Autoescape
Bestil billeje her:

    Nice

    Nice er Rivieraens uofficielle hovedby og det mondæne Frankrigs tilholdssted. Levn fra italienernes herredømme i byen kan ses og mærkes både i arkitekturen, gastronomien og den sydlandske stemning. Selvom Nice er Frankrigs femtestørste by, har centrum en overskuelig størrelse, og især den gamle bydel, Vieux Nice, med sine små labyrintiske gader pakket med handlende og turister, giver en fornemmelse af nærhed. Nice er andet og mere end Promenade des Anglais langs det blå Middelhav. Her er tæt pakkede strande, men også spændende museer, smukke pladser med monumentale bygninger og grønne udsigtspunkter i de omkringliggende bjerge.

    Fakta

    Lokalt navn

    Nice

    Tidszone

    Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 12.00 i Nice.

    Indbyggere

    358.163 (2000)

    Bedste rejsetid

    Det tempererede klima i regionen gør Nice til et attraktivt feriemål året rundt. Vinteren er meget mild, men det er ikke badevejr for de tyndhudede i januar og februar.

    Kultur og underholdning

    Sommertidens mange turister lokker en del kulturfestivaler til området, så det er muligt at høre internationalt anerkendte jazz-kunstnere, se udstillinger eller moderne dans alt efter hvilken festival, man ramler ind i. Nice har både skuespilhus, biografer og natklubber, så der er nok at få aftnerne til at gå med efter en anstrengende dag på stranden.

    Overnatning

    Der er en hotelbestillingsservice på turistbureauet i Nice for dem, der ikke allerede har booket sig ind. Der findes hoteller i alle prisklasser og kvaliteter, men det er tilrådeligt at reservere i forvejen i sommermånederne, hvor Nice oplever et massivt ryk-ind af turister. Der ligger tre vandrerhjem i området omkring Nice, mens campister er henvist til en enkelt lille plads i nærheden, men der er masser af alternative campingpladser i oplandet.

    Lokal transport

    Biludlejning i Nice Lufthavn

    Bestil biludlejning i Nice Lufthavn NCE hjemmefra, da det ofte er billigere en ved ankomsten til lufthavnen.

    Taxi

    Der holder taxier i lufthavnen og ved Promenade des Anglais, men det er også muligt at praje én eller ringe til et af selskaberne.

    Rejser & Fly har primært til formål at formidle informationer om rejsedestinationer. Rejser & FLy sælger ikke rejser og billetter markedsført på denne side. Enhver bestilling der foretages på baggrund af en forespørgsel eller booking fra denne website, vil være underlagt de betingelser og regler, som de pågældende rejsebureauer eller rejsearrangører har oplyst ved bestilling. Rejser & Fly fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser købt og bestilt fra denne website. Rejser & Fly er kun en oplysningsside og er ikke medlem af rejsegarantifonden. Som ved al indkøb af rejser på nettet er du ikke omfattet af rejsegarantifonden og rejsepakkeloven, såfremt du ikke vælger at købe ét samlet pakkearrangement hos én leverandør. Rejser & Fly samarbejder med Auto Escape Nordic som kan kontaktes på info@autoescape.dk Søger  du tandlæge i Århus?