Seværdigheder
1800-tallets trækirker
Religion har siden kristendommens indførelse spillet en større og større rolle på Færøerne. De karakteristi-ske færøske sognekirker med græstørv på taget stammer fra perioden 1829-1849. Udskæringerne i kirker-nes trævægge er de bedste eksempler på datidens folkekunst.
Bygden Fámjin
Bygden med de farverige huse var i mange år den mest isolerede på Suduroy. I Fámjins kirke fra 1875 finder man to nationalklenodier. Den ene er Færøernes første korsflag, Merkiõ. Det anden er en gravsten, hvorpå der er indgraveret runer.
Bygden Hov
Bygden Hvalvik
Hvalvik er en lille bygd. Her ligger Færøernes ældste trækirke, der stammer helt tilbage fra 1829. Den er opført i pommersk fyr. Prædikestolen, der kommer fra Torshavn kirke, stammer fra 1609.
Bygden Kvivik
Kvivik, der ligger på Streymoy, er en af de ældste bygder på Færøerne. Man har fundet rester af en gammel vikingeboplads ved byen. To huse er i dag gravet ud, og man har gjort interessante fund i begge. Det ene hus har været anvendt til beboelse, mens det andet har været anvendt som lade og kostald.
Bygden Skálatoftir
Skálatoftir er en gammel bygd, der blev forladt i 1914. Vandreturen frem til bygden er utrolig smuk, og man ser en masse af de fuglearter, der lever på Færøerne. Fra bygden er der en smuk udsigt til Kunoyarnakkur, der er et kæmpe stort forbjerg.
Bygden Tjørnuvik
Tjørnuvik er en lille charmerende bygd, der er opført i traditionel færøsk stil. En gravplads, der blev opdaget i 1956, bevidner, at der har været en boplads allerede i vikingetiden. De interessante fund, der blev gjort på gravpladsen, kan ses på Nationalmuseet i Torshavn.
Christianskirken
Christiankirkjan blev bygget op omkring altertavlen, der oprindeligt blev malet til Viborg Domkirke i Danmark af Joakim Skovgaard i 1901. Kirken er opført i færøsk bassalt og træ efter gammel færøsk byggeteknik. Den stod færdig i 1963.
Det færøske Lavting Løgtingiõ
Det færøske Lavting samles i dette hus i den gamle bydel. Huset er fra 1856. Rundt omkring Lavtingets bygning finder man flere interessante skulpturer. Blandt andet en buste af den færøske digter R.C. Effersøe, der står foran bygningen.
Egnsmuseet i Sandvik
Midt i Sandvik, der er en smukt beliggende bygd, ligger det lille egnsmuseum. Det er indrettet i et traditionelt færøsk hus fra 1860. Byen har også en gammel trækirke fra 1840, der oprindeligt stod i Tvøroyi.


