Taiwan

Det er blevet sagt, at Taiwan er en computergenereret kinesisk akvarel, og selvom det er en lidt poppet formulering, indeholder udsagnet en del sandhed. For hele kulturen har Taiwan tilfælles med det store moderland. Og med den rivende udvikling som Taiwan har været igennem, ikke mindst på det teknologiske område, hvor de har placeret sig blandt de førende i verden, har landet skabt sig nogle kraftfulde, men rige modsætninger. For i kontrasten mellem det kraftigt nye og det værdifulde gamle står landet som et meget attraktivt turistmål.
Fakta
Lokalt navn
Tai-wan
Styreform
Republik
Hovedstad
Taipei
Areal
36.000 km2
Geografi
To tredje dele af landet er dækket af bjerge, hvoraf mange rager højt op og er sneklædte det meste af året. Men landet rummer også store, bedårende søer i den østlige del og måneagtige landskaber i nord. Det højeste bjerg er Yushan (3952 meter), der ligger i nord ikke langt fra Taipei. Vestkysten og sydpå er yderst frugtbart, og der dyrkes ris såvel som andet landbrug.
Indbyggere
21.700.000
Største religion
Buddhisme
Primære sprog
Mandarin kinesisk er det officielle sprog, men de fleste taler taiwanesisk
Rejseforberedelse
Bedste rejsetid
Der bliver meget varmt i sommermånederne i Taiwan (juli/august), særligt nede sydpå. Det er også i denne periode, at befolkningen selv rejser, hvilket presser priserne i vejret. Oktober og november er som regel et godt rejse tidspunkt, og temperaturen er mild.
Pas og visum
Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium på: http://www.um.dk Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.
Rejselitteratur
Lonely Planet Taiwan Culture Shock!: Taiwan Insight Guides Taiwan
Husk inden afrejse
Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.
Pakkeliste
Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd
Toldregler
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på: http://www.rejsehandel.dk
Helbred og vaccinationer
Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.
Lokale forhold
Valuta
New Taiwan Dollar (NT$), også kaldt yuan eller kuai. Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.
Helligdage
Nytårsdag, 1. januar Anden nytårsdag, 2. januar Fridag, 3. januar Ungdomsdag, 29. marts Fridag, 1. juli Lærernes dag, 28. september Nationaldag, 10. oktober Chiang Kai-sheks fødselsdag, 31. oktober Dr Sun Yat Sens fødselsdag, 12. november Flytbare helligdage Det kinesiske nytår, januar eller februar
Vægt og mål
I Taiwan benytter man følgende måleenheder: Længde: meter Vægt: kilo På landet og på grøntsagsmarkeder benytter nogle dog stadig det gamle taiwanesiske system med catty og tael.
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 18.00 i Taiwan. Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 19.00 i Taiwan.
Drikkepenge
Der er ikke kutyme for drikkepenge i Taiwan. Dog er det almindeligt at give drikkepenge til portiere og andet bagagepersonale, når de bærer ens bagage.
Nødhjælp
For at tilkalde hjælp i Taiwan skal du ringe på følgende numre: Politi (110) Brandvæsen (119) Engelsk talende politipersonale (+886 (2) 511-9564)
Forhold for handicappede
Det største problem for handicappede er at komme rundt i trafikken. Her er en del gange over og under kørebanen i byerne, og trafikken kan være ekstrem! Men Taiwan har gjort meget ud af parkeringspladser for handicappede, og på flere og flere museer er der efterhånden også gode muligheder.
Mad og drikke
Taiwanesiske delikatesser ligger sig meget op af det gode kinesiske køkken. Fisk er dog en særlig specialitet på grund af de store kystlinjer og er som regel altid godt. Skaldyr skal man dog passe på med på grund af maveinfektioner.
Åbningstider
Banker har åbent fra 9.00 til 15.30 (mandag-fredag) og fra 9.00 til 12.00 (lørdag). Butikkernes åbningstider varierer mellem 9.00 og 22.00.
Opførsel
Almindelig respekt for folks kultur og religion er påkrævet. Særligt i templer og i klostre.
Elektricitet
I Taiwan benytter man følgende strømkilde: 110 volts AC, 60Hz
Drikkevand
Regeringen anbefaler, at man ikke drikker vandet fra hanen, men det er dog ikke så beskidt, at det skulle være decideret farligt at drikke det. Man kan købe flaskevand de fleste steder.
Fotografering
Taiwan er blevet kaldt fotografernes paradis, så der skulle være rig lejlighed for at få nogle gode billeder med hjem. Vedrørende fotografering af mennesker, er det bedst at spørge folk først, inden man tager deres billede. Man får som regel lov.
Netcaféer
Der er udmærkede internet adgange i Taiwan, dog mest koncentreret omkring de store byer Taipei, Taichung og Tainan.
Overnatning
De seneste par år har Taiwan oplevet en prisstigning på mange hoteller, vandrerhjem og hostels. Men der er nu altid gode muligheder for at finde et ordentligt sted at bo.
Vandrehjem
Reservation her er ikke nødvendig, og der er gode muligheder for at finde vandrehjem og hostels rundt i det meste af landet.
Hoteller
Der er cirka 400 turisthoteller i hele landet, og de er kategoriseret efter stjernerne et til fem. Taiwan er det dyreste land i asien næst efter Japan, så priserne er ikke altid lave.
Camping
Der er en hel del campingpladser rundt om i landet.
Tog
Jernbanen er ikke som europæisk standard, men der er gode spisemuligheder ombord, og der tilbydes tilmed gratis te undervejes!
Bus
Bustrafikken er effektiv og meget komfortabelt, busserne kører mellem de større byer i landet. I byerne kan bustrafikken dog gå meget langsom på grund af den megen trafik. Man skal huske at gemme sin busbillet under turen og aflevere den til chaufføren ved afstigning. Ellers risikerer man at skulle betale for turen igen!
Fly
Der er ikke så stor grund til at benytte sig af flytrafik på Taiwan, da afstandene ikke er så store. Gør man det alligevel, skal man være opmærksom på, at billetterne er væsentligt billigere i de lokale rejsebureauer end ved køb direkte hos flyselskaberne. Advarsel: Det er strengt forbudt at tale i mobiltelefon ombord i flyene, og gør man det, risikerer man enorme bøder og sågar fængselsstraf!
Lokal transport
Der er gode ruteforbindelser ned igennem og på tværs af hele øen. Den kollektive trafik fungerer i det store og hele effektivt, måske med undtagelse af trafikken i de store byer. Det skyldes primært den massive trafik, som forsinker de fleste køretøjer. At rejse gennem Taiwan er også en god måde at møde den lokale befolkning på, som ofte gerne vil praktisere deres engelsk.
Taxi
Langdistance taxichaufførerne har et lidt årligt rygte og er som regel meget ivrige for at få folk ind i deres vogn. Man skal huske altid at aftale prisen, inden turen går i gang.
Billeje
Dette er muligt at leje biler i de større byer.



