

    For at tilkalde hjælp i Kroatien skal du ringe på følgende numre: Politi (92) Brandvæsen (93) Ambulance (94) Autohjælp (987)

    Lokale forhold

    Opførsel

    Der er ikke grund til specielle forholdsregler i Kroatien.

    Drikkevand

    Vandet kan i princippet drikkes, men det er ikke altid smagen er så god.

    Vægt og mål

    I Kroatien benytter man følgende måleenheder: Vægt: kilo Længde: meter Væske: liter

    Valuta

    Kuna (HRK) Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.

    Overnatning

    Turistministeriet klassificerer alle hoteller og holder dem derved i kort snor, hvad angår priser og kvalitet. De rigtig store hoteller finder man på Adriaterhavskysten og i Zagreb, derudover findes der alle slags overnatningsmuligheder som privat indkvartering, camping, vandrerhjem med mere.

    Hoteller

    Der findes hoteller i forskellige prisklasser i stort set alle byer i Kroatien. Hotelpriserne kan til tider være urimeligt høje. Men bestiller man hjemmefra gennem et rejsebureau, eller "shopper" man lidt rundt er det bestemt ikke umuligt at finde et hotel, hvor kvalitet og pris svarer til pengepungens ambitioner.

    Camping

    Der er mere end 200 campingpladser i Kroatien fordelt over hele landet og altså ikke kun ved de store turistmål. Alle pladser opfylder en række minimumskrav, og nogle udlejer endda campingvogne.

    Andre overnatningsformer

    Kroatien har lidt over 30 moteller fordelt ud over hele landet. Også de er klassificeret og tildelt en, to eller tre stjerner. Standarden er ofte god og priserne rimelige.

    Pension

    Privat indkvartering er den billigste mulighed for overnatning i Kroatien. Booking sker gennem de lokale turistkontorer, der samtidig klassificerer værelserne, så det er nemmere at danne sig et overblik.

    Vandrehjem

    Der er seks vandrerhjem af de internationalt godkendte slags. De ligger i fem byer langs Adriaterhavskysten og i hovedstaden Zagreb.

    Lokal transport

    Båd eller færge

    Der går en del færger op og ned langs Adriaterhavskysten. Og det er nok den allerbedste måde at opleve kysten på, så det kan varmt anbefales. Nogle rederier har favorable tilbud, hvis man køber flere strækninger. Spørg på havnen eller turistkontoret.

    Fly

    Der er jævnlige forbindelser mellem Zagrab og de fire største provinsbyer. Men landet størrelse gør ikke flytransport særligt attraktiv.

    Tog

    Togene er en del billigere en busserne, men tager tilgengæld en del længere tid. Men det gør måske ikke så meget for Kroatien er et smukt land, ikke mindst oplevet gennem et tog vindue.

    Billeje

    Alle de store udlejningsselskaber har afdelinger i Kroatien. I nogle byer kan man også finde lokale udlejningsfirmaer.

    Taxi

    I de store byer er taxier ikke noget problem at få fat i. De kører som regel efter taxameter.

    Bus

    Kroatien har et glimrende bussystem, der forgrener sig ud over hele landet. Busserne er som regel i god stand og priserne relativt lave. Så busserne er meget konkurrencedygtige i forhold til både fly og tog.

    Busserne er langt det bedste offentlige transportmiddel til at komme rundt i Kroatien. De er som regel nye, og de er altid hurtige. Priserne er ganske vist lidt højere end for en tilsvarende strækning med tog, men fleksibilitet og hastighed gør dem meget konkurrencedygtige. Der findes indenrigsfly, men de er ikke noget reelt alternativ, med mindre man bruger dem som tilslutning til en udenrigsforbindelse.

    Specielle forhold

    Efter uafhængighedskrigen fra Jugoslavien var visse dele af Kroatien, ikke mindst flere af de store turistmål, i en sørgelig forfatning. De jugoslaviske styrker havde i flere tilfælde affyret granater direkte mod de århundrede gamle seværdigheder i blandt andet Dubrovnik. Men det meste, hvis ikke det hele, er genopbygget. Og det er gjort så godt, at nogle ligefrem ser det som en forbedring.

    Rejser & Fly har primært til formål at formidle informationer om rejsedestinationer. Rejser & FLy sælger ikke rejser og billetter markedsført på denne side. Enhver bestilling der foretages på baggrund af en forespørgsel eller booking fra denne website, vil være underlagt de betingelser og regler, som de pågældende rejsebureauer eller rejsearrangører har oplyst ved bestilling. Rejser & Fly fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser købt og bestilt fra denne website. Rejser & Fly er kun en oplysningsside og er ikke medlem af rejsegarantifonden. Som ved al indkøb af rejser på nettet er du ikke omfattet af rejsegarantifonden og rejsepakkeloven, såfremt du ikke vælger at købe ét samlet pakkearrangement hos én leverandør. Rejser & Fly samarbejder med Auto Escape Nordic som kan kontaktes på info@autoescape.dk Søger  du tandlæge i Århus?