Lahemaa Nationalparken
Estlands berømte nationalpark, Lahemaa, dækker over 600 km2, og de mange kvadratkilometer giver da også plads til en imponerende flora og fauna. Området er dækket af vandrestier, der slynger sig ind og ud gennem de mange fantastiske geologiske formationer, Lahemaa også er kendt for.
Nationalparken Lahemaa, der blev grundlagt i 1971, ligger godt 50 kilometer uden for Tallin. Parken, der ligger ud til kysten, dækker over 600 km2 og rummer en fantastisk flora og fauna. Floder, vandfald og søer er sammen med de mange sjældne planter og dyr og områdets mange vandrestier med til at gør et besøg i Lahemaa til en stor naturoplevelse. Turistbureauet i Tallin arrangerer guidede ture til Lahemaa.
Fakta
Lokalt navn
Lahemaa Rahvuspark
Rejseforberedelse
Bedste rejsetid
Lahemaa er lettest tilgængelig i turistsæsonen fra maj til omkring oktober. Man kommer lettest rundt i parken med guidede ture arrangeret af turistbureauet, og områdets vandrehjem er da også lukket uden for sæsonen.
Lokale forhold
Tidszone
Når klokken er 12.00 i København, er den 13.00 i Lahemaa.
Overnatning
Der findes et vandrehjem i umiddelbar nærhed af nationalparken, men dette lukker ned uden for den egentlige turistsæson.



