Limerick
Irlands tredje største by, Limerick, har en farverig og fascinerende historie bag sig, hvilket afsløres af de mange slotte og museer, der ligger spredt ud over den gamle handelsby. For mange er Limerick Irlands vigtigste sportsby på grund af den lidenskabelige interesse for Rugby og andre nationale sportsgrene, der præger indbyggerne. Den livlige by ligger i Limerick amt, der er en landligt og naturskøn region med masser af charmerende landsbyer og kirker, der kan dateres helt tilbage til middelalderen.
Limerick, Irlands tredje største by, blev i sin tid blev opdaget af kelterne og påskønnet for sin strategiske beliggenhed ved Shannon-floden. Det er en charmerende handels- og industriby, der alene på grund af sit sprudlende kulturliv er værd at besøge.
Fakta
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 11.00 i Limerick.
Lokalt navn
Limerick
Indbyggere
80.000
Bedste rejsetid
Da mange af Limericks turistattraktioner er lukket om vinteren, er det bedst at besøge Limerick i sommerhalvåret.
Kultur og underholdning
I Limerick afholdes der festivaler hele tiden. Temaerne er film, mad, gøgl og diverse musikgenrer af folkelig og populær art. Desuden er Limerick en stor sportsby, hvor man kan nyde eller udfolde sig i sportsgrene som sejlads, golf, fiskeri, rugby, vandring, cykling og hesteløb.
Overnatning
Det er ikke noget problem at finde et sted at sove i Limerick. Indkvarteringsmulighederne er store, og der er noget for enhver pris og smag.
Lokal transport
Taxi
Det er muligt at få en taxi ved togstationen og i bymidten. Man skal regne med lidt ekstra udgifter, hvis man tager en taxi fra Shannon Lufthavn.
Alternativ transport
Shannon Lufthavn, der ligger kun 25 kilometer fra Limerick, har flyforbindelser til USA, Moskva og andre byer i Storbritanien.



