Autoescape
Bestil billeje her:

    Andorra

     

     

     

    Den lille republik Andorra ligger midt imellem Spanien og Frankrig, der er en af de ældste bystater i på det europæise kontinent. Omgivet af Pyrenæernes mægtige tinder og et overflødighedshorn på toldfri butikker med en meget fordelagtig moms har landet et rigt tilbud til både den naturelskende og den shoppende rejsende. Syv millioner turister besøger hvert år Andorra for at nyde godt af landets overvældende natur, gode skisportsfaciliteter og butikker, der holder åbent hele ugen.

    Fakta

    Indbyggere

    65.800 (1998)

    Areal

    468 km2

    Geografi

    Andorra ligger i 900-2900 meters højde, er gennemskåret af floden Gran Valira, og omgivet af bjerge, sletter og dale.

    Primære sprog

    Catalansk

    Største religion

    Romersk-katolsk

    Hovedstad

    Andorra la Vella (21.600)

    Styreform

    Republik

    Rejseforberedelse

    Pakkeliste

    Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd

    Husk inden afrejse

    Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

    Pas og visum

    Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

    Helbred og vaccinationer

    Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.

    Rejselitteratur

    Turen går til Sydfrankrig Turen går til Spanien Køb dine guidebøger hos Nordisk Korthandel

    Bedste rejsetid

    Andorra kan besøges både sommer og vinter. Om sommeren når temperaturen sjældent over de 20 grader, og klimaet er således perfekt til lange vandreture i de omkringliggende bjerge. Vintertemperaturen ligger omkring frysepunktet og giver dermed rig mulighed for alle former for vintersport. Hotellerne i Andorra er som regel fyldt i juli og august samt fra december til marts.

    Toldregler

    Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.

    Lokale forhold

    Nødhjælp

    For at tilkalde nødhjælp i Andorra skal man ringe på følgende numre: Brand (118) Ambulance (118) Politi (110) Mountain Rescue (112)

    Drikkepenge

    Tjenere og portierer forventer generelt 10 procent i drikkepenge.

    Vægt og mål

    I Andorra benytter man følgende vægt- og måleenheder: Vægt: kilo Længde: meter

    Drikkevand

    Vandet fra hanen i Andorra kan drikkes, men det tilrådes dog, at man køber sit drikkevand.

    Fotografering

    Udvis almindelig høflighed og spørg altid før fotografering.

    Mad og drikke

    Andorras køkken er ud over ost, mælk samt gede- og svinekød præget af vildt og ørred. Landets gamle traditionelle retter bærer i høj grad præg af landets isolerede placering og begrænsede adgang til råvarer. Det lokale spisekort tæller flere sammenkogte retter og ragouter, men koteletter og altså ørred har også fundet vej til Andorras spiseborde. Det kan i øvrigt ligesom i Spanien anbefales at prøve tapas, der er en række små lokale retter, der enten spises som snack eller som mellemmåltid.

    Åbningstider

    Store butikker har åbent fra 9.00 til 20.00 (mandag-fredag), fra 9.00 til 21.00 (lørdag) og fra 9.00 til 19.00 (søndag). Øvrige forretninger har åbent fra 9.00 til 13.00 og fra 16.00 til 20.00 (mandag-lørdag), fra 9.00 til 13.00 og fra 16.00 til 19.00 (søndag).

    Opførsel

    Som i de fleste øvrige romersk-katolske lande bør man ved besøg i kirker, klostre og andre religiøse steder vise respekt ved at undgå at klæde sig i shorts, korte kjoler og bare skuldre.

    Elektricitet

    I Andorra benytter man følgende strømkilde: 125V/220V AC, 50HZ

    Tidszone

    Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 12.00 i Andorra.

    Helligdage

    Nytårsdag, 1. januar Helligtrekonger, 6. januar Forfatningsdag, 14. marts Arbejdernes Dag, 1. maj St Johns Dag, 24. juni Marias optagelse i himlen, 15. august Nationaldag - Mare de Deu de Meritxell, 8. september Alle helgenes dag, 1. november St Charles Dag, 4. november Den ubesmittede undfangelse, 8. december Juleaften, 24. december Juledag, 25. december Andenjuledag, 26. december Nytårsaften, 31. december.

    Valuta

    Spanske Pesetas (Pta) og franske Franc (FF) Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.

    Netcaféer

    Andorras netcaféer er beliggende i hovedstaden Andorra la Vella.

    Overnatning

    Andorra har et meget veludbygget hotelnet, men for friluftsmennesker er der skam også mulighed for overnatning på campingplads eller på landets små charmerende bjergherberg.

    Hoteller

    Andorra kan til trods for sin størrelse prale med hele 350 hoteller. De fleste holder kun åbent i sommermånederne samt i skisæsonen, men enkelte holder åbent året rundt.

    Pension

    Andorras små charmerende bjergherberg tilbyder billig overnatning oftest dog kun med den allermest nødvendige komfort.

    Camping

    Andorra rummer 25 velafmærkede campingpladser, hvoraf hovedparten er placeret nær en by og med mulighed for at medbringe campingvogn.

    Lokal transport

    I Andorra findes der hverken lufthavn eller jernbane, så den eneste vej ind i landet må nødvendigvis foregå med bil eller bus. Landet forbindes med Spanien via et pas gennem Valiradalen, der som regel er åbent, mens de to pas, der forbinder landet med Frankrig, kan være lukkede i månedsvis afhængig af vejret. Landet gennemskæres af tre større hovedveje, der via en lang række mindre biveje forbinder landet. Kørsel foregår i højre side.

    Taxi

    Der findes taxiselskaber i Andorras større byer.

    Billeje

    Det er muligt at leje bil i Andorra la Vella.

    Fly

    Der findes ingen lufthavn i Andorra, men luftfart er mulig gennem en række helikopterfirmaer.

    Bus

    Andorra har et veludviklet busnet, der forbinder de fleste af landets byer. Om vinteren afgår der endvidere specialbusser til de mange skisportssteder fra de nærmeste landsbyer

    Rejser & Fly har primært til formål at formidle informationer om rejsedestinationer. Rejser & FLy sælger ikke rejser og billetter markedsført på denne side. Enhver bestilling der foretages på baggrund af en forespørgsel eller booking fra denne website, vil være underlagt de betingelser og regler, som de pågældende rejsebureauer eller rejsearrangører har oplyst ved bestilling. Rejser & Fly fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser købt og bestilt fra denne website. Rejser & Fly er kun en oplysningsside og er ikke medlem af rejsegarantifonden. Som ved al indkøb af rejser på nettet er du ikke omfattet af rejsegarantifonden og rejsepakkeloven, såfremt du ikke vælger at købe ét samlet pakkearrangement hos én leverandør. Rejser & Fly samarbejder med Auto Escape Nordic som kan kontaktes på info@autoescape.dk Søger  du tandlæge i Århus?