Senegal

I det hede Vestafrika kan den moderne udgave af global strandferie kombineres med spændende safarioplevelser. En varmhjertet befolkning byder turister velkommen lige meget om det er ved de smukke strande ved Atlanterhavskysten, i de spændende byer, der står som levn fra de franske koloniherrers tid med smukke huse i kolonistil og brede alléer, eller i de smukke nationalparker, hvor en vidtspændende flora og fauna lokker til med løfter om at se både løver, elefanter, flodheste og sjældne blomster.
Fakta
Lokalt navn
Republique du Senegal
Styreform
Flerpartidemokrati
Største religion
Islam
Primære sprog
Det officielle sprog er fransk, men indbyggerne taler oftest wolof, pulaar, diola eller mandingo.
Geografi
Senegal er præget af fladt land, enkelte bakker og bjerge og en lang kyststrækning ud mod Atlanterhavet. I Parc National de Niokolo Koba er det muligt at observere store pattedyr, men ellers er der ikke mange af dem i Senegal. Det kan nogle af de andre 550 dyrearter nemt kompensere for.
Hovedstad
Dakar
Areal
196.190 km2
Indbyggere
10.051.930
Rejseforberedelse
Toldregler
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem. Er du i tvivl, så find yderligere informationer på Rejsehandel.dk.
Helbred og vaccinationer
Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet. Du kan finde de seneste informationer hos Netdoktor. Husk også at konsultere din egen læge.
Pas og visum
Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet. Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium. Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.
Rejselitteratur
Lonely Planet The Gambia and Senegal
Bedste rejsetid
December til maj er den tørre årstid, hvor det er enormt varmt, og harmattan-vinden blæser varm, tør, støvet luft fra Sahara. Mellem november og marts er det bedste rejsetidspunkt, hvor det er tørt og lidt køligere. Fra juli til september er det virkelig varmt og meget fugtigt og ikke særlig behageligt.
Husk inden afrejse
Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske. Bekræft eventuelle flybilletter Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie. Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer. Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.
Pakkeliste
Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge. Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe. Et-to par bukser/nederdele Trøjer/skjorter Undertøj Strømper Godt fodtøj Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt) Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre Gyldigt Pas Eventuelt visum Forsikringspapirer Flybilletter Kreditkort Lidt lokal valuta Eventuelt Vaccinationsattest Toiletsager Solcreme Lille håndklæde Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber Diarrépiller Insektspray Plaster Kondomer Nål og tråd
Lokale forhold
Valuta
Communauté Financière Africaine franc (CFA franc) 1 CFAfr = 100 centimes Du kan altid se den seneste kurs på Forex hjemmeside. Forex er officiel leverandør af kurser til travelmarket.com.
Mad og drikke
Fisk og fjerkræ udgør basen i senegalesisk mad, men de er tilberedt med unikke afrikanske krydderier, som giver en helt speciel smagsoplevelse. Juice presset af røde blomster, af ingefær eller af mango er en forfriskende lokal erstatning for sodavand.
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 10.00 i Senegal Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 11.00 i Senegal.
Drikkevand
Vand fra hanen i Senegal er ikke drikkeligt. Det sikreste er at koge vandet, eller at drikke vand på flasker.
Fotografering
Det er høfligst at spørge først, før man eviggør lokalbefolkningen.
Vægt og mål
I Senegal benytter man følgende måleenheder: Vægt: kilogram Temperatur: grader Afstande: kilometer Rumindhold: liter
Forhold for handicappede
På nuværende tidspunkt er der ikke gjort meget for den handicappede del af befolkningen, men regeringen er i gang med at udvikle handlingsplaner for at gøre Senegal til et mere handicapvenligt land.
Elektricitet
I Senegal benytter man følgende strømkilde: 220 V AC, 50 Hz
Drikkepenge
Det er normalt at give mellem 10 og 15 procent.
Helligdage
Nytårsdag, 1. januar Uafhængighedsdag, 4. april Fridag, 1. maj Overtagelsesdag, 15. august 1. juledag Flytbare helligdage Korité (eller Eid-al-Fitr, Ramadanens slutning) Tabaski (offerfest) Tamkarit (det muslimske nytår) Kristi Himmelfartsdag Whit mandag Mouloud (profetens fødsel) 1. påskedag Det islamiske kalenderår er 11 dage kortere end det gregorianske, hvilket gør, at helligdagene forrykker sig rimelig kraftigt hvert år.
Åbningstider
Butikkerne har åbent fra 8.00 til 12.00 og fra 14.30 til 18.00 (mandag-lørdag).
Opførsel
Når man møder nye mennesker, gives et håndtryk, som varer ved, mens der spørges til familien og velbefindendet. Det kan godt tage lidt tid, men det er uhøfligt at lade være eller at tage hånden til sig igen hurtigt.
Overnatning
I Senegal består primært af hoteller i forskellige prisklasser. I de store byer finder man alt fra dyre luksushoteller til små, billige hoteller. Udenfor storbyerne er der sjældent store luksushoteller, men en del hoteller i mellemklassen og i den billige ende af prisskalaen. Yderligere er der ofte campingpladser i forbindelse med nationalparkerne og ved kysten. Ved nationalparkerne finder man også gæstehuse.
Camping
Camping udenfor de officielle pladser er stærkt frarådet på grund af de vilde dyr. Men der er campingpladser i nationalparkerne og langs kysten. l
Hoteller
Langs floderne i Senegal er det muligt at bo på flydende hoteller. Det er en god idé at reservere hoteller i forvejen i turistsæsonen, især i Dakar. Hoteller er inddelt i 4 stjernekategorier.
Vandrehjem
Der er ikke mange vandrerhjem i Senegal, men det er muligt at finde billig sengeplads udenfor Dakar.
Pension
I nationalparkerne er der ofte gæstehuse.
Lokal transport
I Senegal er der forholdsvise gode transportmuligheder. Der flyves indenrigs mellem de største byer i landet. Busnettet dækker både mellem store og mindre byer og i de fleste områder. Tog kan også benyttes som transportmiddel, det kører dog primært mellem Dakar og St. Louis og mellem Dakar og Mali.
Fly
Der er 20 landingsbaner i Senegal, hvoraf de 10 er asfalterede. Air Senegal varetager flyvninger til alle større byer i landet, blandt andre Ziguinchor, Tambacounda , Simenti og Kedougou.
Bus
Det er muligt at tage bus mellem de største byer, og det er forholdsvist billigt. Mellem de mindre byer er der også forbindelser med de såkaldte cars rapides (hurtigbusser), men det er ofte en lidt misvisende titel, da der tit er tale om temmelig medtagne og langsomme køretøjer.
Båd eller færge
Der er forbindelse fra Dakar til Ziguinchor med færge to gange om ugen i hver retning. Rejsen tager 20 timer.
Billeje
Der er muligt at leje bil i alle de større byer, men det er tit billigere bare at leje en taxa.
Tog
Børn rejser gratis med toget, indtil de er tre, og betaler halv pris til de er fyldt ni år. Der går tog mellem Dakar og St. Louis, og der er et tog fra Dakar til Mali, som stopper ved byerne på vejen.
Taxi
Det er billigere at praje en taxi på gaden end at ringe til selskaberne. Der er taxier, der tager ture ud i oplandet. I Dakar fordobles taksten mellem klokken 24.00 og 5.00 om morgenen. I oplandet kører de såkaldte taxi brousse (busktaxi), der enten er store biler eller pick-up trucks, men der skal man være enig med sine medpassagerer om, hvor rejsen går hen.
Specielle forhold
Der har været en del uroligheder i den sydlige del af Senegal i de sidste par år, hvor flere er blevet dræbt i Casamance-området som følge af sammenstød mellem oprørere. Der er også nedlagt en del anti-personnelminer, så det er værd at rådføre sig med de lokale, før man tager på opdagelse i området.


