Italien

Fakta
Lokalt navn
Repubblica Italiana
Primære sprog
Italiensk og en mængde dialekter, deriblandt tysk, slovensk og fransk
Styreform
Republik
Geografi
Det støvleformede Italien i Sydeuropa er hægtet på Europa ved den nordlige del af landet. Alperne i nord adskiller Italien fra Frankrig, Schweiz, Østrig og Slovenien. Landet er i høj grad præget af høje bjerge, der er fremragende til skisport. Yderligere finder man store lavlandsområder med en del beplantning og en masse øer, heriblandt Sicilien udfor den sydlige kyststrækning.
Areal
301.320 km2
Største religion
Romersk katolsk
Hovedstad
Rom (2.600.000)
Indbyggere
57.600.000
Helbred og vaccinationer
Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde de seneste informationer på Rejsedoktor.dk.
Husk også at konsultere din egen læge.
Pas og visum
Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium.
Rejseforberedelse
Toldregler
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.
Pakkeliste
Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe.
Et-to par bukser/nederdele
Trøjer/skjorter
Undertøj
Strømper
Godt fodtøj
Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt)
Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre
Gyldigt Pas
Eventuelt visum
Forsikringspapirer
Flybilletter
Kreditkort
Lidt lokal valuta
Eventuelt Vaccinationsattest
Toiletsager
Solcreme
Lille håndklæde
Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber
Diarrépiller
Insektspray
Plaster
Kondomer
Nål og tråd
Husk inden afrejse
Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.
Bekræft eventuelle flybilletter
Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse
Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie.
Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.
Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster
Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.
Lokale forhold
Valuta
Valutaen er Euro.
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.
Netcaféer
Internettet er indtil videre kun nået til de større byer i Italien, mens mindre byer må nøjes med få og træge internetforbindelser. For turister og internetsøgende virker Norditalien dog mere teknologisk udviklet end Syditalien.
Nødhjælp
For at tilkalde hjælp i Italien skal du ringe på følgende numre:
Ambulance: (113)
Brandvæsen: (115)
Politi: (112)
Drikkepenge
Du behøver ikke at give drikkepenge i Italien, men vil man gerne give drikkepenge kan man give et mindre beløb.
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 12.00 i Italien.
Vægt og mål
I Italien benytter man følgende måleenheder:
Vægt: kilo
Længde: meter
Rumindhold: liter
Fotografering
Spørg altid inden du tager billeder af folk. Specielt i det sydlige Italien er de lokale endnu ikke vant til at være et objekt for turisters kameralinser. Yderligere skal man være påpasselig med at fotografere i religiøse bygninger.
Drikkevand
Som hovedregel kan man drikke vandet i Italien. Hvis vandet er udrikkeligt, vil man finde den advarende tekst "acqua non potable". Italienerne selv holder sig til det billige bjergvand på flaske, der sælges over alt.
Elektricitet
I Italien benytter man følgende strømkilde:
220 volts AC, 50Hz
Opførsel
Besøger man Sankt Peters kirken i Rom, skal man have tildækkede ben. Hvis man ikke har det, bliver man ikke lukket ind i kirken. Denne regel gælder i øvrigt for en stor del af Italiens kirker og hellige områder.
Åbningstider
Kontorer har åbent fra 8.00/9.00 til 13.00 og fra 15.00 til 18.00/19.00 (mandag-fredag), nogle områder har dog adopteret den nordeuropæiske model med åbningstider fra 9.00 til 17.00 uden siesta.Butikker har åbent fra 8.30/9.00 til 13.00 og fra 15.30 til 19.00/20.00 (mandag-fredag), nogle store supermarkeder har åbent hele dagen, ligesom en del butikker har åbent lørdag.
Mad og drikke
Det er blevet sagt om Italiens madkultur, at den er verdens mest kendte. Sandheden i dette udsagn kan diskuteres med en franskmand. Men faktum er, at det ikke vil overraske mange, at Italiens hovedretter er pizza og pasta.
Hvad der eventuelt er mindre kendt, er Italiens formidable vine. Heriblandt kan også nævnes Lambrusco, der kun kan produceres med den rigtige smag i sit hjemland.
Forhold for handicappede
Italien er ikke specielt handicapvenligt, men efterhånden har flere bygninger dog fået faciliteter til handicappede, ligesom flere rejsebureauer arrangerer rejser for handicappede i Italien.
Helligdage
Nytårsdag, 1. januar
Hellig Tre Kongers dag, 6. januar
Italiens befrielsesdag, 25. april
Arbejdernes dag, 1. maj
Marias optagelse i Himlen, 15. august
Allehelgensdag, 1. november
Feast of the assumption Conception, 8. december
Juledag, 25. december
Feast of Santo Stefano, 26. december
Overnatning
Der er mange overnatningsmuligheder i Italien. Her finder man hoteller i alle prisklasser, de er klassificeret fra en til fem stjerner. Yderligere er der en del hostels, moteller, lejligheder og campingpladser, der tilbyder overnatning til en rimelig pris. I mange områder er det en fordel at booke i forvejen, da der ofte er optaget.
Camping
Camping er meget populært i Italien, og der findes et utal af campingpladser fordelt over hele landet. På helt store campingpladser er det muligt at leje et telt eller en campingvogn.
Hoteller
Der findes rigtig mange hoteller i Italien, næsten alle byer har indtil flere af slagsen. Hotellerne er klassificeret fra en til fem stjerner, så det er muligt at finde alt fra luksushoteller til små billige værelser med bad. Det er ofte en fordel at booke et hotelværelse hjemmefra, da efterspørgslen er stor.
Vandrehjem
Man finder en del vandrerhjem/hostels i Italien. De findes i næsten alle områder og er en god og billig måde at overnatte.
Andre overnatningsformer
Langs motorvejene og større veje finder man en del moteller, der lejer værelser ud til en rimelig pris. Yderligere er der en del turistlandsbyer, hvor man kan leje sig ind på et værelse, disse ligger ofte i forbindelse med større turist resorts. Villaer og lejligheder er efterhånden blevet en populær overnatningsmulighed, der giver frihed i form at eget køkken og så videre.
Lokal transport
Italien er dækket af et godt udbygget tog- og busnet, begge transportformer er billige, men ikke altid ligeså hurtige. Tognettet, som italienerne med god grund er stolte over, er af høj kvalitet og udpræget sikkerhed. Indenrigsflyvning er også godt udbygget, men relativt dyrt. Den mest fleksible transportform er naturligvis at køre selv, men trafikken i de italienske byer kan være et rent mareridt.
Fly
Der flyves indenrigs mellem alle større byer i Italien, men det er forholdsvist dyrt at flyve indenrigs i landet.
Book flybilletter her.
Bus
Der er gode busforbindelser i Italien. Der kører busser mellem alle større og mellemstore byer, det er billigt at køre med bus, men ikke altid lige hurtigt.
Tog
Der er et godt udbygget tognet, der dækker stort set hele landet. Det er billigt at køre med tog, og man kan købe et togpas, der betyder, at man kan stå af og på efter behov.
Taxi
Der kører taxier i alle byer i Italien. Det er nemt at hyre en taxi på gaden.
Billeje i Italien
Der er biludlejningsfirmaer i næsten alle byer. Der er store internationale firmaer og små lokale firmaer. Man skal være opmærksom på, at italienerne ikke altid kører helt forsvarligt i trafikken, og man skal passe meget på.



