Seværdigheder
Amgeudddfa Ceredigion (Ceredigion Museum)
Dette museum rummer rekonstruktioner af originale hytter, mejerier og et apotek fra det 19. århundrede samt udstillinger om den regionale geologi og om målet og vægtens historie.
Bath
En berømt folkearv kendt for dens romerske bade og georgianske arkitektur. Bath er en by fyldt med pladser, halvmåneformede pladser og cirkler og er scene for mange kostumedramaer. En dejlig by at slentre rundt i og med mange små passager og forretninger.
Belfast City Hall
Byens rådhus fra 1906, der ligger lige midt i Belfast, er bygget i klassisk renæssancestil og prydet indvendig af tre forskellige slags italiensk marmor. Med sine karakteristiske irgrønne kupler er rådhuset en af Belfasts største seværdigheder. Der er gratis rundvisninger alle hverdage fra juli til september.
Belfast slot
Slottet, der ligger på Cave Hill-bakkerne med udsigt over Belfast Lough, er en flot seværdighed med en lang historie bag sig. Belfast Castle, der blandt andet huser en restaurant og to museer, er et must, når man besøger Belfast.
Ben Nevis
Storbritanniens højeste bjerg, Ben Nevis, rejser sig 1343m over havets overflade. Bjerget og den tilhørende dal er populære destinationer for vandrefolk og lignende. Stedets popularitet er blevet hjulpet godt på vej af Mel Gibsons film Braveheart, der blev filmet i og omkring dalen. Besøgscenteret for foden af Ben Nevis giver de besøgende gode råd om klatring og vandring i området.
Birminghams botaniske haver
Birminghams botaniske have er åben dagligt, ofte helt til solnedgang, og det koster £4,50. På et areal over 15 acres ( 1 acre = ca. 0,4 hektar), finder du et opbud af drivhuse, blomster og planter, med alt fra smukt udsmykkede haver til stenhaver. Haverne ligger i Edgbaston området og busser kører regelmæssigt hertil fra bymidten.
Blair Castle
Godt 10km nord for Pitlochry, West Perthshire, ligger denne stolte borg, der ejes af hertugen af Atholl (den eneste person i Storbritannien hvem det er tilladt at holde sin egen private hær). Borgen er en af Skotlands mest populære turistattraktioner med ca. 30 sale og værelser åbne for offentligheden. Her finder man alt hvad der kan forventes af en gammel borg: Våben, malerier, riddersale, draperier og porcelæn fra det 16. århundrede. Blair Castle er åben for besøgende mellem april og oktober.
Brighton Mole (Paladsmolen)
Palace Pier (Paladsmolen) tilbyder gratis underholdning året rundt og er et af de mest berømte seværdigheder i Brighton. Du kan spille i "Palace of fun" og i "Pleasuredome" (forlystelseskuplen). Eller hvis du foretrækker det, kan du prøve et af de mange take-away spisesteder, Brightons bedste "fish 'n' chip"-café eller bare slappe af i en af de tre livlige barer. Dette sted står i skarp kontrast med det traditionelle teater, som engang stod på dette sted.
Brighton Museum og Kunstgalleri
Museet huser en fremragende samling af klassisk art deco og art nouveau møbler. Der er også en lang række porcelænsfigurer fra det 18. århundrede, lervarer og Salvador Dalis berømte "Læber". Museet er åbent dagligt, undtagen onsdag, fra kl. 10.00 til 17.00 og om søndagen er det åbent fra 14.00 til 17.00. Der er fri entré.
Buckingham Palace
Åben dagligt fra august til september kl. 9.30 - 16.15. Billetterne koster £9,50 for indgang til de kongeliges hjem siden Victorias regeringstid. Paladset stammer tilbage fra 1702, men da kun 18 værelser ud af 600 er åben for offentligheden, er det kun en mundsmag af, hvordan livet er bag de tykke mure. Højdepunktet er formentlig "The Picture Gallery" - billedgalleriet - som strækker sig gennem hele paladset og som indeholder dronningens kunstsamling, som er større end kunstsamlingen på "The National Gallery" - nationalmuseet. Forvent ikke at komme til at se dronningen, da hun som regel drager af til Skotland om sommeren.



