Autoescape
Bestil billeje her:

    Jordan

     

     

     

    Jordan er mest et ørkenland. Men det betyder ikke kun sand fra ende til anden. For den jordanske ørken gemmer store skatte, der nok skal tage pusten fra selv den mest hærdede turist. Petra og Wadi Rum er to glimrende eksempler på, hvad der ligger skjult i sandet og samtidig eksempler på den fantastiske historie Jordan har bag sig.

    Fakta

    Geografi

    Jordan er mest sand. Faktisk er 80 procent af landet dækket af ørken. De resterende 20 procent er primært området omkring Jordan floden, der er landets absolut mest frugtbare. Det er da også her langt den største del af befolkningen bor.

    Styreform

    Monarki

    Hovedstad

    Amman

    Areal

    89.206 km2

    Indbyggere

    5.200.000

    Største religion

    Islam

    Primære sprog

    Arabisk

    Lokalt navn

    al-Mamlaka al-Urdunia al-Hashemiyah

    Husk inden afrejse

    Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

    Rejselitteratur

    Lonely Planet Jordan Køb dine guidebøger hos Nordisk Korthandel.

    Rejseforberedelse

    Bedste rejsetid

    Vejret i Jordan følger samme mønster som resten af Mellemøsten. Varme somre og køligere vintre. I Jordan svinger sommertemperaturerne sig til tider op til 49 grader, det er dog sjældent. Om vinteren er det ikke usædvanligt med lidt snevejr i ny og næ. Vil man undgå begge dele, bør man derfor rejse i efteråret eller foråret.

    Pakkeliste

    Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd

    Toldregler

    Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.

    Helbred og vaccinationer

    Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.

    Pas og visum

    Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

    Åbningstider

    Butikker har åbent fra 9.00 til 13.00 og fra 15.00 til 20.30 (lørdag-torsdag) Kontorer har åbent fra 9.00 til 18.00 (lørdag, onsdag-torsdag), en del kontorer holder et par timers middagspause.

    Mad og drikke

    Jordanerne nyder godt af det arabiske køkken med dets velkendte retter som falafel, shawarma og humus, samt de forskellige varianter heraf. En særlig jordansk ting hentet fra det beduinske mindretal i landet er den meget velsmagende mensaf. Mensaf er stærkt krydret lam, stegt og serveret med ris. Med til serveringen hører lammehovedet og øjnene til den heldigste. Den næstheldigste må tygge sig igennem tungen.

    Fotografering

    Jordanerne er meget venlige og imødekommende, og der er derfor generelt ingen problemer med at fotografere. I hvert fald så længe man husker almindelig høflighed og respekt for folk, der med deres påklædning, adfærd eller situation tydeligvis ikke vil fotograferes.

    Vægt og mål

    I Jordan benytter man følgende vægt- og måleenheder: Vægt: kilo Længde: meter

    Tidszone

    Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 13.00 i Jordan.

    Valuta

    Jordanske dinarer (JD) Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.

    Netcaféer

    Det er ret smertefrit at finde internetcaféer i Amman. Mange hostels og caféer har computere til formålet. Lidt mere problematisk bliver det i de mindre og mere afsides liggende byer. Men også her kan det dog lade sig gøre med lidt tålmodighed.

    Helligdage

    Udover de almindelige muslimske helligdage har jordanerne også et par lokale helligdage. Uafhængigheden fra det ottomanske styre, 25. maj Årsdagen for den store arabiske opstand, 10. juni

    Drikkepenge

    På pænere restauranter forventer tjenere at få cirka ti procent, udover det regningen lyder på. Men andre steder skulle der ikke være grund til at flotte sig med den slags.

    Nødhjælp

    For at få hjælp i Jordan skal du ringe på følgende numre: Politi (192), (462) Ambulancer og førstehjælp (193)

    Lokale forhold

    Opførsel

    Der er ingen specifikke regler for opførsel bortset fra ved moskeerne, hvor man bør klæde sig i tøj, der dækker hele kroppen.

    Elektricitet

    I Jordan benytter man følgende strømkilde: 220 volts AC, 50Hz

    Drikkevand

    Der er ingen grund til at lave eksperimenter med at drikke store mængder vand fra hanen i Jordan. Køb hellere vand på flaske. Jordanerne har nemlig for nyligt haft problemer med vandforgiftning, der har ført til at befolkningen er blevet bedt om at koge vandet inden brug. Men hvis forbruget fra hanen begrænses til tænderbørstning skulle der dog ikke opstå mavetilfælde af den grund.

    Forhold for handicappede

    Desværre må man konstatere, at Jordan ikke lige er stedet at rejse hen for en gangbesværet. Mange af seværdighederne er ruiner, stenede, omgivet af sand og derfor ikke ret kørestols- eller krykkevenlige. Om mennesker med andre handicap kan rejse til Jordan afhænger naturligvis af handicappets art og den handicappedes temperament.

    Overnatning

    Fredsaftalen med Israel og den derpå følgende åbning af grænserne har betydet et gevaldigt løft for den jordanske turistindustri. Det har naturligvis også smittet af på hoteller og overnatningsmuligheder i øvrigt. I nærheden af de store turistattraktioner og naturligvis i Amman er der hostels og egentlige hoteller i snart sagt alle prisklasser.

    Hoteller

    Der er masser af hoteller. Lige fra de meget små uafhængige i sidegaderne til de store internationale kæder som SAS Radisson og Marriot. Priser og kvalitet følges generelt ad.

    Camping

    Visse steder i ørkenen kan man med fordel campere. Men Amman har ingen campingplads i nærheden.

    Lokal transport

    Båd eller færge

    Jordans eneste havneby Aqaba ved det Røde hav har jævnlige forbindelser til Nuweiba i Egypten. Der findes flere muligheder, der passer til både en stram og mere løs tidsplan. Priserne varierer alt hvor hurtigt det skal gå.

    Bus

    Det nationale busselskab Jett kører på an lang række indenrigsruter på kryds og tværs af Jordan, samt et par internationale til blandt andet Bagdad, Jeddah og Riyadh. Busserne er billige, men til tider ikke ret hurtige. Ydermere kan de være svære at få plads i.

    Fly

    Den eneste indenrigsrute er den daglige tur mellem Amman og Aqaba, og den beflyves af et datterselskab af det nationale flyselskab Royal Jordanian. Bemærk at afgangen ikke er fra den internationale lufthavn, men fra den mindre Marka-lufthavn.

    Den mest almindelige transportform over større afstande er deletaxierne, men Jordan har også særdeles udmærkede busforbindelser. De er imidlertid tit så populære, at det er nødvendigt at bestille plads i forvejen.

    Billeje

    De lokale udlejningsbureauer er generelt en hel del billigere end de internationale, der også er rykket ind i Jordan. Men det kan oftest kun betale sig at leje bil, hvis man har ambitioner om ture på egen hånd rundt i ørkenen. Mellem de store byer og grænsebyerne er de offentlige transportmidler eller deletaxaerne ofte både hurtigere og billigere end en turist bag eget rat.

    Taxi

    Mellemøstens populære deletaxier er naturligvis også et hit i Jordan. De er hurtige, de kører ofte, de er billige og kan derfor sagtens matche busserne. De almindelige taxier finder man også i gadebilledet. Men som så mange andre steder i denne del af verden sidder landets største svindlere enten i fængsel eller bag rattet på en taxa. Så sørg for at taxameteret er slået til. Hvis chaufføren nægter så stig ud og find en anden bil. Over længere afstande, og for så vidt også over korte, kan man til tider med fordel aftale en pris. Det kan få chaufføren til at køre den korteste vej. En fristelse der ikke er nært foreliggende, så længe taxameteret tikker.

    Tog

    Den eneste togforbindelse i Jordan går mellem Amman og Damascus. Men den går ikke ret ofte, og hverken i Jordan eller Syrien ligger togstationerne tilnærmelsesvis i nærheden af hovedstædernes respektive centrum.

    Specielle forhold

    En række udenlandske organisationer tager imod volontører, der har lyst til at arbejde i arkæologisk udgravning. Arbejdet er oftest ulønnet. For nærmere information kontakt: British institute at Amman for Archaeology & history PO box 519 Al-Jubeiha, Amman 11941 Jordan eller Institut Francais dArchéologie du Proche Orient PO box 5348 Amman Jordan

    Rejser & Fly har primært til formål at formidle informationer om rejsedestinationer. Rejser & FLy sælger ikke rejser og billetter markedsført på denne side. Enhver bestilling der foretages på baggrund af en forespørgsel eller booking fra denne website, vil være underlagt de betingelser og regler, som de pågældende rejsebureauer eller rejsearrangører har oplyst ved bestilling. Rejser & Fly fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skade, som måtte opstå på baggrund af rejser købt og bestilt fra denne website. Rejser & Fly er kun en oplysningsside og er ikke medlem af rejsegarantifonden. Som ved al indkøb af rejser på nettet er du ikke omfattet af rejsegarantifonden og rejsepakkeloven, såfremt du ikke vælger at købe ét samlet pakkearrangement hos én leverandør. Rejser & Fly samarbejder med Auto Escape Nordic som kan kontaktes på info@autoescape.dk Søger  du tandlæge i Århus?