Autoescape
Bestil billeje her:

    Nordisland

    Det nordlige Island er karakteriseret ved sine mange fjorde og fiskerbyer, men området kan også tilbyde sine turister en lang række af Islands mest fantastiske naturfænomener. Her ligger blandt andet det enestående søområde og fuglereservat Myvatn, der af mange betegnes som et absolut højdepunkt på en tur til Island.

    Fakta

    Indbyggere

    Indbyggerne i det nordlige Island er koncentreret omkring fiskeribyerne ved kysten, men der ligger også en del gårde i området, og dem der ikke er forladt, bebos af ensomme bondefamilier.

    Rejseforberedelse

    Bedste rejsetid

    Islands egentlige turistsæson strækker sig fra juni til september, og det vil også være mest hensigtsmæssigt at besøge det nordlige Island i dette tidsrum. I sommerhalvåret er der to til tre måneder med konstant dagslys, mens solen i vinterhalvåret fra november til januar kun kigger frem to til tre timer om dagen. Fra Islands nordligste punkt, øen Grimsey, kan man endvidere se midnatssolen danse.

    Lokale forhold

    Tidszone

    Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 10.00 i det nordlige Island. Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 11.00 i det nordlige Island.

    Overnatning

    Mange af fiskeribyerne langs Islands nordligste kyst kan tilbyde overnatning på både hotel og campingplads. Dog skal man ikke regne med den vildeste luksus, men det må man tage med, hvis man vil besøge Islands nordlige landområder.

    Lokal transport

    Som i store dele af det resterende Island skal man ikke sætte for meget af sin lid til de lokale veje i det nordlige Island. Godt nok er flere byer (inklusiv Reykjavik) forbundet af busruter, men skal man køre selv, tilrådes det at vælge et ordentligt køretøj. Flere af de mindre kystbyer er endvidere forbundet via små flyvepladser. Kør-selv guide til Island og Færøerne

    Rejser & Fly har primært til formål at formidle informationer om rejsedestinationer. Rejser & FLy sælger ikke rejser og billetter markedsført på denne side. Enhver bestilling der foretages på baggrund af en forespørgsel eller booking fra denne website, vil være underlagt de betingelser og regler, som de pågældende rejsebureauer eller rejsearrangører har oplyst ved bestilling. Rejser & Fly fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser købt og bestilt fra denne website. Rejser & Fly er kun en oplysningsside og er ikke medlem af rejsegarantifonden. Som ved al indkøb af rejser på nettet er du ikke omfattet af rejsegarantifonden og rejsepakkeloven, såfremt du ikke vælger at købe ét samlet pakkearrangement hos én leverandør. Rejser & Fly samarbejder med Auto Escape Nordic som kan kontaktes på info@autoescape.dk Søger  du tandlæge i Århus?