Estland

Estland ligger nordligst af de tre baltiske lande og grænser op til Letland og Rusland. Landet har en lang kyststrækning imod den Finskebugten. Op gennem nullerne har landet oplevet en stadigt stigende mængde turister der efter kommunismens sammenbrud ønsker at se de sidste rester af denne særlige kultur. Landet egner sig fantastisk til kørsel på egen hånd og vi anbefaler at billeje bestilles inden ankomst. Landet har gennemgået en helt fantastisk udvikling og er både en historisk og kulturelt en interessant destinationl. Det var ifølge historien den danske kong Valdemar der i Estland, så Dannebrog som svævede ned fra himlen i 1219, hvilket selvfølgelig giver danske turister en lille ekstra kuriøs dimension.
Fakta
Geografi
Estland er et meget fladt land. Landet gennemskæres af en række floder med Narva som den største. Estland omfatter endvidere en lang række småøer.
Primære sprog
Estisk
Lokalt navn
Eesti
Hovedstad
Tallin (443.000)
Areal
45.125 km2
Indbyggere
1.500.000
Største religion
Protestantisk
Styreform
Republik
Rejselitteratur
Turen går til Estland, Letland & Litauen Køb dine guidebøger hos Nordisk Korthandel.
Bedste rejsetid
Estland nyder godt af sine varme somre og kolde vintre. Sneen sætter for alvor ind i oktober, mens der stadig kan forekomme snebyger helt frem til omkring maj. Sommermånederne er så modsat ofte varmere end i Danmark. Som turist kan man besøge Estland året rundt, men den egentlige højsæson strækker sig fra maj til oktober.
Rejseforberedelse
Husk inden afrejse
Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.
Pakkeliste
Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd
Toldregler
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.
Helbred og vaccinationer
Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.
Pas og visum
Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.
Netcaféer
Der findes enkelte netcaféer i Estlands hovedstad, Tallin.
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 13.00 i Estland.
Drikkepenge
Man forventer ikke drikkepenge på Estlands hoteller, men landets taxichauffører og restauranter modtager gerne 10-15 procent for god service.
Mad og drikke
Spisekortene på de estiske restauranter domineres af det russiske og østeuropæiske køkken, og kødretter i alle afskygninger udgør således det dominerende element. Af drikkevarer kan nævnes den estiske vodka og landets glimrende øl.
Åbningstider
Banker har åbent fra 9.00 til 12.30 (mandag til fredag), enkelte banker har også åbent et par timer om eftermiddagen. Butikker har åbent fra 10.00 til 18.00 (mandag til fredag) og fra 10.00 til 18.00, nogle butikker holder frokostlukket. Kontorer har åbent fra 9.00 til 13.00 og fra 14.00 til 18.00 (mandag til fredag). Offentlige kontorer har åbent fra 10.00 til 15.00 (mandag til fredag).
Opførsel
Med almindelig høflighed og respekt for lokalbefolkningen kan man komme forbavsende langt i Estland.
Elektricitet
I Estland benytter man følgende strømkilde: 220V AC, 50Hz
Drikkevand
I Estland bør man hverken bruge vand fra hanen til at drikke eller børste tænder i.
Fotografering
Undlad at fotografere offentlige bygninger og udvis almindelig høflighed ved generelt altid at spørge om lov før fotografering.
Vægt og mål
I Estland benytter man metersystemet.
Valuta
Den officielle valuta er "Kroon". Der er gode muligeheder for brug af Visakort.
Lokale forhold
Nødhjælp
For at tilkalde hjælp i Estland skal man ringe på følgende numre: I Tallin: Politi: (002) Ambulance: (003) Brandvæsen: (001) Uden for Tallin: Politi: (02) Ambulance: (03) Brandvæsen: (01).
Helligdage
Nytårsdag, 1. januar Uafhængighedsdag, 24. februar Arbejdernes dag, 1. maj Sejrens dag, 23. juni Midsommer, 24. juni National genopstandelse, 16. november Jul, 25. og 26. december.
Overnatning
Estland har som de øvrige baltiske lande virkelig oppet sig efter kommunismens fald, og flere steder er både hotel- og campingstandarden oppe på europæisk niveau. Der findes dog stadig både hoteller og campingpladser af virkelig lav kvalitet.
Camping
Estland råder over godt 80 campingpladser af meget svingende kvalitet.
Hoteller
Efter kommunismens fald har man i Estland virkelig arbejdet for at bringe hotellerne op på vestlig standard, og det er lykkedes nogenlunde flere steder. Hotellerne svinger dog stadig meget i pris og kvalitet.
Vandrehjem
Der ligger en del vandrehjem spredt ud over Estland. Informationer om disse kan fås på Estlands turistbureau.
Lokal transport
Transportnettet i Estland fungerer fint. Transport med bus er den mest udbredte transportform, og landet har da også et væld af busruter. Jernbanenettet fungerer ikke helt optimalt i alle dele af landet, men ellers er det for det meste muligt at komme rundt med fly.
Fly
Fra lufthavnen i Tallin afgår en række indenrigsruter. Man bør dog være opmærksom på, at nogle ruter kan være lukket ned i vinterhalvåret.
Bus
Bus er den vigtigste transportform i Estland, der da også har et glimrende busnet. Bus er en billig måde at komme rundt i landet på.
Billeje
Man kan i Estland leje bil i landets større byer eller i lufthavnen. Det estiske vejnet er generelt i orden, men mange mindre veje er kun belagt med grus, ligesom der også ofte kan forekomme store huller i vejene.
Tog
Estlands større byer er forbundet med jernbane, men noget veludviklet jernbanenet kan landet ikke prale af.
Taxi
Taxidriften i Estlands byer varetages af forskellige private firmaer. Man bør for at undgå misforståelser aftale prisen på forhånd. Priserne er generelt billige, men aften- og nattillæg er ikke ualmindeligt.



