Island

Klippeøen Island er en naturoplevelse af de virkelig store. Her finder man vulkaner, gejsere, grønne dale, vandfald og landskaber, der med deres forrevne klipper og endeløse ensomhed udgjorde et perfekt træningsområde for de første måneastronauter. Men Island er også kultur og historie. En rejse til øen er en rejse tilbage til sagaernes tid, og således taler islændingene stadig det sprog, der dominerede Norden i vikingetiden.
Fakta
Indbyggere
265.000
Areal
103.000 km2
Lokalt navn
Lýdveldid Ísland
Primære sprog
Islandsk
Geografi
Island er opstået ved vulkansk aktivitet, og øen præges da også af forrevne klippelandskaber og flere store vulkaner. Island er dog også rig på grønne dale, store vandfald, enorme gletschere og varme, brusende gejsere. Mere end halvdelen af befolkningen bor i og omkring Reykjavik
Styreform
Republik
Hovedstad
Reykjavik (102.000)
Største religion
Evangelisk-luthersk
Rejseforberedelse
Pakkeliste
Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd
Husk inden afrejse
Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.
Rejselitteratur
Turen går til Island Lande i lommeformat - Island
Helbred og vaccinationer
Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.
Toldregler
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.
Pas og visum
Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.
Bedste rejsetid
Island nyder godt af Golfstrømmen, hvorfor de korte somre på øen generelt er varme. I sommerhalvåret er der to til tre måneder med næsten konstant dagslys, mens solen i vinterhalvåret fra november til januar kun kigger frem to til tre timer om dagen. Vinteren i Island er endvidere karakteriseret ved en række kraftige storme. Den egentlige turistsæson strækker sig fra juni til september, og i dette tidsrum er hele øen farbar.
Valuta
Króna (K) Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.
Fotografering
Udvis almindelig høflighed og spørg altid før fotografering.
Elektricitet
I Island benytter man følgende strømkilde: 220V AC, 50Hz.
Netcaféer
Der findes netcaféer i Islands hovedstad Reykjavik.
Mad og drikke
Ikke overraskende domineres det islandske spisekort af fisk, får og lam. Disse tre ting indgår i en mængde retter og kan fås i mange variationer. Af drikkevarer bør nævnes den islandske snaps, der også er kendt under navnet "Den Sorte Død".
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 10.00 i Island. Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 11.00 i Island.
Drikkepenge
Drikkepenge er generelt ikke et forventet fænomen i Island
Helligdage
Nytårsdag, 1. januar Arbejdernes dag, 1. maj Uafhængighedsdag, 17. juni Jul, 24.-26. december Nytårsaften, 31. december.
Nødhjælp
For at tilkalde hjælp i Island skal du ringe på følgende numre: Politi, ambulance og brandvæsen (112) Islands redningsvæsen (56 86 068)
Lokale forhold
Åbningstider
Bankerne har åbent fra 9.15 til 16.00 (mandag-fredag). Butikker har åbent fra 10.00 til 21.00 (mandag-fredag), samt fra 10.00 til 19.00 (lørdag-søndag). Kontorer har åbent fra 9.00 til 17.00 (mandag-fredag).
Opførsel
Der er strenge krav til de besøgenes opførsel i Islands nationalparker. På grund af skoldningsfare er det forbudt, at bevæge sig uden for de afmærkede stier i gejser-områderne, ligesom det også er strengt forbudt at kaste skidt og møg (sten og lignende) i kilderne. Herudover vil man kunne komme langt med almindelig høflighed og respekt for lokalbefolkningen.
Drikkevand
Man kan trygt drikke vand af hanen i Island. Faktisk hører det islandske drikkevand til verdens reneste og klareste.
Vægt og mål
Man benytter følgende vægt- og måleenheder i Island: Vægt: kilo Længde: meter Væske: liter
Overnatning
Hoteller
Island råder kun over ganske få luksushoteller, og de ligger alle i Reykjavik. Hoteller er ikke klassificerede i Island, men de fleste af slagsen kan dog tilbyde gode rene værelser med både bad, telefon og tv. Bestil plads i god tid.
Vandrehjem
Island råder over en del vandrehjem med både enkelt- og familieværelser, men det tilrådes ligeledes her at bestille i god tid.
Camping
Island er rig på campingpladser, men langt størstedelen er ikke udstyret med mere end det højst nødvendige. Generelt må man i Island slå telt op overalt, dette gælder dog ikke ved øens nationalparker.
Der er stort set mulighed for at overnatte overalt i Island, der er hoteller, campingpladser, vandrehjem og mulighed for privat indkvartering. Det kan tilrådes at bestille plads god tid i forvejen, da der i turistsæsonen godt kan være pres på sengepladserne.
Lokal transport
Fly
Da en stor del af den islandske indenrigstrafik foregår med fly, råder landet udover Reykjaviks store lufthavn over godt 50 mindre landingsbaner rundt omkring i Island. Air Iceland og Íslandsflug står for afgangene.
Island har et meget veludbygget transportnet, også selvom øen ikke har jernbane. Fly er den hurtigste og mest komfortable måde at rejse rundt på, men herudover kan man både tage bus og bil rundt i landet. Dog afskærer vejrforholdene i vinterhalvåret flere tusinde kilometer vej. Kører man selv, kan det tilrådes at vælge en solid firhjulstrækker til formålet.
Båd eller færge
Færger besejler i sommerhalvåret de fleste af Islands havnebyer.
Andre transportformer
Det islandske vejnet fungerer fint om sommeren, men belægningen består ofte af grus og adskiller sig således meget fra det danske. I vinterhalvåret afskærer øens heftige vejrforhold flere tusinde kilometer vej.
Bus
I sommerhalvåret forbinder Islands busser stort set hele landet, og billetprisen er ikke høj. Ruterne beskæres på grund af vejret dog drastisk i vinterhalvåret.
Tog
Der findes ingen tog i Island.
Taxi
Der findes taxier i de fleste større byer i Island, men denne transportform er ikke specielt billig. I landets mindre byer kan man ofte få lokal kørelejlighed ved henvendelse i butikker, på tankstationer og lignende.
Billeje
Da det er forholdsvis dyrt for turister at medbringe egen bil til Island, findes der rundt omkring i landet en mængde biludlejningsfirmaer.



