Autoescape
Bestil billeje her:

    Cypern

     

     

     

    Med sin unikke beliggenhed i det østlige Middelhav har Cypern historisk været bindeleled mellem Europa og Mellemøsten. At Cypern har været centrum i en af den moderne civilisations vugger står klart når man besøger Cypern. Utallige steder er der arkæologiske udgravninger eller museer med fund fra øens facinerende historie. Der findes også klare spor fra antikken i form af byzantinske kirker, venetianske fæstningsværker og meget mere. Agia Napa eller Limsol er ofte trækplaster for dem, der kommer til Cypern for at bade og slikke sol. Bestil biludlejning på Cypern og oplev også Mt. Olympos der som eneste ø i middelhavet byder på sne om vinteren.

    Fakta

    Lokalt navn

    Kibris Cumhuriyeti (tyrkisk) og Kypriakí Dimokratía (græsk)

    Areal

    9251 km2

    Primære sprog

    Græsk, tyrkisk og engelsk

    Største religion

    Græsk-ortodoks med en muslimsk minoritet.

    Indbyggere

    735.900 (1995)

    Hovedstad

    Nicosia (Lefkosia)

    Geografi

    Cypern har det hele. Lige fra de bløde sandstrande, over stenede bakker til træklædte bjerge. Det næsten 2000 meter høje Troodos bjerg midt på øen er et udmærket skiområde om vinteren.

    Styreform

    Republik

    Pakkeliste

    Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd

    Rejseforberedelse

    Bedste rejsetid

    Selvom der officielt er regntid mellem oktober og marts, er det ikke noget, man skal lade sig skræmme af. Sølle 50 centimeter falder der i gennemsnit i perioden. Somrene er som somre er flest i Middelhavsområdet. Sol, sol og atter sol.

    Pas og visum

    Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

    Helbred og vaccinationer

    Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.

    Rejselitteratur

    Lonely Planet Mediterranean Europe Køb dine guidebøger hos Nordisk Korthandel.

    Toldregler

    Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.

    Husk inden afrejse

    Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

    Helligdage

    Nytårsdag, 1. januar Helligtrekongersdag, 6. januar Græsk uafhængighedsdag, 25. marts EOKA dag, 1. april Maj dag, 1. maj Cyperns uafhængighedsdag, 1. oktober Ochi dag, 28. oktober Juledag, 25. december Anden juledag, 26. december

    Netcaféer

    I de største byer er der i dag flere muligheder for internetadgang.

    Elektricitet

    På Cypern benytter man følgende strømkilde: 240 volts AC, 50Hz

    Drikkevand

    Vandet kan i princippet drikkes på Cypern. Nogle fraråder det dog, så hvis man vil være på den sikre side, bør man holde sig til flaskevand.

    Fotografering

    Cypern er et stort turistmål, så lokalbefolkningen er efterhånden blevet vant til lidt af hvert. Men derfor kan man jo sagtens opføre sig pænt og spørge om lov, inden man tager nærbilleder af folk.

    Nødhjælp

    For at tilkalde hjælp på Cypern skal du ringe på følgende nummer: Politi, brandvæsen eller ambulance (199)

    Lokale forhold

    Valuta

    Cypriotiske pund og tyrkiske lira Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.

    Drikkepenge

    De fleste tjenere på restauranterne ligger selv lidt drikkepenge til regningen, men både de og taxichaufførerne forventer alligevel at få lidt ekstra oven i.

    Mad og drikke

    Med to så gode køkkener som det græske og det tyrkiske repræsenteret bør man aldrig skulle gå ret langt efter et godt måltid mad. Blandt specialiteterne er "Tava", lam med tomater og løg og "Stifado", okse eller hare stuvet med vin, løg og krydderier. Dertil kommer naturligvis masser af god vin.

    Åbningstider

    Banker har åbent fra 8.30 til 12.30 (mandag-fredag), dog også fra 15.15 til 16.45 (mandag) Butikkernes åbningstider varierer mellem 9.00 og 19.00, dog kortere om søndagen. Kontorer har åbent fra 8.00 til 17.30 (mandag-fredag), de fleste holder 30 minutters frokost.

    Vægt og mål

    På Cypern benytter man følgende måleenheder: Vægt: kilo Længde: meter

    Tidszone

    Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 13.00 på Cypern.

    Camping

    Det cypriotiske turistråd har snor i campingpladserne, der alle skal godkendes af rådet. Cypern har en del campingpladser, der alle lever op til standarderne og derfor både har minimarked, badefaciliteter med mere.

    Overnatning

    Cypern har hele spektret af overnatningsmuligheder fra campingpladser og vandrerhjem over udlejningshuse til charterhotellerne. Kort sagt kan man sagtens finde noget for en hver smag og pengepung

    Vandrehjem

    Hostelling International har også flyttet sine karakteristiske blå trekantslogoer med tilhørende standarder til Cypern. Øen har en god håndfuld af den slags vandrerhjem, der dog kun er åbne for gæster med internationalt vandrerkort.

    Hoteller

    Der er mange hoteller på Cypern, og de findes i alle prisklasser. Den cypriotiske turistorganisation har alle hotelejere i kort snor, så under alle omstændigheder risikerer man ikke at komme til at betale mere end rimeligt er.

    Båd eller færge

    Man kan sejle fra Lemessos til Grækenland og Israel. Fra Famagusta i den tyrkiske del af øen er der jævnlige forbindelser til flere havne i Tyrkiet. Der er også forbindelse til Libanon.

    Lokal transport

    Cypern har hverken indenrigsfly eller tog. Tilgengæld har øen et udmærket bustransport system, der forbinder alle de større byer og mange mindre. Et alternativ til dem er almindelige taxier eller deletaxierne med plads til op til syv passagerer.

    Billeje

    Man skal mindst være 21 år gammel for at leje bil på Cypern. Er man det, kan man leje hos en hel stribe af internationale firmaer eller hos de mindre lokale firmaer. Der findes et utal af tilbud inkluderende det ene eller det andet, ligesom der er et væld af forskellige rabatmuligheder.

    Taxi

    Der findes tre typer taxier på Cypern. Deletaxier, bytaxier og landtaxier. De førstnævnte kører mellem byerne, når de er fyldte eller cirka hver halve time. Bytaxierne kører efter taxameter og tager sig ekstra betalt for ventetid og bagage. Landtaxierne kører kun fra særlige holdepladser og har ikke noget taxameter. Tariffen udregnes efter et sindrigt system. Spørg derfor om prisen inden du hopper ind.

    Bus

    Med jævnlige intervaller kører der busser mellem byerne på Cypern. Der er mange selskaber om buddet, så spørg på den lokale busstation, hvem der kører hvorhen og hvornår.

    Specielle forhold

    Cypern blev selvstændigt fra Storbritannien i 1960. I 1974 invaderede tyrkiske tropper øen for at beskytte det tyrkiske mindretal på øens nordlige del. Siden har Grækenland og Tyrkiet været på kollisionskurs, og FN har haft udstationeret tropper på øen for at holde parterne adskilt.

    Rejser & Fly har primært til formål at formidle informationer om rejsedestinationer. Rejser & FLy sælger ikke rejser og billetter markedsført på denne side. Enhver bestilling der foretages på baggrund af en forespørgsel eller booking fra denne website, vil være underlagt de betingelser og regler, som de pågældende rejsebureauer eller rejsearrangører har oplyst ved bestilling. Rejser & Fly fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser købt og bestilt fra denne website. Rejser & Fly er kun en oplysningsside og er ikke medlem af rejsegarantifonden. Som ved al indkøb af rejser på nettet er du ikke omfattet af rejsegarantifonden og rejsepakkeloven, såfremt du ikke vælger at købe ét samlet pakkearrangement hos én leverandør. Rejser & Fly samarbejder med Auto Escape Nordic som kan kontaktes på info@autoescape.dk Søger  du tandlæge i Århus?