Autoescape
Bestil billeje her:

    Kuwait

     

     

     

    Efter invasionen fra Irak, der sluttede i 1991, er det gået stærkt med at få genopbygget Kuwait. I løbet af tre år lignede landet igen sig selv udadtil. Men for befolkningen og det politiske system har invasionen og måske i højere grad den vestlige håndsrækning betydet en kraftigere tilnærmelse til netop de vestlige lande og deres kulturer. Eksempler på kuwaiternes egen kultur finder man på de turistmæssige højdepunkter som nationalmuseet, Failaka-øen og i parlamentet.

    Fakta

    Geografi

    Fladt og ørkenrigt. Sådan lyder den korte beskrivelse af Kuwats geografi. Dermed er der også åbenbart, at der er gode udfoldelsesmuligheder for sandstorme. Og dem er Kuwait da også plaget af fra tid til anden.

    Lokalt navn

    Dowlat al-Kuwait

    Styreform

    Emirat

    Hovedstad

    Kuwait city

    Areal

    17.818 km2

    Indbyggere

    2.200.000

    Største religion

    Islam

    Primære sprog

    Arabisk

    Husk inden afrejse

    Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

    Pakkeliste

    Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd

    Bedste rejsetid

    Vintermånederne eller efteråret er uden tvivl det bedste tidspunkt at besøge Kuwait på. Somrene er varme og tørre som en bageovn og til tider plaget af sandstorme. De samme storme kan i princippet forekomme hele året, men om vinteren falder temperaturen til mere behagelige temperaturer omkring 20 grader.

    Pas og visum

    Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

    Toldregler

    Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.

    Helbred og vaccinationer

    Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.

    Rejselitteratur

    Lonely Planet Bahrain, Kuwait & Qatar Køb dine guidebøger hos Nordisk Korthandel.

    Lokale forhold

    Netcaféer

    De første internetcaféer er åbnet i Kuwait city og flere er på vej.

    Mad og drikke

    Den kuwaitiske madkultur er i høj grad påvirket af de mange udlændinge, der bor i landet. Særligt de indiske indvandrere sætter deres præg på udbuddet af restauranter, men også mere vestlige inspirerede spisesteder er ret almindelige. Det traditionelle mellemøstlige køkken er dog ikke helt forsvundet og kan sagtens findes.

    Åbningstider

    Banker har åbent fra 8.00 til 12.00 (lørdag-torsdag). Butikker har åbent fra 8.00 til 13.00 og fra 16.00 til 19.00 (lørdag-torsdag), mange butikker lukker dog til frokost torsdag. Kontorer har åbent fra 8.00 til 17.00 (lørdag til torsdag).

    Opførsel

    Kuwaiterne er generelt meget uhøjtidelige omkring deres religion i modsætning til flere af de mere fundamentalistiske nabolande. Man kan derfor praktisk taget gå klædt, som man vil, så længe kvinders nederdele eller shorts ikke kryber op over knæet. Man kan sågar komme ind i moskeerne under bøn, hvilket man normalt ikke får lov til i muslimske lande.

    Elektricitet

    I Kuwait benytter man følgende strømkilde: 220 volts AC, 50Hz

    Drikkevand

    Alt vand til at drikke, børste tænder i eller til isterninger bør koges inden brug.

    Fotografering

    I princippet skal man have tilladelse til bare at tage kameraet op af tasken. Men virkeligheden er noget andet end principper, og man burde kunne slippe helskindet gennem et besøg uden en tilladelse. Det volder sjældent problemer at fotografere, med mindre der udtrykkeligt bliver gjort opmærksom på det. Dog skal man holde sig helt fra at fotografere militære installationer og området omkring den nordlige grænse til Irak.

    Vægt og mål

    I Kuwait benytter man følgende måleenheder: Vægt: kilo Længde: meter Rumindhold: liter

    Tidszone

    Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 14.00 i Kuwait

    Drikkepenge

    Drikkepenge er ikke specielt udbredt i Kuwait. Almindeligvis er det hverken nødvendigt eller forventet. Men på enkelte af de dyrere restauranter forventer tjenere at få lidt udover regningen.

    Helligdage

    Nytårsdag, 1. januar Nationaldagen, 25. februar Befrielsesdagen, 26. februar

    Valuta

    Kuwaitisk dinar Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.

    Overnatning

    Kuwait er et dyrt land at besøge. Der er mange hoteller i landet, og de fleste af dem ligger i den dyrere ende af prisskalaen, men er også af god standard. Vandrehjem/hostels eller andre lignende overnatningsmuligheder findes ikke. Vær i øvrigt opmærksom på, at mange hoteller opkræver en afgift ud over værelsesprisen for det noget uldne begreb "service".

    Andre overnatningsformer

    I de store byer er det muligt at leje en lejlighed i et kompleks, der fungerer næsten som et hotel blandt andet med room-service.

    Hoteller

    Der er mange hoteller i Kuwait. De rangerer fra deluxe til første og anden klasse. Mange hoteller har sportsfaciliteter tilknyttet og ligger ofte i forbindelse med store indkøbscentre. De fleste hoteller er meget komfortable og i god stand.

    Lokal transport

    Billeje

    Trods oliestatens notoriske interesse i, at folk kører bil, har Kuwait nogle af regionens højeste priser på udlejningsbiler. For de fleste turister vil det være spild af tid at indhente tilbud fra de internationale firmaer. De lokale er praktisk taget altid billigere end de internationale.

    Taxi

    Taxierne i Kuwait kan være en dyr forlystelse, da de kører uden taxameter. Man bør derfor aftale en pris, inden turen begynder.

    Bus

    De kuwaitiske busser kører ofte, hurtigt og billigt. Og de giver dermed langt den bedste mulighed for transport, hvis man vil rundt i landet. De kører fra tidligt om morgenen, men kører som regel i garage allerede omkring klokken 22.

    Den meste offentlige transport foregår med Kuwaits veludbyggede og effektive net af busser, der kører både lokalt og nationalt. Alternativerne for turister er enten en meget dyr lejet bil eller en taxi.

    Specielle forhold

    Spontane ture til Kuwait er alene på grund af visumbureaukratiet udelukket. For at komme ind i landet skal man nemlig have en sponsor. Det kan meget vel være ens hotel, der selvfølgelig tager sig godt betalt for at ordne formaliteterne, når man har leveret alle fornødne oplysninger inklusive formål med rejsen. Processen kan tage ret lang tid og bør derfor afklares i god tid. Hotellet vil formentlig være i stand til at svare på alle relevante spørgsmål i forbindelse med visumansøgningen.

    Rejser & Fly har primært til formål at formidle informationer om rejsedestinationer. Rejser & FLy sælger ikke rejser og billetter markedsført på denne side. Enhver bestilling der foretages på baggrund af en forespørgsel eller booking fra denne website, vil være underlagt de betingelser og regler, som de pågældende rejsebureauer eller rejsearrangører har oplyst ved bestilling. Rejser & Fly fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser købt og bestilt fra denne website. Rejser & Fly er kun en oplysningsside og er ikke medlem af rejsegarantifonden. Som ved al indkøb af rejser på nettet er du ikke omfattet af rejsegarantifonden og rejsepakkeloven, såfremt du ikke vælger at købe ét samlet pakkearrangement hos én leverandør. Rejser & Fly samarbejder med Auto Escape Nordic som kan kontaktes på info@autoescape.dk Søger  du tandlæge i Århus?